Valgkredse i Danmark: Forskelle mellem versioner

De tre gamle [[landsdel]]e blev afløst af tre nye landsdele. De 17 amts- og storkredse blev afløst af 10 nye storkredse. De 103 opstillingskredse blev afløst af 92 nye opstillingskredse.

 

Hovedstaden har i alt 38 kredsmandater og 11 tillægsmandater:

København har 15 kredsmandater.

# [[Østerbrokredsen]] med ca. 51.200 vælgere.

I alt: ca. 482.000 vælgere

 

Københavns Omegn har 11 kredsmandater.

# [[Gentoftekredsen]] med ca. 49.600 vælgere.

I alt: ca. 362.100 vælgere

 

Nordsjælland har 10 kredsmandater.

(Består fra [[Frederiksborg Amt]] og dele af [[Københavns Amt]] (de hidtidige [[Ledøje-Smørum Kommune|Ledøje-Smørum]], [[Værløse Kommune|Værløse]] og [[Søllerød Kommune|Søllerød]] kommuner)).

I alt: ca. 314.400 vælgere

 

Bornholm har 2 kredsmandater.

# [[Rønnekredsen]]: (del af [[Bornholms Regionskommune]]) med ca. 16.000 vælgere).

I alt: ca. 33.300 vælgere

 

Sjælland-Syddanmark har i alt 51 kredsmandater og 15 tillægsmandater:

Sjælland har 21 kredsmandater.

# [[Lollandkredsen]] med ca. 38.300 vælgere bestående af [[Lolland Kommune]]

I alt: ca. 603.400 vælgere

 

Fyn har 12 kredsmandater.

# [[Odense Østkredsen]] med ca. 48.500 vælgere.

I alt: ca. 357.800 vælgere

 

Sydjylland har 18 kredsmandater.

# [[Sønderborgkredsen]] med ca. 56.200 vælgere.

I alt: ca. 519.700 vælgere

 

Midtjylland-Nordjylland har i alt 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater:

Østjylland har 17 kredsmandater.

# [[Århus Sydkredsen]] med ca. 52.700 vælgere bestående af en del af [[Århus Kommune]]

I alt: ca. 525.100 vælgere

 

Vestjylland har 14 kredsmandater.

# [[Struerkredsen]] ([[Lemvig Kommune|Lemvig]] og [[Struer Kommune]]r med ca. 33.700 vælgere).

I alt: ca. 370.600 vælgere

 

Nordjylland har 15 kredsmandater.

# [[Frederikshavnkredsen]] ([[Frederikshavn Kommune|Frederikshavn]] og [[Læsø Kommune]]r med ca. 50.400 vælgere).

I alt: ca. 433.500 vælgere

 

Storkredsene er opdelt i 92 '''opstillingskredse'''.

Når ordet ''valgkreds'' bruges uden nærmere angivelse, henviser det ofte, men ikke altid, til disse opstillingskredse. Bemærk at en kandidat opstiller i en bestemt opstillingskreds, men kan vælges af alle vælgere i hele den storkreds som pågældende opstillingskreds hører til. Hvis en kandidat får stemmer nok i sin storkreds, vinder kandidaten et såkaldt '''kredsmandat''', som der er 135 af. Kredsmandaterne følger med andre ord ikke opstillingskredsene, med den følge at nogle opstillingskredse kan få to eller flere mandater valgt ind, mens andre ingen får, alt afhængig af stemmernes fordeling.

Hvert 5. år fastsættes det ud fra folketal, vælgertal og areal hvor mange mandater der vælges i hver landsdel og i hver storkreds. [[Bornholms Storkreds]] er forlods sikret mindst 2 kredsmandater.

 

Indtil [[Strukturreformen]] [[1. januar]] [[2007]] benyttedes begreberne '''amtskreds''', '''storkreds''' og '''opstillingskreds''' i forbindelse med [[Folketingsvalgene|folketingsvalg]] i [[Danmark]].

 

De enkelte valgkredse og deres mandattal fra år [[2000]] var:

 

København-Frederiksberg har i alt 14 kredsmandater og 4 tillægsmandater:

*[[Søndre Storkreds]]: 4 kredsmandater

*[[Vestre Storkreds]]: 4 kredsmandater

 

Øerne har i alt 57 kredsmandater og 16 tillægsmandater:

*[[Københavns Amtskreds]]: 14 kredsmandater

*[[Fyns Amtskreds]]: 12 kredsmandater

 

Jylland har i alt 64 kredsmandater og 20 tillægsmandater:

*[[Sønderjyllands Amtskreds]]: 7 kredsmandater