Forskel mellem versioner af "Tvilum Kirke"

14 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
Indsætter Commonscat - flyt gerne hvis den står forkert; kosmetiske ændringer
m (link)
m (Indsætter Commonscat - flyt gerne hvis den står forkert; kosmetiske ændringer)
{{Kirke|
|Billede=[[ImageFil:Tvilum01.JPG|300px]]
|Tekst= Tvilum kirke
|Bygget= 1200-tallet
 
Klosterkirken har været nordfløj i et ret omfattende klosteranlæg, der er grundlagt ved Gudenåen, formodentlig for at lette transporten af byggematerialer, som i [[middelalder]]en blev fragtet ad vandveje, da vejene ikke kunne passeres med tunge læs. Placeringen ved Gudenåen har også været gunstig for transport til og fra klosteret, dog er bygningerne ikke placeret direkte ved Gudenåen, hvilket kunne tyde på, at klosteret har haft en [[vandmølle]], der kunne trække tærskeværk og møllehjul. Datidens [[munk]]e havde teknisk viden og kunne konstruere vandmøller, der kunne udføre arbejde, som tidligere var blevet udført ved håndkraft. Dette gav klostrene en fordel i forbindelse med deres selvforsyning og gjorde dem samtidig vigtige i lokalområdet.
== Udgravninger ==
[[ImageFil:Tvilum09.JPG|thumb|[[Tympanon]] indsat i nordmuren]]
[[ImageFil:Tvilum11.JPG|thumb|Kirkerummet]]
[[ImageFil:Tvilum13.JPG|thumb|200px|Altertavlen]]
I [[1904]] foretog [[Nationalmuseet]] udgravninger syd for kirken og konstaterede bygningsrester. I 1983 var bygningen stærkt nedbrudt og man besluttede at foretage en hovedistandsættelse i perioden 1985-95. Herunder udførte man prøvegravninger på kirkegården syd for kirken. Sammen med graverens observationer gav disse prøvegravninger mulighed for at optegne et rids af klosteret. Man kan konstatere, at kirken knap dækker nordfløjen i klosterkomplekset. Desuden fandt man ingen syddør til klostergangen ved undersøgelser af murværket. Det menes derfor, at kirken oprindelig har været sydfløj i et oprindeligt klosterkompleks nord for kirken, dette er dog endnu ikke konstateret.
== Teglovn ==
Ved [[gravhøj]]en, som kaldes Teglhøjen, har man udgravet en større [[teglovn]], som formodentlig har været i brug under byggeriet. Ovnen er blevet fyldt med formede mursten i ler til fire meters højde, derefter er stenene blevet dækket til og langsomt blevet varmet op, efter tre til fire døgn har brændingen været færdig og man har formodentlig fået 15-20.000 sten ud af én brænding. Til sammenligning ved man, at der blev brugt 3 millioner sten til opførelsen af [[Roskilde Domkirke]].
== Hvælv ==
Ved undersøgelsen af bygningen fandt man tegn på, at [[hvælv]]ene i den østlige er blevet indbygget samtidig med opførelsen af kirken. I østvæggen ses en smuk dobbeltniche med [[trekløverbue]]. Undersøgelserne af gulvet tyder desuden på, at kirken er blevet ændret radikalt i slutningen af [[1400-tallet]] ved fjernelse af en [[lektoriemur]] foran [[kor]]et så udsynet fra skibet til [[alter]]et er blevet frit, formodentlig er det sket i forbindelse med opstillingen af den nuværende [[altertavle]], som har været en så stor begivenhed, at man ønskede at dele den med menigheden.
== Altertavle og prædikestol ==
[[Fløjaltertavle]]n med skårne figurer er [[sengotisk]] og dateres til omkring [[1480]], den er muligvis skåret af [[Bernt Notke]]; i midterskabet ses Nådestolen flankeret af Maria og Johannes, i fløjene ses apostle og fire gejstlige helgener, i fodstykket ses Pieta og otte nødhjælpere, [[baldakin]]en er tilføjet senere, den bærer våben for [[Peder Rosenørn]] og [[Anna de Hemmer]]. Altertavlen blev restaureret i [[1691]] under Peter Rosenørn og i [[1858]] under [[lensgreve]] [[Christian Emil lensgreve Krag-Juel-Vind-Friis|Emil Frijs]] til [[Frijsenborg]]. [[Prædikestol]]en er fra omkring [[1620]], i felterne se malerier af [[Ingolf Røjbæk]] fra 1956. På østfagets nordvæg ses [[epitafium]] over Peder Rosenørn (død [[1706]]) og Anna de Hemmer.
 
