Skønvirke: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m linkfix
udvidet
Linje 9:
Inspirationen var udlandet var varierende - nogle arkitekter optog mange træk fra jugendstilen, således [[Rolf Schroeder]], mens andre, såsom [[P.V. Jensen Klint]], holdt sig udelukkende til danske historiske forbilleder. For mange, især Jensen Klint, var Skønvirke også et oprør mod [[industrialisering]]en af håndværket og en tilbagevenden til det personlige aftryk i materialet. Især [[keramik]]ken blev en mulighed for at skabe personligt udformede ting, og kunstkeramikken blev et blomstrende felt kræfter såsom Bindesbøll, [[J.F. Willumsen]] og familien [[Skovgaard (slægter)|Skovgaard]], især [[Joakim Skovgaard]]. Men også de store virksomheder var med på moden og satte genstande i produktion, således [[Den kongelige Porcelainsfabrik]] og [[Aluminia]] (bl.a. [[Christian Joachim]] og [[Harald Slott-Møller]]), [[Bing & Grøndahl]] og [[Georg Jensen (virksomhed)|Georg Jensen Sølvsmedie]].
 
Andre centrale skikkelser omkring tidsskriftet var Jensen Klint og [[Jens Møller-Jensen]], og andre aktører, der knyttes til Skønvirke-æstetikken, er bl.a. [[Aage Langeland-Mathiesen]] og [[Knud V. Engelhardt]], arkitekten [[Hack Kampmann]] i samarbejde med [[Karl Hansen Reistrup]], der byggede [[Marselisborg Slot]] og [[Aarhus Teater]], [[Herman A. Kähler]]s [[Kähler Keramik|keramiske værksted]] samt [[Martin Nyrop]] med bl.a. [[Københavns Rådhus]], der blev tidens væsentligste monument og et vidnesbyrd om den stræben mod et ''[[Gesamtkunstwerk]]'', der var typisk for Skønvirke. Arkitekten [[Carl Brummer]] var ikke en central skikkelse i dette miljø, men hans [[nybarok]]ke villaer i [[Ryvangen]] deler skønvirkeæstetikken. Brummer var dygtig til at formidle sin arkitektur i udlandet via samtidens fagtidsskrifter, og hans villaer blev publiceret i [[Tyskland]] og [[Mellemeuropa]].
 
Møbelkunsten blev et virkefelt for bl.a. Nyrop, Bindesbøll og [[Anton Rosen]].