Johann Caspar Lavater: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Nye henvisninger
Linje 19:
Lavater kom også selv til [[Danmark]]. Dette besøg stod i forbindelse med det mystiske drag i Lavaters religiøsitet. Han tørstede efter at komme i personlig forbindelse med åndeverdenen, efter at få umiddelbare [[åbenbaring]]er af Gud. Derfor indlod han sig med [[Emanuel Swedenborg]]: var begejstret for [[Franz Mesmer]], [[hypnotisme]]ns fader, blev undertiden et bytte for bedragere som [[Alessandro Cagliostro]] og håbede på at mødes med [[apostlen Johannes]], som han mente endnu levede på Jorden. Dette mystiske hang var det også, der bragte ham i forbindelse med en kreds af danske åndeseere, nemlig landgreve [[Carl af Hessen]], [[Christian 7.]]’s svoger, [[Andreas Peter Bernstorff]] og hustru, grev [[Cai Friedrich Reventlow]] og enkelte andre. De mente at se et hemmelighedsfuldt lys, hvis skiftende skin de tydede som orakelsprog. Også [[Frederik 6.|kronprins Frederik]] og [[Dronning Marie|kronprinsesse Marie]] var indviede. Det var på deres indbydelse og for denne sags skyld, at Lavater drog til [[København]] [[1793]]. Denne rejse skildres ret interessant i en dagbog, der dog intet røber om det egentlige formål. Han prædikede i Reformert Kirke i København om Bønnen og" gjorde dybt indtryk på den tilstedeværende [[Heinrich Steffens]].
 
Forbindelsen med de nordiske venner varede til hans død, der indtraf under [[Napoleonskrigene|franskmændenes besættelse]] af [[Schweiz]]. Han sagde med stort mod landets undertrykkere sandheden i sit [[flyveskrift]]: ''En fri Schweizers Ord til den store Nation''. Da han under kampene [[1799]] bragte franske soldater brød og bin, blev der skudt på ham af en fransk [[grenader]]. Han levede endnu år og dag derefter, men under store lidelser.
 
== Kilder ==