Victorinus Pingel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Retter til månedsskrift
Linje 4:
Victorinus Pingel fødtes i København 1834, gik i [[det von Westenske Institut]] [[1841]]-[[1850]], tog sin artium med udmærkelse 1850 og ligeledes sin filologisk-filosofiske eksamen [[1851]], studerede derefter [[filologi]] og tog den filologisk-historiske embedseksamen med udmærkelse [[1858]]. Men allerede forinden havde han, som han selv siger, følt, ''"at han var kommen ind paa en for hans Individualitet falsk Vej"'', idet han havde større interesse for [[naturvidenskab]]en; og det var blot for at afslutte sit allerede vidt fremskredne studium, at han tog den nævnte eksamen. Hans held ved denne bragte ham på den tanke at ville dele sin tid mellem naturvidenskabelige og filologiske studier; men efterhånden indså han, at dette ikke lod sig gøre, og efter at han havde fyldestgjort den forpligtelse, han mente at have pådraget sig ved at modtage en lod af det Smithske Stipendium, i det han skrev en afhandling ''De gigantibus fabularum Græcarum disputatio'' og forsvarede den for den filosofiske [[doktorgrad]] [[1864]], kastede han sig en tid udelukkende over [[geologi]]en. Han havde virket som lærer i [[Græsk (sprog)|græsk]] og [[historie]] ved von Westens Institut [[1854]]-64, men opgav nu også dette og deltog [[1865]]-[[1869]] i bestyrelsen af papirfabrikken [[Strandmøllen]]. Derefter vendte han dog atter tilbage til lærervirksomheden, blev [[1871]] konstitueret som lærer ved [[Metropolitanskolen]] og udnævnt til overlærer ved samme [[1882]]. I skoleprogrammet [[1874]] skrev han ''Kritiske Anmærkninger til [[Herodot]]''. Han havde en meget vækkende og dannende indflydelse på sine disciple; men hans frisindede anskuelser på det religiøse og politiske område vakte anstød hos det herskende parti, og da han ikke ville bøje sig, blev han afskediget [[21. juni]] [[1883]]. Senere genoptog han sine filologiske studier og skrev af og til småbidrag i tidsskrifter. Han bragte også spørgsmålet om den lærde skoles reform på bane [[1878]]-[[1879|79]] ved et par småskrifter, deriblandt ''Om Hovedmanglerne ved den lærde Skole'', i hvilke han ivrede for at indrømme græskerne en langt større rolle paa Latinens Bekostning; senere kom han dog bort fra denne anskuelse og stod dem nærmere, der ville indskrænke eller fjerne oldsprogene fra undervisningen i skolen.
 
V. Pingel arvede fra sin fader en stor interesse for geologi. Fra Københavns nu nedlagte sandgrave ved [[Jagtvej (København)|Jagtvej]] har han indsamlet værdifulde suiter af [[eocæn]]e [[forstening]]er i løse blokke, og ved foredrag og i tidsskriftsartikler (''[[Tilskueren (tidsskriftmånedsskrift)|Tilskueren]]'', [[Studentersamfundet]]s småskrifter) søgte han at vække interesse for denne videnskab i de brede lag. Ved hans varme anbefaling i [[Folketinget]] blev [[GEUS|Danmarks geologiske Undersøgelse]] kaldt til live i 1888, og han var medlem af Kommissionen til Danmarks geologiske Undersøgelse til 1897.
 
Med det politiske liv kom V. Pingel først i berøring, da han i vinteren 1879-[[1880]] i en række artikler i ''[[Morgenbladet]]'' (senere udgivne som ''Nogle Bladartikler om politiske og filosofiske Æmner'') tog til orde for "det litterære Venstre" imod [[Carl Ploug]] og meget skarpt dadlede hans og [[De Nationalliberale|det nationalliberale partis]] politik i [[Slesvig|den slesvigske sag]]. [[1882]] optrådte han som taler ved et stort møde af studenter og [[Venstre]]rigsdagsmænd og var samme år med at stifte [[Studentersamfundet]]; var dets første formand 1882-[[1884]] og medbestyrer af dets arbejderundervisning [[1883]]-[[1890]]. Da han 1883 havde været tilstede ved et møde, som de tyske socialistførere holdt i København, og han senere nægtede at forpligte sig til større mådehold i sine offentlige udtalelser, blev han afskediget og helligede sig nu helt politik. Han var samme år medstifter af [[Københavns liberale Vælgerforening]] og blev medlem af dens bestyrelse indtil [[1891]]; valgtes [[1884]] i [[Århus]] til [[Folketingsmand]] og genvalgtes indtil [[1892]], da han ikke ville søge genvalg. Han hørte oprindelig til Venstres [[Radikale Venstre (1878)|radikale fløj]] under [[Viggo Hørup]], men nærmede sig tidlig til flertallet under [[Christen Berg]] og hørte fra [[1887]] til [[Det Forhandlende Venstre]]. Som politiker var han afgjort idealist og kunne af sin stemning lade sig henrive til overmåde skarpe udtalelser mod [[Ministeriet Estrup]] og dets tilhængere, men veg heller ikke tilbage for at sige sine partifæller alvorlige sandheder. Han tog varmt til orde for videnskabelige formåls fremme. Han forblev ugift.