Henrik 3. af Frankrig: Forskelle mellem versioner

'''Henrik 3. af Frankrig''' - ('[[Fransk sprog|fr.]]: ''Henri III''' på fransk) ([[19. september]] [[1551]] -i [[Fontainebleau]] – [[2. august]] [[1589]] i [[Saint-Cloud]]) var konge af [[Polen]] fra [[1573]] til- [[1574]] og konge af [[Frankrig]] fra [[1574]] og til [[1589]]sin død.

Han kom her til at stå over for yderst vanskelige forhold. Ophidselsen fra [[Bartholomæusnatten]] vedvarede, [[katolicisme|katolikkerne]], lededeledet af slægten [[GuiseHuset (slægt)Guise|GuiserneGuise]], og [[protestantisme|protestanterne]], lededeledet af [[BourbonHuset (slægt)Bourbon|Bourbonerne]], var stadig rede til kamp, og hertil kom nu som mæglende "politikerne", lededeledet af hans broderbror, Hertugen af Orléans, og af familien Montmorency.

Henrik, der lod sig lede af moderen, var over for alt dette yderst uheldig;. alleredeAllerede i [[1575]] kom det til åbenlys krig, hvor "politikerne" og [[huguenot]]terne stod sammen mod hoffet og katolikkerne. I [[1576]] ved [[Paix de Monsieur]] købte Henrik sig fred ved at gøre huguenotterne betydelige indrømmelser og ved at overlade deres ledere store besiddelser. Herved vaktes imidlertidblev katolikkernes harme imidlertid vakt, og under ledelse af [[Henrik af Guise]] stiftedes nublev [[helligeDen Katolske Liga]] stiftet. Denne beherskede ganske stænderne ved mødet i [[Blois]] i [[1576]], og kongen gik da pludselig over tilpå dens denside og erklærede sig selv for ligaens chef.

Det førte til en ny krig, der ved freden i [[Bergerac]] i [[1577]] endte med nynye indrømmelser til protestanterne. I [[1579]] udstedtes ''Ordonnance de Blois'', hvorved betydelige reformer gennemførtes i de retslige forhold; men kongen selv havde intet bidrag ydet til dette arbejde, der var et værk af dygtige jurister. I [[1580]] førtes atter en lille resultatløs krig med [[Henrik af Navarra]].

Der var nu nogen tids Ro;ro. menMen denne svandt påny, da kongens bror, [[FrantsFrans af AlenconAnjou]], døde [[1584]], idet Henrik af Navarra nu blev tronarving. Dette gav den katolske liga ny kraft, og samme år sluttede Henrik af Guise en traktat med [[Filip 2. af Spanien]] hvor de lovede hinanden at modsætte sig, at en kætter blev Frankrigs konge. Næste år rejste ligaens mænd sig overalt til opstand mod kong Henrik. Denne tilbød nu, tilskyndetTilskyndet af [[England]] og [[Holland]], Henriktilbød afkongen Navarranu at erkendeanerkende hamHenrik af Navarra som sin arvingtronarving, nårhvis han ville antage den katolske tro;. manDe skulle så i fællesskab vende sig mod ligaen. Henrik af Navarra afslog imidlertid;, og kongen forsøgte da selv nogle kampe mod ligaen,. men daDa dette ikke lykkedes, sluttede han pludselig traktaten i [[Nemours]] [[1585]] med Henrik af Guise.

I overensstemmelse dermed fik ligaen 9 sikkerhedssteder, mens den [[Reformerte kirke|reformerte lære]] forbødes,blev ogforbudt. vedVed samme tidlejlighed erklærede paven, at Henrik af Navarra og hans broderbror, [[Prinsen af Condé]], som kættere havde tabt al ret til den franske krone. Paris-parlamentetPariserparlamentet nedlagde dog en bestemt protest mod dette som et overgreb mod den franske krones uafhængighed over for paven.

I [[1586]] udbrød der atter en åbenlys kamp. Henrik 3., der stadig kun ønskede at se de to partermodparter ødelægge hinanden, så han kunne få fordelen af det, samlede 1587 3tre hære;. denDen ene sendte han under Hertugen af Guise mod Henrik af Navarras tyske hjælpere, den anden under [[Anne de Joyeuse]] mod hugenotterne, mens han selv stod midt imellem med den tredje for at afvente begivenhederne. Hans håb var da, at tyskerne skulle slå den forholdsvis ringe styrke, der var sendt mod dem, mens Joyeuse ved sin overlegne styrke sejrede over hugenotterne. Planen mislykkedes. Henrik af Navarra slog Joyeuse ved [[Coutras]] [[1587]], og Henrik af Guise sejrede over tyskerne, mens kongen selv intet udrettede. Han vendte derpå tilbage til Paris og forbød Hertugen af Guise at komme der. Denne indfandt sig alligevel, og det kom til store uroligheder, der almindeligvis betegnes som Barrikadedagen (''La Journée des Barricades'') i maj [[1588]]. Kongen måtte flygte fra byen.

Efter et par måneders forhandlinger gik han ind på alle hertugens fordringer og sammenkaldte en [[stænderforsamling]] til [[Blois]] [[1588]]. Her havde katolikkerne ganske overhånd og optrådte med et overmod, der stedse mere ophidsede kongen,. og detDet endte med, at dennekongen den [[23. december]] 1588 lod Henrik af Guise myrde.

Dette fremkaldte en almindelig opstand afblandt katolikkerne med Paris’ borgere i spidsen, og kongen måtte over for denne bevægelse søge sin støtte hos Henrik af Navarra. Denne sejrede overalt, og i juli 1589 drog de to konger mod Paris med 40.000 Mand. Dagen før stormløbet på byen skulle finde sted, [[1. august]] 1589, tilføjedestak imidlertid en [[Dominikanerordenen|dominikanermunk]], Jacques Clement, kongenen etkniv knivstik,i hvorafkongen, hander døde dagen efter. Før sin død havde han anbefalet Henrik af Navarra at antage den katolske religion og havde ladet sine mænd sværge ham troskab. Med Henrik uddøde familien [[Valois (slægt)|Valois]].