Svend Grathe: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: ja:スヴェン3世 (デンマーク王) |
BKP (diskussion | bidrag) m indsat foto |
||
Linje 20:
== Tronstrid ==
Sidst i Erik Lams kongetid var han atter i Danmark, hvor han og hans fætter Valdemar trods [[ærkebiskop Eskil]]s indsigelse skrinlagde [[Knud Lavard]]s ben ([[1146]]). Samme år trak Erik sig tilbage og døde, og straks greb Svend efter kronen. Det lykkedes ham at vinde sjællændere og skåninger, men hovedmassen af jyderne samledes om [[Knud 5.|Knud Magnussen]], og en voldsom tronkamp begyndte. Eskil nærmede sig til Knud, men Svend overvandt ærkebispen og holdt ham fangen i hans egen domkirke; snart reddedes han dog ved sin egen dristighed og købte sig Eskils tilgivelse og tilslutning ved at skænke ærkesædet gods i [[Skåne]] og en stor del af [[Bornholm]]. Heldig slog han nu Knud ved [[Slangerup]] og drev ham tilbage til [[Jylland]]. Under påvirkning af den store europæiske [[korstog]]sbevægelse sluttede kongerne sig dernæst sammen til fælles tog mod [[vender]]ne ([[1147]]), men udrettede kun lidet. Jyderne så med glæde [[vender]]ne nedhugge skåningerne og tage Svends kongeskib, og Svend var for mistroisk over for Knud til at ville sejle hjem på hans skib og kongekrigen brød løs igen. Atter var Knud den angribende, overrumplede [[Roskilde]], men tabte i kampen ved [[Tåstrup]], hvor Svend personlig dog ikke udmærkede sig ([[1148]]). Svend havde nu overtaget, bemægtigede sig [[Fyn]], satte Valdemar til hertug i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og hjemsøgte, støttet af ditmarskeren Edeler, grev Adolf af [[Grevskabet Holsten|Holstens]] lande, fordi denne havde sluttet sig til Knud, men kunne ikke afværge Edelers fald i en ulige kamp med holstenerne. Senere sejrede Svend ved [[Viborg]] ([[1150]]) og jog Knud af landet, og da hans medbejler kom igen med tyske hjælpetropper, tilføjede han ham et nyt nederlag ved [[Gedbæk]] ([[1151]]). Æren for disse sejre tilkom dog mest Valdemar.
Line 30 ⟶ 29:
== Knud og Valdemar går sammen ==
[[Fil:Grathe Hede.jpg|thumb|250px|right|Grathe-stenen]]
Under disse forhold sluttede Valdemar og Knud sig nærmere til hinanden. Svend søgte at rydde Valdemar af vejen eller i det mindste
uskadeliggøre ham ved at lokke ham i tysk fangenskab, men planen mislykkede. Eskil forlod Svend, selv mange af hans tidligere tro tilhængere faldt fra ham, og under sine krigeres hån flygtede han til [[Tyskland]]. Henved 3 år flakkede han om uden at kunne finde hjælpere i kampen. Ved gyldne løfter fik han endelig Henrik Løve til at ruste sig. De bestak [[Dannevirke (Slesvig)|Dannevirkes]] portvagt, slap ind til Slesvig, brandskattede byen og plyndrede handelsflåden i Slien, men drog tilbage uden at afvente fjendens komme. Henrik Løve lod imidlertid de vender, der var ham underlagte, hærge Fyn og dernæst føre Svend til den hårdt hjemsøgte ø, der også hyldede ham. De andre konger drog imod ham, men der indledtes forhandlinger i [[Odense]] og aftaltes fredsmøde på [[Lolland]], hvor Valdemar ved kendelse tredelte riget og selv valgte Jylland. Svend fik ret at vælge før Knud og tog de skånske lande for ikke at være indeklemt mellem sine medbejlere. Knud fik altså Sjælland.
== Det endelig opgør ==
Line 40 ⟶ 38:
== Gravsted ==
Ifølge lokale overleveringer blev Svend Grathe "jordet", der hvor han blev slået ihjel, og siden skulle der være opført et kapel på stedet. Kapellet menes at være det nu nedrevne "[[Grathe Kapel]]"<ref>[http://www.dkconline.dk/wincgi/dkc.exe?Function=GetLokalitet&Systemnr=167369 Kulturarvsstyrelsens database over "Fund og Fortidsminder"] </ref> ved Grågårde i nærheden af [[Thorning]].
Digteren [[Thor Lange]] opsatte i 1892 et stenkors - [[Grathe-stenen]] - på stedet hvor kapellet lå.
| |||