ANCJensen

Medlem siden 29. august 2010
7.062 bytes fjernet ,  for 10 år siden
Tømmer siden for indhold
(Tømmer siden for indhold)
 
Kladde som jeg arbejder på:
 
== Historie ==
=== Begyndelsen ===
[[Frimureri]]et kom til [[Danmark]] den [[11. november]] [[1743]], idet Danmarks første loge, ''[[St. Martin (frimurerloge)|St. Martin]]'', blev stiftet denne dag. Logen, der var en såkaldt frimurerloge, blev oprettet i [[København]] af [[baron]] [[Johann Albrecht von Korff]],<ref>Kjeldsen, Jørgen (red.): ''I Guld og Himmelblaat – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993'', 2. oplag, 1993, s. 101.</ref> [[baron]] Georg Carl von Münnich, [[hofmester]] [[Georg Nielsen]], [[Tyskland|tysk]] [[ambassadør]] E.F.H. Edler von Heimenthal, hofmedaljør Magnus Gustavus Arbien og [[kunstmaler]] Hans Arbien, som alle var medlemmer af storloger i udlandet. ''St. Martin'' blev opkaldt efter [[Sankt Morten|Martin]] af [[Tours]], fordi den blev stiftet på [[Mortensdag]]. I [[1749]] stiftedes i [[Oslo]] [[Norge]]s første loge, ''St. Olai Loge'', med den danske loge ''St. Martin'' som moderloge, og senere fulgte loger i [[Bergen]] og [[Trondheim]]. I [[1745]] oprettedes Danmarks anden loge, ''Zorobabel'', der i [[1767]] blev forenet med ''St. Martin'' og fik navnet ''Zorobabel til Nordstjernen''. Denne loge var nu moderlogen for de [[Norge|norske]] loger. I [[1778]] etableredes endnu en loge i København, ''Friedrich zur Gekrönten Hoffnung'', der i [[1855]] blev forenet med ''Zorobabel til Nordstjernen'', som derved fik sit nuværende navn ''[[Zorobabel og Frederik til det kronede Haab]]'' (i daglig tale kaldet "Zorobabel og Frederik" eller blot "Z & F"). Ud fra ''Zorobabel og Frederik'' er Den Danske Frimurerorden opstået, og ''Zorobabel og Frederik'' eksisterer stadig i dag som en af logerne i Den Danske Frimurerorden.<ref>Bugge, K.L.: ''Det Danske Frimureries Historie'', Danmark, 1909.</ref><ref>Kjeldsen, Jørgen (red.): ''I Guld og Himmelblaat – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993'', 2. oplag, 1993, s. 55-56.</ref>
 
=== Frimurerne og statsmagten ===
[[Den danske stat]] var i begyndelsen meget mistænksom over for frimureri, og man [[spionage|udspionerede]] derfor frimurerne. [[Efterretning]]sagenten [[Christian Friis Møller]] indberettede den [[11. november]] [[1743]] følgende: "''Sie haben heute etwas vor, wovon sie den gantzen Tag unter sich gesprochen haben. Ich hoffe aber morgen die Ursache davon zu erfahren.''"<ref>Kjeldsen, Jørgen (red.): ''I Guld og Himmelblaat – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993'', 2. oplag, 1993, s. 99.</ref> De to personer, som Christian Friis Møller omtalte, var den [[Rusland|russiske]] [[gesandt]] og [[baron]] [[Johann Albrecht von Korff]] og [[attaché]]en Adam Olsufiew, og deres samtaler, som Christian Friis Møller havde opsnappet, handlede om deres forberedelser til stiftelsen af Danmarks første loge den selvsamme aften. Staten var mistænsom over for frimurerne, bl.a. fordi de ikke ville røbe deres hemmeligheder for landets øverste myndigheder. Logemøderne, der foregik i fortrolighed, kan indirekte have været rammen om [[politik|politiske]] og [[diplomati]]ske drøftelser, men det er også sandsynligt, at logen derimod har fungeret som samlingssted for højtstående veluddannede mænd, der således sammen kunne diskutere [[filosofi]]ske spørgsmål og udvikle sig åndeligt. I modsætning til f.eks. [[Kina]], [[Nordkorea]] og andre [[socialisme|socialistiske]] lande er frimureri dog aldrig blevet forbudt i Danmark.
 
