Versionen fra 10. dec. 2010, 12:59 redigér Xqbot (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 137.067 edits m r2.5.2) (robot Tilføjer: lbe:Инжил ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. jan. 2011, 16:49 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Om de fire symboler for evangelierne. Gå til næste forskel →
Linje 5: I [[Det Nye Testamente]] findes der fire evangelier; de er anonyme, men traditionelt tilskrives de henholdsvis [[Matthæus]], [[Markus]], [[Lukas]] og [[Johannes (apostel)\|Johannes]]. De tre første kaldes for de [[synoptiske evangelier]], fordi de i stof, ordlyd og [[komposition]] ligger tæt på hinanden. I [[Paulus (Bibelen)\|Paulus]]' breve bruges ordet evangelium dog ikke om særlige levnesbeskrivelse af Jesus, men derimod om det kristne budskab, som f.eks. i ([[Romerbrevet\|Rom.]] 1,16, hvor Paulus skriver: "For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for [[jøde]], først, og for græker." ==De fire symboler== I kirkekunsten symboliseres evangelierne (efter en tolkning hos [[kirkefader]]en [[Irenæus]] af fire væsener hos [[profet]]en [[Ezekiel]] (1,5f og 10,14)) ved fire vingede skikkelser: henholdsvis et menneske (ikke en [[engel]]!), en [[løve]], en [[okse]] og en [[ørn]]. I kirkekunsten symboliseres evangelierne (efter en tolkning hos [[kirkefader]]en [[Irenæus]]) af fire [[kerub]]er beskrevet af [[profet]]en [[Ezekiel]] (1,5f og 10,14) ved fire vingede skikkelser: Henholdsvis et menneske (ikke en [[engel]]!), en [[løve]], en [[okse]] og en [[ørn]]. I kerubernes ansigter så Irenæus Kristi natur og gerning udtrykt. Løven henviste til Jesu styrke og majestæt, tyren til hans offerdød (eftersom [[Mithraskulten\|Mithras-kulten]] med sit tyreoffer på det tidspunkt nød stor udbredelse i [[Romerriget]]), menneskeansigtet til [[inkarnation]]en og ørnen til "åndens nedflyvende nåde over kirken". Løven blev knyttet til Johannes, tyren til Lukas, mennesket til Mattæus og ørnen til Markus. [[Hieronymus]] foretrak imidlertid at knytte løven til Markus (og dermed senere til [[Venedig]]) og ørnen til Johannes, i stedet for omvendt, og sådan blev det. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 109-10), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-12114-2</ref> Efter det, vi har kendskab til, var Irenæus også den første til at udpege Nytestamentets fire evangelier som "kanoniske", samtidigt som han beskrev resten som "fyldt af blasfemi". På hans tid cirkulerede dusinvis af evangelier i de kristne menigheder, indbefattet hans egen græsktalende indvandrer-menighed i [[Gallien]], men Irenæus insisterede på, at kun de fire var ''autentiske''. Hans begrundelse var, at ligesom der kun eksisterer fire verdenshjørner, fire vindretninger, og fire søjler til at holde himlen oppe, kan der kun være fire evangelier. Disse, påstod han, var skrevet af Jesu egne apostle (Matthæus og Johannes), eller deres følgesvende (Markus, ~~Peters~~[[Apostlen Peter\|Peter]]s discipel, og Lukas, Paulus' discipel). <ref>Elaine Pagels: ''The Origin of Satan'' (s. 69), Penguin press, London 1996, ISBN 0-7139-9073-2</ref> == Etymologi ==

Evangelium: Forskelle mellem versioner