Tyrkiets geografi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Ottoman: sofa uden rygstød og armlæn.
Linje 4:
Tyrkiet strækker sig mere end 1600 kilometer fra vest til øst, men generelt mindre end 800 kilometer fra nord til syd. Det totale landområde er cirka 779.452 kvadratkilometer, hvoraf 755.688 kvadratkilometer er i Asien og 23.764 kvadratkilometer i Europa ([[Thrakien]]).
 
Anatolien er en stor, omtrent rektangulær halvø som ligger som en bro mellem Søydøsteuropa og Asien. Denne del af Tyrkiet består af 97% af landets areal. Det er også kendt som Lilleasien, asiatiske Tyrkiet eller Det anatoliskeanatolske plateau. Begrebet Anatolien er hyppigst brugt i konkrete referencer til de store, centrale plateau, som er omgivet af åser og bjerge som mange steder begrænser tilgangen til de frodige, tæt befolkede kystregioner.
 
Den europæiske del af Tyrkiet, kendt som Thrakien ([[tyrkisk (sprog)|tyrkisk]]: ''Trakya''), omfatter 3% af det totale område, men er hjemsted for mere end 10% af den totale befolkning. Thrakien er adskilt fra den asiatiske del af Tyrkiet ved Bosporus (İstanbul Boğazı), [[Marmarahavet]] (Marmara Denizi) og [[Dardanellerne]] (Çanakkale Boğazı).
Linje 17:
Siden 1991 har den mere end 500 kilometer lange grænse mod det tidligere [[Sovjetunionen]], som blev defineret i [[Moskva-traktaten]] og [[Kars-traktaten]] i 1921, dannet Tyrkiets grænser mod de uafhængige lande [[Armenien]], [[Aserbajdsjan]] og [[Georgien]]. Til trods for at Armenien tabte territorium som følge af aftalen, har Armenien efter sin selvstændighed, som en juridisk efterfølger til det armenske SSR, erklæret sin loyalitet til Kars-traktaten, og alle aftaler som den tidligere sovjetiske armenske regering indgik.<ref>[http://www.mediaforum.am/armtoday.php?year=2006&month=12&day=13&LangID=1 All Armenian Mass Media Association: In Vartan Oskanian's Words, Turkey Casts Doubt On The Treaty Of Kars With Its Actions]</ref>
 
GrensenGrænsen mod Iran blev bekræftet af Kasr-i Sirin traktaten i 1638.
 
Grænsen mod Irak blev bekræftet ved traktaten i Angora (Ankara) i 1926. Tyrkiets to naboer i syd, Irak og Syrien, havde været en del af det [[Osmanniske Rige]] frem til 1918. I henhold til bestemmelserne i Lausanne-traktaten, opgav Tyrkiet alle sine krav i disse to lande, som havde været organiseret som mandater i [[Folkeforbundet]] under [[Storbritannien]]s og [[Frankrig]]s styre. Tyrkiet og Storbritannien blev enige om grænsen i traktaten af Angora (Ankara).
 
Tyrkiets grænse mod Syrien er ikke blevet anerkendt af Syrien. Som følge af Lausanne-traktaten blev den tidligere ottomanskeosmanniske provins Alexandretta (i dag [[Hatay (provins)|Hatayprovinsen]]) afstået til Syrien. Men i juni 1939 dannede folket i Hatay en ny, selvstændig stat, og umiddelbart efter dette stemte parlamentet der for at forene den med Tyrkiet. Siden Syriens uafhængighed i 1946 har landet næret et langvarig sinde over tabet af provinsen og dens vigtigste byer [[Antiokia]] og [[Iskenderun]] (tidligere Antiokia og Alexandretta). Dette problem har fortsat været et irritationsmoment i syrisk-tyrkiske forbindelser.
 
Tyrkiet har tilsammen omkring 7.200 km kystlinje. Langs Sortehavet og Middelhavet er landets maritime krav på 12 [[sømil]], langs det Ægæiske Hav strækker landets territorialfarvand sig, efter en aftale med det tidligere [[Sovjetunionen]], kun 6 sømil ud fra kysten.