Forskel mellem versioner af "Mangaka"

1.638 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
Eksempel på arbejdsdag
(Successerne og det daglige brød)
(Eksempel på arbejdsdag)
 
== Arbejdsfordeling ==
En typisk japansk mangaka er både forfatter og tegner af sin serie. Dette i modsætning til f.eks. Europa, hvor de to opgaver ofte ligger hos hver sin person. Noget der ikke nødvendigvis gør arbejdet hurtigere - en typisk europæisk tegneserietegner kan således kun lave en halv A4-side om dagen og er minimum et halvt år om et album med 44 siders historie. Og med forudgående planlægning og manuskriptskrivning og efterfølgende farvelægning kan den samlede produktionstid hurtigt nå op på et år.
 
I Japan, hvor efterspørgslen er stor, udgives mangaserier imidlertid kapitelvis i magasiner f.eks. i form af 16-20 sider hver eller hveranden uge eller 32-40 sider om måneden. Og selv om mangakaene i modsætning til deres europæiske kollegaer som regel ikke eller kun i beskedent omfang bruger tid på farvelægning men lader deres serie udkomme i sort/hvid, så er arbejdsopgaven stadig alt for stor for et enkelt menneske med sådanne terminer. Løsningen er derfor at forlagene forsyner deres mangaka med assistenter.
Bliver man accepteret, er man dog ikke straks sikret berømmelse. Man må starte som assistent hos en kendt mangaka, hvor man i takt med tiltagende erfaring og talent kan få stadigt vigtigere opgaver. Efter hånden kan man også få mulighed for at forsøge sig med små selvstændige projekter, men meget videre kommer man ofte ikke. Kun få klarer springet videre til at blive en kendt mangaka med egen populær serie og assistenter.
 
For øvrigt: man behøver ikke være japaner for at forsøge sig som mangaka. Men man skal beherske japansk, hvis man vil have sit værk udgivet i Japan. Alternativt kan man forsøge sig hos en af de vestlige forlæggere, der udgiver tegneserier i mangastil.
 
== Successerne og det daglige brød ==
Er man først blevet mangaka, kan det være vejen til succes, berømmelse og rigdom - hvis man altså har de rigtige ideer til sin(e) serie(r) og er heldig at blive opdaget af andre end magasinets læsere. Men er det tilfældet, kan det blive starten på en serie i mange bind og afkast i form af oversættelser, hørespil-cd'er, [[anime]]serier, [[artbook]]s, videospil og [[merchandise]]. Og for nogle ganske enkelte kan det gøre dem til millionærer med sikker opmærksomhed på alle nye tiltag. For en betydelig gruppe hedder det dog mere jordnært mangaserier på 3-45 mangabindbind og måske en enkelt animeserie på 12-13 afsnit, hvilket for den enkelte dog kan være stort nok i sig selv. For der er nemlig en endnu større gruppe, der aldrig opnår det held, og hvor hverdagen hedder [[one-shot]]s og enbinds mangaer. Eller man arbejder for andre med at lave mangaer bygget over populære romaner, videospil eller animeserier. Og for nogle kan det være aktuelt at supplere indtægterne med andet arbejde så som illustrationer til romaner eller assistentarbejde for andre mangaka.
 
Men for både høj og lav gælder det, at der skal arbejdes meget. Et eksempel på det er [[Hiro FujiwaraMashima]], der her fortæller om sin arbejdsuge med sin serie [[Fairy Tail]] (20 sider om ugen):
 
"''Mandag har jeg en drøftelse med mine assistenter, hvor vi forbereder udkastet til et nyt kapitel, samt et redaktionsmøde om animeen. Tirsdag tegner jeg skitser, som jeg fra onsdag tegner op med tusch. Lørdag tegner jeg mest udkast eller arbejder på farvesider. Hvis der ikke er så meget at lave, har jeg også nogle gange fri.''"<ref>"''Der Shonen-"Super-Hiro"''", AnimaniA, 08-09/2010, s. 40-41</ref>
 
Læg især mærke til den sidste sætning. Voksne japanerne arbejder traditionelt meget, og mange holder sjældent ferie længere end en uge ad gangen. For mange mangaka betyder det, at der ikke er meget tidsbuffer at give af, så hvis de bliver syge, har brug for lidt ekstra ferie eller skal ud for at promovere serien i større omfang, ja så må serien holde pause så længe. Navnlig for serier der udkommer hver eller hveranden uge betyder det, at serien af og til må springe et nummer over, for at mangakaen kan få tid til det hele.
 
Hvordan den enkelte dag forløber varierer fra person til person. Her kan dog som eksempel tages [[Hiro Fujiwara]], der her fortæller om sin arbejdsdag med sin serie [[Kaichou wa Maid-sama!]] (32 sider om måneden):
 
"''I tegnefasen arbejder jeg med assistenter. Ca. 7.00 står jeg op og spiser morgenmad, derefter begynder arbejdet. Ca. 12.00 er der frokost og ca. 15.00 laver jeg et par gymnastikøvelser, derefter tillader vi os et par søde sager. Ca. 19.00 bliver der spist aftensmad. Wir arbejder til ca. 24.00, derefter bader jeg og går efterfølgende i seng.''"<ref>"''Maid-sama und mehr: Fragen an Hiro Fujiwara''", AnimaniA, 06-07/2010, s. 48-49</ref>
 
== Doujinshi ==