Forskel mellem versioner af "Ludvig Helveg"

4 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
m (→‎Præst: Retter flertydige links ved brug af AWB)
Helveg var dog først og fremmest præst. Som prædikant savnede han i høj grad ydre gaver. Hans stemme var hæs, hans foredrag tungt og slæbende, og han forsmåede alle former af legemlig veltalenhed. Men der var en ejendommelig inderlighed og pålidelighed over hans i god forstand enfoldige forkyndelse, som sikrede hans ord indgang hos dem, der længtes efter et evangelisk vidnesbyrd, og i [[Graabrødre Klosterkirke|Gråbrødrekirken]] samledes der efterhånden en talrig menighed, der i mange måder var et sidestykke til den frie menighed i [[Vartov]]. Langvejs fra søgte fynboerne til Odense om søndagen for at styrkes og oplives ved det fællesskab, der trådte dem i møde i den lille Hospitalskirke, og på vennemøder, på [[Folkehøjskole|højskoler]] og [[friskole]]r var Helveg en nidkær talsmand for Grundtvigs kirkelige og folkelige frihedskrav og for hans skoletanker.
 
[[1864]] fremtrådte han med flyveskriftet[[flyveskrift]]et ''Om Grundtvigs sære Indfald'' som et svar til [[Hans Lassen Martensen]], og ved artikler i ''Dansk Kirketidende'', af hvilken han 1855-57 var medudgiver, og i ''Nordisk Maanedsskrift for kristelig og folkelig Oplysning'', som også bar hans navn på titelbladet, fik han ofte lejlighed til at udvikle sit syn på kirkens og borgersamfundets anliggender, på mytologien og kirkehistorien. Han var et ivrigt medlem af den [[1861]] stiftede ''Danevirkeforening'' og en trofast ven af sønderjyderne; af kærlighed til dem tog han [[1874]] del i ordinationen på [[Askov Højskole]], der påførte ham en retssag, som for hans vedkommende endte med idømmelsen af en bøde. For at skaffe landsmænd i [[Amerika]] gudstjeneste på modersmaalet dannede han 1871 [[Udvalget for dansk-amerikansk Mission]], og han var i flere år udvalgets formand.
 
Men den store virksomhed gjorde ham gammel før tiden. Da han 1882 under stor deltagelse holdt jubilæum som præst i Odense, havde han allerede i flere år måttet holde kapellan, og næste år tvang den voksende svagelighed ham til at søge afsked. Det var hans agt at tage bolig i København, men netop som den vogn, der skulle bringe ham til jernbanestationen, holdt for døren, blev han ramt af et slagtilfælde, der 5. september medførte døden. Efter hans død udkom der ([[1884]]) en samling af hans prædikener, og selv havde han (1863) udgivet en udlæggelse af korintherbrevene, der var en frugt af hans bibellæsninger.
111.163

redigeringer