Gediminas af Litauen: Forskelle mellem versioner

HanGediminas arvede et stort domæneterritorium, som omfatteromfattede [[Det egentlige Litauen]], [[Žemaitija]], [[Novgorodok]], [[Podlasie]], [[Polotsk]] og [[Minsk]], men disse ejendeleområderne blev environedangrebet af kraftfuldestærke, og grådigebegærlige fjender, dende farligste af dem er [[Tyske Orden]] og [[den Liviske Orden]]. DenDe systematiske raidingangreb på Litauen, som riddernekorsridderne gennemførte, under påskud af at konverterekristne detlandet, varhavde forforlængst længst forenedeforenet alle litauiske stammernestammer mod den fælles fjende, menimidlertid var Gediminas tilmål formålikke at skabegøre enLitauen dynastisikkert, sommen skulleat gøreskabe Litauenet ikkemægtigt blotdynasti. sikre,På mengrund mægtige, og tilat dette formål,gik han trådte i direkte diplomatiske forhandlinger med [[Pavestolen]]. I slutningen af 1322 sendte han breve til pave [[Johannes 22.|Johannes XXII]], hvervehvor han anmodede om hanspavens beskyttelse mod forfølgelseordenernes af de riddereforfølgelser, informere ham om de privilegier, der allerede er blev ydet til [[Dominikanske Bestil Dominikanerordenen| Dominikanerne]] og [[Franciskanerne]] i Litauen fortil forkyndelsen af Guds ord, og somanmodede ønskerpaven om at sende legater, skalder sendeskunne til modtageoptage ham også ind i Barm af kirken.

Ved modtagelsen af et positivt svar fra pavestolen, der er udstedtcirkulerede Gediminas cirkulæreret brev, dateret den 25. januar 1325, til hovedstolende vigtigste [[HansaHanseforbundet|hansestæder]] byer, derhvori han tilbyder en gratisfri adgang til hans domænerlandområder tilfor mænd hveraf enhver bestilling og erhverv fra adelen og riddere til havefræsere af jordenjordbrugere. Indvandrerne skullekunne vælge deres egen bosættelser og være styret af deres egne love. Præster og munke blev også opfordret til at komme og bygge kirker i [[Vilnius]] og [[Novgorodok]]. I oktober 1323 var repræsentanter for ærkebiskoppen[[ærkebiskop]]pen af [[Riga]], biskoppen[[biskop]]pen af [[Tartu|Dorpat]], kongen[[konge]]n af [[Danmark]], Den DominikanskeDominikaner og franciskanskeFranciskaner ordrerordren, og Grand[[stormester]]en Masterfor of Denden [[Tyske Orden]] samlet i Vilnius, hvor Gediminas bekræftetbekræftede sine løfter og forpligtede sig til at blive døbt, så snart det pavelige legaterudsendinge ankom. En kompaktaftale blev derefter undertegnet i Vilnius, på vegne af hele den kristne verden, mellem Gediminas og de delegerede, der bekræfter lovede privilegier.

Men Christianizingkristningen Litauen var på ingen måde kan lide den Tyske OrdenOrdens ønske, og de brugte alt for at ophævefå ophævet Gediminas vidtrækkende designplaner. Dette er desværre,Det var for let at gøre. Gediminas hovedformålet var at redde Litauen fra ødelæggelse i hænderne på tyskerne. Men han var stadig en hedensk regerende over semi-hedenske lande, han var lige så bundet til hans hedenske Frænderstøtter i Samogitia,Žemaitija atsom hans [[ortodokse kirke | ortodokse]] emnerundersåtter i [[BelarusHviderusland]], og til hans [[romersk-katolske Kirken | katolske]] allierede i [[MasoviaMasovien]]. Hans politik, blevvar derfor nødvendigvis være usikker og tvetydig, og kankunne meget let blive misforståetmisforstås.

SåledesHans hans raidangreb på [[Dobrzyn]], dendet seneste erhvervelseridder af riddereangreb på polsk jord, hurtigt gav demOrdenerne enet klartydeligt våben mod ham. DenDe [[Preussen|preussiske]] n biskopper, dersom varhavde afsattætte forbindelser til de andreordenerne, ridderestillede på en [[synode]] i [[Elbing]] spørgsmålstegn myndighedved ærligheden af Gediminas breve og fordømte ham som en fjende af troen, hans ortodokse fagundersåtter bebrejdede ham medfor hælderat til den latinsketendenser kætteri, mens dende hedenske litauere beskyldte ham for at opgive de gamle guder. Gediminas viklet sig fra sine vanskeligheder ved at afvise hans tidligere løfter, ved at nægte at modtage dende pavelige legaterudsendinge, der ankom til Riga i Septemberseptember 1323, og ved at afskedigeudvise Franciskanerne fra hans territorier. Disse tilsyneladende tilbagegangtilbageskridt foranstaltningervar blot udgjordestatsmandskunst en statsmandsagtigei erkendelse af, at dende hedenske element var stadig denvar de stærkeste kraftkræfter i Litauen, og kunneendnu endnu ikke kunne undværes i de kommende kamp for statsborgerskabnationen.

Samtidig informerede Gediminas, gennem hans ambassadører, privat informeret dende pavelige legaterudsendinge i Riga, om at hans vanskelige stilling tvungettvang ham for en tid til at udsætte sinhans urokkelige beslutsomhedbeslutsom om at blive døbt, og legaterudsendingene viste deres tillid til ham ved at forbyde nabostaterne iat føre krig mod Litauen for de næste fire år, ratificeringog forudenratificerede traktaten mellem Gediminas og [[ærkebiskoppen]] af Riga. Ikke desto mindre igenoptog 1325 bekendtgørelsenordenen, uden hensyn til dadlerkirkens af kirkenfordømmelse, genoptog krigen medmod Gediminas i 1325, der i mellemtiden havde forbedret sin position ved en alliance med [[WładysławVladislav jeg1. Elbow-højLokietek af Polen|Vladislav WladislausI Lokietek]], konge af Polen, hvis søn [[CasimirKasimir III3. af Polen | Casimir III]] nuvar blevet gift med Gediminas' 'datter [[Aldona Ona | Aldona]].