== Kalkmalerier ==
[[ImageFil:Tvilum22.JPG|thumb|Våbenfrise]]
[[ImageFil:Tvilum28.JPG|thumb|200px|Kalkmaleri med [[Valdemar Atterdag]]s våben på skibets nordvæg]]
Under den store istandsættelse undersøgte man væggenes kalklag og konstaterede 6 dekorationslag, alle har dog ikke dækket hele kirken, så flere dekorationer har stået fremme samtidigt. I slutningen af 1200-tallet har væggene stået i blank mur med en rød [[lasur]]overmaling og hvidt optrukne fuger, hvælvene har været kalket hvide. I midten af [[1300-tallet]] er afgrænsede områder af væggene blevet overkalket og blevet dekoreret med [[våbenskjold]]e. På 1.fags nordvæg ses en våbenfrise hvoraf kan genkendes våben for [[slægten Muli]] (det nederste af et kohoved kan ses), der kendes en Peder Bjørnsen Muli i [[Jylland]] fra 1346. Det næste våben er for slægten [[Skiernov]] med en skråbjælke i form af strømmende vand, Rudolf Skiernov nævnes som væbner i [[Sønderjylland]]. Våbenfrisen på 1.fags nordvæg afbrydes af Kristoffer med Jesusbarnet på skulderen inden de to sidste våben.
 
 
Over en [[gjordbue]] ses det øverste af et Kristus-hoved, muligvis stammer det fra udmalingen omkring 1300. I en hvælvkappe ses et havfruelignende væsen, det kan ligeledes stamme fra omkring 1350 men er dog mere sandsynligt fra slutningen af 1400-tallet da den dekorative udsmykning i vestfagets hvælv blev udført.
== Døbefont ==
[[ImageFil:Tvilum32.JPG|thumb|Døbefonten]]
Den romanske [[døbefont|granitfont]] har tredelt udsmykning under mundingsranden, [[akantusranke]], [[båndfletning]] og [[ringkæde]] nederst på kummen ses arkader, den firkantede fod har tovsnoning om felterne og hjørnehoveder, som enten er nedslidte eller ikke færdiggjort. ([[Mouritz Mackeprang|Mackeprang]] s. 338). Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Sønderjyske rankefonte - Smågrupper og enligtstående.
 
 
== Eksterne kilder og henvisninger==
{{commonscat}}
* [http://www.korttilkirken.dk/kirkerT/tvilum.htm Tvilum Kirke] hos ''KortTilKirken.dk''
* [http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Tvilum_kirke/Tvilum_kirke.htm Tvilum Kirke] hos ''nordenskirker.dk'' efter oplysninger fra fra bogen ''Tvilum kirke - restaureringer og udgravninger 1985-95''(ISBN 87-88016-52-8), bogen er købt i kirken. Artiklerne i bogen er skrevet af Christian Fischer, Hans Krongaard Kristensen, Bent Meyer, Henrik Græbe, Mette Kristine Jensen og Knud Bjerring.
 
{{coor title dms|56|14|36,5|N|9|40|25|E|type:landmark_region:DK}}
 
[[Kategori:Kirker i Skanderborg Amt]]
[[Kategori:Kirker i Århus Stift]]
273.680

redigeringer