Aarhus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
EPO (diskussion | bidrag)
m Dels skal filnavne ikke ændres til Aarhus, dels er det ikke alt, der har skiftet navn
Linje 5:
|indfødtnavn =
|mindrebillede1type = Byvåben
|mindrebillede1 = AarhusÅrhus våben 1423.png
|mindrebillede2type = Bysegl
|mindrebillede2 = AarhusÅrhus segl 1421 1608 jth.jpg
|billede = AarhusÅrhus domkirke.jpg
|billedtekst = [[Aarhus Domkirke]] set fra Store Torv
|land = Danmark
Linje 42:
'''Aarhus''' (stavet '''Århus''' [[1948]] - [[31. december]] [[2010]])<ref>[[JyllandsPosten]]: [http://jp.dk/indland/aar/politik/article2226754.ece ''Århus skifter navn''], opdateret 27. oktober 2010, besøgt 18. november 2010</ref> er [[Danmark]]s næststørste by og samtidig [[Jylland]]s største med sine 242.914 indbyggere ([[2010]]) <ref name="dst.dk">[http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR160_1.pdf Nyt fra Danmarks Statistik - Byopgørelsen 1. januar 2010]</ref>. I [[Århus Kommune|kommunen]] bor 311.222 indbyggere (pr. [[1. december]] [[pr. 2010|2010]])<ref>[http://www.statistikbanken.dk/FOLK1 Statistikbanken Tabel FOLK1]</ref>. Byen ligger i [[Østjylland]] ved [[Århus Bugt]] med udsigt til halvøen [[Mols]] i østlig retning og til Kattegatøerne [[Samsø]] og [[Tunø]] længere borte.
 
Aarhus er én af Danmarks ældste byer. Den fik [[købstad]]srettigheder [[2. juli]] [[1441]], men kan formentlig spores tilbage til midten af 700-tallet. Dens navn kommer af det olddanske ''[[Ārōs]]'' "Åens Munding". Aarhus centrum befinder sig i en [[ådal]] ved [[AarhusÅrhus Å]] med adskillige bydele placeret på bakker omkring ådalen. Byens mange forstæder befinder sig både i højt- og lavtliggende terræn. Ikke langt fra bymidten findes [[Riis Skov]] og [[Marselisborgskovene|Marselisborg Skov]] i et bakket terræn, og de anvendes traditionelt til rekreative formål. Mod vest i ådalen ligger [[Brabrand Sø]] og [[Årslev Engsø]] og mod nord [[Mollerup Skov]] og [[Egå Engsø]], ligeledes populære udflugtsmål for storbyens indbyggere.
 
Indbyggerne kaldes '''aarhusianere'''. '''Aarhusiansk''' er [[adjektiv]]et til Aarhus og samtidig navnet på den stedlige [[dialekt]] (væsentligst rigsdansk med mere eller mindre udtalt østjysk tonefald). Århus skiftede 1. januar 2011 officielt navn til Aarhus. <ref>[http://politiken.dk/indland/ECE1094748/aarhus-skifter-navn/ Århus skifter navn - Politiken.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Linje 60:
[[Fil:Aros viking town.jpg|thumb|150px| [[Aros]] år 950]]
[[Fil:Aroa viking town 1.jpg|thumb|150px|[[Aros]]]]
De ældste [[arkæologi]]ske fund i Aarhus er glasperler fra slutningen af [[700-tallet]],<ref>[http://www.aerenlund.dk/idag/historie.asp?periode=4 Min verdenshistorie<!-- Bot genereret titel -->]</ref> mens de ældste fund af huse er halvt nedgravede [[grubehus]]e. De blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhørende lag er der fundet kamme, smykker og lignende, der tyder på, at bebyggelsen er fra omkring år [[900]].<ref>[http://www.strejf.dk/Herred/Aarhus/aarhus.htm AarhusÅrhus<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Udgravninger i foråret [[2005]] afslørede en såkaldt bygrøft fra omkring [[850]], der har markeret den handelsplads, som byen opstod fra. Tilsyneladende er grøften allerede omkring [[870]] blevet fyldt op, og området er blevet bebygget.
 
