Gediminas af Litauen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PerV (diskussion | bidrag) →Grafisk præsentation: småret |
PerV (diskussion | bidrag) →Valg af religion: nyt afsnit |
||
Linje 58:
Samtidig informerede Gediminas, gennem hans ambassadører, de pavelige udsendinge i Riga, om at hans vanskelige stilling tvang ham for en tid til at udsætte hans urokkelige beslutsom om at blive døbt, og udsendingene viste deres tillid til ham ved at forbyde nabostaterne at føre krig mod Litauen de næste fire år og ratificerede traktaten mellem Gediminas og [[ærkebiskop]]pen af Riga. Ikke desto mindre genoptog ordenen, uden hensyn til kirkens fordømmelse, krigen mod Gediminas i 1325, der i mellemtiden havde forbedret sin stilling gennem en alliance med [[Vladislav 1. Lokietek af Polen|Vladislav I Lokietek]], konge af Polen, hvis søn [[Kasimir 3. af Polen|Casimir III]] var blevet gift med Gediminas' datter [[Aldona Ona|Aldona]].
=== Rowell opfattelse ===
Historikeren [[Stephen Christopher Rowell]] har givet udtryk for et andet syn på Gediminas formodede ønske om at konvertere til kristendommen i bogen ''Lithuania Ascending: A Pagan Empire within East-Central Europe 1295-1345''. Rowell mener, at Gediminas aldrig havde tænkt sig at blive en kristen, da det ville have fornærmet de urokkeligt hedenske indbyggere i [[Žemaitija]] og [[Aukštaitija]], de kerneområderne i Litauen. Snarere var hans taktik at få støtte fra paven og andre katolske kræfter i konflikten med den [[Tyske Orden]] ved at give en gunstig betingelser for katolikker, som levede i Litauen og fingere en personlig interesse for den kristne religion.
Rowell påpeger at formuleringen af brevet til pave [[Johannes 22.|Johannes XXII]] fra 1322 var forsætligt vagt, og at udtrykket ''"fidem catholicam recipere"'' kan fortolkes som at "acceptere katolicismen for ham selv", eller blot "velkomme den katolske tro til Litauen (dvs. tillade katolikker at praktisere deres religion der)". Som han siger på side 197 i sin bog:
<blockquote>
Tvetydigheden i udtrykket "fidem recipere" er sikkert bevidst. Det giver indtryk af, at storfyrsten beder om dåb og faktisk er det betydningen. Men det er også så vagt, at det simpelthen kan betyde, at katolikker var velkomne i Litauen. Det er den betydning Gediminas senere valgte lægge i hans breve.
</blockquote>
Rowell viser også, at mens Gediminas lovede katolske præster at indrejse i landet for at afholde gudtjenester for katoliker og tage midlertidigt ophold, straffede han hårdt ethvert forsøg på at konvertere hedenske litauere eller at fornærme deres indfødte religion. Således i henrettede han to [[Franciskanerordenen|franciskaner munke]] fra [[Bøhmen]], som var gået ud over bemyndigelsen, og offentligt havde prædiket mod den [[litauisk mytologi|litauisk religion]]. Gediminas beordrede dem til at afsværge kristendommen, og, da de nægtede, blev de henrettet. Yderligere fem munke blev henrettet i 1369 for den samme lovovertrædelse.
Rowell beskriver [[kremering]] af Gediminas i 1342 som en fuldt hedensk ceremoni, herunder [[menneskeofringer]], med en favorit tjener og flere tyske brændt på bålet med liget. Kendsgerninger viser, at Gediminas forblev tro mod sin litauiske religion, og at hans påståede interesse for katolicismen simpelthen var et kneb for at skaffe sig allierede mod den Tyske Orden.
Rowell påpeger, at [[Tempelridderne|Tempelridderne ordenen]] kun to årtier tidligere var blevet undertrykt af kong [[Filip 4. den Smukke|Philip IV af Frankrig]] med støtte fra pave [[Pave Clemens 5.|Clemens V]], og at Philip IV havde tilskyndet Gediminas og andre fjender af den Tyske Orden (f.eks [[Polens regenter|kongen af Polen]] og [[Riga ærkebispedømme|ærkebiskoppen af Riga]]) til at tro, at en lignende undertrykkelse af denne orden kunne gennemføres med pavens velsignelse. Brevet fra 1322 skal forstås i denne politiske sammenhæng.
==Familietræ==
| |||