John Adams: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ
Linje 128:
Massachusetts nye forfatning, som blev vedtaget i [[1780]], var i store træk forfattet af Adams selv, og etablerede en regeringsform, som var i stor overensstemmelse med hans syn på politik og samfund.<ref>Ronald M. Peters. ''The Massachusetts Constitution of 1780: A Social Compact'' (1978) p. 13 siger at Adams var dens "principal architect."</ref> Det var den første forfatning, som blev skrevet af en særlig komite og godkendt af folket. Det var også den første som indeholdt et to-delt lovgivende forsamling, en klar og uafhængig udøvende magt (guvernør)( med et delvis (to-tredjedels) veto (selv om han var ansvarlig overfor et udøvende råd), og en uafhængig dømmende magt.
 
Mens han var i London udgav Adams et værk med titlen: ''A Defence of the Constitutions of Government of the United States'' (1787)<ref>[http://www.constitution.org/jadams/ja1_00.htm John Adams: Defence of the Constitutions, 1787<!--Bot-generated title-->]</ref>. Heri tilbageviste han de synspunkter, som [[Anne Robert Jacques Turgot|Turgot]] og andre europæiske forfattere var fremkommet med om ondskaben i staternes regering. Turgot hævdede, at lande uden aristokrati ikke behøvede to-kammersystem. Han mente, at republikansk styre indebærer at "alle autoriteter er samlet i et center, nationen"<ref>Turgot til Richard Price, 22. marts 1778, i Works of John Adams, IV:279</ref> I denne bog foreslog Adams at "de rige, af god familie og dygtige" skulle holdes adskilt fra andre folk i et senat - som ville forhindre dem i at dominere underhuset. Wood (2006) har fastholdt, at Adams var blevet intellektuelt irrelevant på det tidspunkt hvor den føderale forfatning var blevet godkendt. På det tidspunkt havde amerikansk politisk tankegang, som var blevet ændret gennem over et årtis intense og søgende debat og formende pres under skabelse, opgivet den klassiske opfattelse af politik, som så styret som et spejl af sociale strukturer. Amerikanernes nye forståelse af folkestyre så folket som helhed som den eneste magthaver i riget. Alle udøvere af regeringsmangtregeringsmagt var blot udstyret med dele af folkets magt og kun i en begrænset periode. Adams havde var fuldstændig ubekendt med denne tankegang og afslørede sin fortsatte tilknytning til den ældre forståelse af politik.<ref>Wood, ''Revolutionary Characters: What Made the Founders Different'' (2006) pp 173–202; se også Wood, ''The Radicalism of the American Revolution'' (1993).</ref> Men Wood overser Adams' specielle definitino af begrebet "republik," og hans støtte til en forfatning som er godkendt af folket.<ref>Thompson,1999</ref> Han underspiller også Adams' tro på kontrol og afbalancering. "Magt må modvirkes med magt, og interesser med interesser", skrev Adams. Denne holdning blev senere gentaget i [[James Madison]]s berømte udtalelse om at "ambitioner må tvinges til at modvirke ambitioner" i [[Federalist No. 51|''The Federalist'' No. 51]], som forklaring af magtdelingen i de forskellige grene af styret under den nye [[USA's forfatning|forfatning]].<ref> Works of John Adams, IV:557</ref><ref>{{Cite web |last=Madison |first=James | author-link = James Madison |title=The Federalist No. 51 |url=http://en.wikisource.org/w/index.php?title=The_Federalist_Papers/No._51&oldid=504230}}</ref> Adams bragte om nogen tanken om "kontrol og afbalancering" (checks and balances) ind i billedet.
 
Adams anskaffede sig aldrig [[slave]]r og afviste af princip at beskæftige slaver.<ref>Littlefield, Daniel C. "John Jay, the Revolutionary Generation, and Slavery." ''New York History'' 2000 81(1): p 91–132. ISSN 0146-437X</ref> Abigail Adams var modstander af slaveri og beskæftigede frie sorte frem for sin fars to husslaver. Han talte imod et lovforslag om at frigive slaver i Massachusetts, var modstander af at bruge sorte slaver i uafhængighedskrigen og forsøgte at holde spørgsmålet ude af den nationale politik.<ref> Ferling (1992) pp 172–3</ref>