Forskel mellem versioner af "J.A. Fridericia"

455 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
udvidet
(udvidet)
[[Fil:Julias Albert Fridericia.jpg|thumb|J.A. Fridericia.</br>''Det{{byline|[[Jens KongeligePetersen Bibliotek''.(fotograf)|Jens Petersen]]}}]]
'''Julius Albert Fridericia''' ([[10. juni]] [[1849]] -i [[København]] – [[28. oktober]] [[1912]] på [[Frederiksberg]]) var dansk [[historiker]] og [[professor]].
Fridericia blev født i København i et [[Københavnjødisk]] hjem som søn af [[manufakturhandler]] Heyman Samuel Fridericia (1798-1869) og Emma (Banise) Cohen-Brandes (1814-1853) og blev [[Studentereksamen|student]] [[1866]] med [[Karakter (bedømmelse)|udmærkelse]]. [[1872]] tog han [[magisterkonferens]] i [[historie]].
 
Hans dyberegående studier rettedes i begyndelsen mest imod [[Danmark]]s [[udenrigspolitik]] ved midten af det 17. århundrede, og da han indså, at denne kun kunne oplyses fuldt ved hjælp af det store diplomatiske kildestof i udlandets arkiver, besøgte han efterhånden alle hovedarkiverne i [[Sverige]], [[Tyskland]], [[Nederlandene]], [[Frankrig]] og [[England]]. På et således erhvervet, tilnærmelsesvis udtømmende kendskab til både trykte og utrykte kilder byggede Fridericias første hovedværk: ''Danmarks ydre politiske Historie i Tiden fra Freden i Lybek til Freden i Kjøbenhavn 1629-1660'', hvoraf første del udkom [[1876]] og anden del [[1881]]. Værket var rigt på detaljer, men samtidig båret af en sikker strukturering af hændelsesforløbet og nuancerede personkarakteristiker.
Fridericia blev i 1874 ansat ved [[Københavns Universitetsbibliotek]], ved hvilket han fra 1. januar [[1891]] var under[[bibliotekar]]. Fra 1. marts [[1899]] til sin død var han professor i historie ved Københavns Universitet. Efter universitetsansættelsen udgav Fridericia en række universitetslærebøger, hvilket sammen med, at han [[1899]]-[[1912]] var redaktør på ''Historisk Tidsskrift'', optog hans tid, så der ikke blev tid til nye dybere kildestudier.
 
11. oktober 1876 vandt det første bind af hans udenrigspolitiske hovedværk ham den filosofiske doktorgrad. 1877 var han medstifter af [[Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie]] og udgav for dette dels sammen med [[C.F. Bricka]] ''Kong Christian IV's egenhændige Breve'', 1-6 ([[1878]]-1891), dels alene ''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie'' ([[1888]]). [[1883]] blev Fridericia medlem af [[Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie]], 1888 af [[Videnskabernes Selskab]]. [[1894]] blev han [[Ridder af Dannebrog]].
 
28. december [[1886]] ægtede han Emma Siemsen, datter af kaptajn Siemsen ved [[Bornholms Væbning]]. Han forlod jødedommen, og hans urne findes på [[Bispebjerg Kirkegård]]. Hans efterladte papirer og samling af avisartikler findes i [[Det Kongelige Bibliotek]]. Han er portrætteret af [[P.S. Krøyer]] på maleri af Videnskabernes Selskab 1897 (Videnskabernes Selskab).
 
== Udvalgt bibliografi ==
111.163

redigeringer