Niels Ditlev Riegels: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 53:
Under hele affæren med intrigerne omkring kuppet havde Riegels været flittig som skribent. I 1781 udkom første bind af hans ''Fuldstændige Kirkehistorie''. Værket var en viderføring og egentlig planlagt som en fuldendelse af hans tidligere kirkehistoriske arbejder. I de første to bind (det andet udkom i 1784 før kuppet i april) fulgte Riegels på sin vis den officielle kirkelige dogmatik, kun med små afstikkere hist og her. Værket var sprænglærd og svært læsbart for den ikke lærde, hvilket medførte et indskrænket salg. Desuden var kirkehistorie ikke særligt populært mere indenfor teologien; det ansås for en forældet gren af videnskaben <ref>Morten Petersen, s.109 </ref>. Efter tredje bind som udkom i [[1786]] forlod Riegels kirkehistorien for at kaste sig over andre projekter. Den manglende succes tog Riegels som et personligt nederlag, men i stedet for at blive nedtrykt, vendte han det udad til irritation, som det ses i hans arbejder som samfundskritiker.
 
I 1785 deltog han i den såkaldte [[Liturgifejden|Liturgifejde]], hvor den populære teolog [[Christian Bastholm]] var kommet med nogle for den ortodokse danske kirkes opfattelse vovede opfordringer til reformer. Det førte til en strid på ord i flyveskrifter[[flyveskrift]]er mellem Bastholm og biskop Balles tilhængere. Muligvis på grund af kontroverser med Balle fra studietiden, kastede Riegels sig ind i striden på Bastholms side. I det anonyme kampskrift ''Breve mellem tvende Venner'' angriber Riegels kirken og foreslår desuden reformer af universitetet og presselovgivningen. Hans tone var hård, og selv om tonen dengang i ordstridigheder ofte var hårdere end dagens offentlige debat, var Riegels alligevel end tand grovere. Lederen af det teologiske fakultet gik til regeringen for at få den formastelige stoppet, men anklagerne blev ikke ført ud i livet. <ref> Morten Petersen, s. 116 </ref>
 
== Den opsøgende journalist ==