Mindre bysamfund som [[Holmstrup (Århus)|Holmstrup]] nær Aarhus er dateret cirka til år 800 gennem kilder fra 1294.
Linje 80:
 
=== 1100-1500-tallet ===
Foranlediget af biskop [[Peder Vognsen]] startede i ca. [[1200]] opførelsen af [[AarhusÅrhus Domkirke|Skt. Clemens Kirke]] i romansk stil, der stod færdig i ca. [[1300]] og afløste [[Vor Frue Kirke (AarhusÅrhus)|Vor Frue Kirke]] som domkirke. [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolen]] er formentlig anlagt før domkirken, eftersom Peder Vognsen allerede i [[1195]] overdrog bøger til uddannelse af kommende kirkefunktionærer.
 
Omtrent på samme tid skete der en kraftig udbygning af byen: det ældste rådhus foran [[Århus Domkirke|domkirken]], en stor bispegård ved Rosengade nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på Bispetorv samt flere kannikeboliger blev bygget.
Linje 198:
[[Fil:Aarhus-shkort-midtby-maxi.png|thumb|300px|right|Gadekort, Århus midtby]]
=== Topografi ===
Aarhus [[topografi]] beskrives i nord-sydlig retning som tre ådale (udgravet af [[Egå (vandløb)|Egå]], [[AarhusÅrhus Å]] og [[Giber Å]]) og i øst-vestlig retning som en meget flad, hævet havbund, hvor [[Brabrand Sø]] og [[Årslev Engsø]] danner de sidste rester af en afsnøret fjord. Længere inde mod vest fortsætter havbunden over i den [[tunneldal]], som AarhusÅrhus Å har sit leje i. Byen ligger med andre ord som flere andre østjyske [[købstad|købstæder]] på det sted, hvor der var en brugbar passage over dalen og i nærheden af søvejstrafikken. Det betyder, at byen fra begyndelsen var beliggende på den hævede havbund i dalen, og at den siden har bredt sig mod vest ind i dalen, men også mod nord og syd op ad de bratte skrænter ved dalsiderne. I nord har byen passeret bakkekammen og har indtaget Egådalen og bakkeskrænterne på begge sider af den. Mod syd er den derimod først i disse år nået op på bakkekammen, men har endnu ikke bredt sig ned i Giberåens dalsænkning.
 
=== Lokalklimatiske forhold ===
Linje 219:
 
==== Indre by ====
Afgrænset af de tre alléer, Nørre Allé, Vester Allé og Sønder Allé ligger den [[Indre By (AarhusÅrhus)|indre by]], hvortil i dag også hører området omkring Århus Hovedbanegård med det nye kvarter Centralværkstedet, området omkring Musikhuset og arealet ned til banegraven.
 
Lige nordvest for den indre by er [[Vesterbro (Århus)|Vesterbro]], som hovedsageligt består af det såkaldte [[Øgadekvarteret (Århus)|øgadekvarter]], der har fået sit navn, fordi gaderne er opkaldt efter danske øer. På Vesterbro finder man det stærkt trafikerede Vesterbro Torv, [[Den Gamle By]] og [[Botanisk Have (AarhusÅrhus)|Botanisk Have]], det gamle [[Århus Amtssygehus|Amtssygehus]] og [[Ceres Bryggeriet]].
 
Sydvest for den indre by er [[Frederiksbjerg]], som er en selvstændig midtbydel af AarhusÅrhus C afskåret fra indre by af banegraven, der er et nedgravet område til togspor. Frederiksbjerg er koblet sammen med indre by via broerne Bruunsbro og Frederiksbro.
 
Vest for Frederiksbjerg er området [[Langenæs (AarhusÅrhus)|Langenæs]]. Bydelen blev til i 1950'erne som et resultat af en arkitektkonkurrence, hvor man ønskede at afprøve nye idealer. Området er meget karakteristisk for sin tid, hvor idealet var åbne karreer med lys og luft. Langenæs er en rolig bydel uden gennemgående trafik.
 
Nord for den indre by er [[Trøjborg]], som i dag er et fashionabelt sted med mange kunstnere, arkitekter og studerende. Bydelen har et stærkt præg af selvstændighed fra resten af midtbyen med et stærkt butiksliv. [[Møllevangen]], som ligger nordvest for centrum, er med mange etageejendomme fra 1940'erne på mange måder en kontrast til Trøjborg. Området med mange [[almen bolig|almene boliger]] er ikke fashionabelt og betragtes ikke som en del af indre by.