=== De første kongelige frimurere ===
Allerede mindre end et år efter frimureriets etablering i Danmark, blev den første [[kongelig]]e dansker optaget til frimurer, idet [[Frederik V]] blev frimurer den [[3. juni]] [[1744]]. Frimurerne besluttede sig for, at der skulle være fuldstændig fortrolighed om, hvad der foregik i logen, og hvem der var medlemmer.
 
I slutningen af [[1760'erne]] ønskede [[Christian VII]] at blive optaget til frimurer. Han havde på sin rejse i [[Paris]] i [[1768]] mødt mange frimurere, bl.a. de [[Frankrig|franske]] encyklopædister og [[filosof]]fer [[Jean le Rond d'Alembert]], [[Denis Diderot]], [[Claude Adrien Helvétius]] samt [[Paul Henri Thiry d'Holbach]], og i [[England]] havde han mødt den [[USA|amerikanske]] frimurer [[Benjamin Franklin]]. Christian VII's sindssygdom var dog samtidig blevet kraftigt forværret, og han blev aldrig frimurer.
 
Sidenhen blev flere kongelige danskere optaget til frimurere, bl.a. [[Frederik VI]], [[Christian VIII]], [[Frederik VII]], [[Frederik VIII]] og [[Christian X]] (se flere eksempler under afsnittet ''[[Den Danske Frimurerorden#Kendte medlemmer|Kendte medlemmer]]''). Det var ikke kun i Danmark, at kongelige blev frimurere. I mange andre lande blev [[konge]]r, [[prins]]er, [[fyrste]]r og [[adel]]ige også frimurere, bl.a. prins [[Frederik Ludvig af Wales]], Kong [[Adolf Frederik af Sverige]] og Kong [[Frederik den Store af Preussen]].
 
=== Magtkampe ===
Mange indflydelsesrige mænd var efterhånden blevet frimurere, og frimurerlogerne besad derfor meget magt. [[Gustav III af Sverige]] ønskede, at de danske frimurere skulle have den [[Sverige|svenske]] prins og hertug Carl af Södermanland (senere Kong [[Karl 13. af Sverige]]) som øverste styrer. Gustav III's plan var, at Sverige skulle have magten over frimurerlogerne i [[Norden]] og på kontinentet, således Sverige kunne opnå diplomatiske og politiske fordele, især i forhold til [[Rusland]] og de [[baltisk]]e områder. De danske frimurere anerkendte dog aldrig Carl af Södermanland som deres øverste styrer, og de danske frimurere forblev dermed under dansk ledelse. Afslutningen på magtkampene blev, at den danske [[regering]] den [[29. april]] [[1780]] lod Kong [[Christian VII]] underskrive en kabinetsordre, der påbød, "''... at Frimurer-Ordenen aldrig i Vore Riger og Lande maae nogensinde erkiende nogen fremmed Kongelig Prints for Ordens Mester, eller tilstaae saadan Kongelig Prints nogen Myndighed eller Indflydelse over Selskabet eller nogen Deel af Selskabet i Vore Riger og Lande.''"<ref>Kjeldsen, Jørgen (red.): ''I Guld og Himmelblaat – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993'', 2. oplag, 1993, s. 107.</ref>
 
=== Kongernes beskyttelsesbreve ===
Under [[Enevælde]]n var frimurerne i Danmark beskyttet under kongen, idet de skiftende regerende konger gav frimurerordenen beskyttelsesbreve. Med vedtagelsen af [[Danmarks Riges Grundlov|grundloven]] i [[1849]] ophørte frimurerordenens særlige beskyttelse.
 
Den Danske Frimurerorden fik sin nuværende form i [[1858]], da de danske frimureres højeste styrer, Kong [[Frederik VII]], indstiftede den såkaldte VIII Frimurerprovins i Danmark.
 
Ved oprettelsen af den VIII Frimurerprovins i [[1858]] antog [[Frederik VII]] som højeste styrer titlen ''Viseste Salomo Vicarius'' (VSV) i overensstemmelse med den daværende praksis i [[det svenske system]]. I [[1972]] skiftede ordenen navn fra den VIII Frimurerprovins til det nuværende navn, Den Danske Frimurerorden, og i den forbindelse skiftede ordenens højeste styrer i [[1975]] titel fra VSV til ''Ordenens [[Stormester (orden)|Stormester]]'' (OSM).
1.179

redigeringer