Gustav 3. af Sverige: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Udenrigspolitik: Om kongens forbøn for sin drabsmand.
Linje 27:
 
== Udenrigspolitik ==
I [[1780'erne]] blev han mere optaget af udenrigspolitik, et voksende had til [[Danmark]] og et ønske om at erobre [[Norge]] og i det hele taget genrejse Sveriges storhed. I [[1788]] begyndte han en krig mod [[Rusland]], men måtte trække sig tilbage igen på grund af et mytteri i hæren ([[Anjalaforbundet]]). I [[1789]] genoptog han krigen med svingendeskiftende held, hovedsageligt til søs. Den afsluttedes i [[1790]] med [[Freden i Värälä]].
 
Krigen havde ødelagt landets økonomi, men alligevel tænkte Gustav på at angribe [[Frankrig]], hvor [[Den franske revolution|revolutionen]] var brudt ud. Han blev efterhånden meget upopulær, og der dannedes en sammensværgelse mod ham; den [[16. marts]] [[1792]] blev han skudt af kaptajn Jacob Johan Anckarström under en maskerade i operaen af kaptajn [[Jacob Johan Anckarströmopera]]en , og den [[29. marts]] døde han af sine sår. Begivenheden er emnet for [[Giuseppe Verdi]]s opera ''Un ballo in maschera'' (på dansk ''Maskeballet''), fra [[1859]].
 
Kong Gustav ble myrdet, men som andre af sin samtids oplyste despoter var han en principiel modstander af dødsstraf, og sagde på sit dødsleje: "''Låt ej straffa min attentator.''" [[Attentat]]ets hovedmand, grav Anckarström, blev alligevel pisket i tre dage, før han blev [[halshugning|halshugget]], lemlæstet og parteret.
 
==Henvisninger==
<References />
 
== Se også ==