Henrik 2. af Frankrig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
TXiKiBoT (diskussion | bidrag)
m robot Ændrer: fa:آنری دوم
Infoboks, mere tekst
Linje 1:
{{Infoboks monark
[[Fil:Corneille de Lyon 001.jpg|thumb|180px|Henrik 2. af Frankrig malet af [[Corneille de Lyon]]]]
|regent = Henrik 2.
'''Henrik 2. af Frankrig''', [[Fransk|fr.]] ''Henri II'', ([[31. marts]] [[1519]] - [[10. juli]] [[1559]]), konge af [[Frankrig]] [[1547]]-[[1559]]. Han tilhørte [[slægt (genealogi)|slægten]] [[Valois]].
|titel = Konge
|land = [[Frankrig]]
|billede = Henry II of France..jpg
|billedtekst = Henrik 2. af Frankrig. Maleri af [[François Clouet]] (1515–1572)
|født = [[31. marts]] [[1519]]
|fødested = [[Saint-Germain-en-Laye]]
|død =[[10. juli]] [[1559]]
|dødested =[[Paris]]
|gravsted = [[Klosterkirken Saint-Denis]]
|regeret = [[1547]] - [[1559]]
|valgsprog =
|far = [[Frans 1. af Frankrig]]
|mor = [[Claude af Frankrig]]
|ægtefælle = [[Katarina af Medici]]
|børn = <br />[[Frans 2. af Frankrig|Frans den 2]]<br />[[Elisabeth af Valois]]<br />Claudia af Valois<br />Ludvig<br />[[Karl 9. af Frankrig|Karl den 9.]]<br />[[Henrik 3. af Frankrig|Henrik den 3.]]<br />[[Margrethe af Valois]]<br />Frans Herkules<br />Johanna<br />Victoria
}}
'''Henrik 2. af Frankrig''', - [[Fransk|fr.]] ''Henri II'', - ([[31. marts]] [[1519]] i [[Saint-Germain-en-Laye]] – [[10. juli]] [[1559]] i [[Paris]]), var konge af [[Frankrig]] fra [[1547]]-[[1559]] og til sin død. Han tilhørte [[slægt (genealogi)|slægten]] [[Valois]].
 
==Tidlige år==
Henrik fødtes på [[slot]]tet [[Saint-Germain-en-Laye]] som søn af [[Frans 1. af Frankrig|Frans 1.]] og [[Claude af Frankrig]]. Han indgik i et arrangeret ægteskab med [[Katarina af Medici]] [[28. oktober]] [[1533]], da de begge var fjorten år. Henrik havde et livslangt forhold til elskerinden [[Diane de Poitiers]].
Henrik blev født på [[slot]]tet i [[Saint-Germain-en-Laye]] som søn af [[Frans 1. af Frankrig|Frans den 1.]] og [[Claude af Frankrig]]. Hans far blev taget til fange i slaget ved [[Pavia]] i [[1525]] af sin ærkefjende, kejser [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl den 5.]], og han blev holdt som fangenskab i [[Spanien]].<ref>Tazón: ''The life and times of Thomas Stukeley (c.1525-78)'', s. 16.</ref> Til gengæld for hans frigivelse blev det aftalt, at hans to sønner, Henrik og [[Frans 3. af Bretagne|Frans]] (1518-36), skulle sendes til Spanien og overtage hans plads i fængslet. Brødrene sad fanget i Spanien i tre år.
 
Henrik blev gift med [[Katarina af Medici]] den [[28. oktober]] [[1533]], da de begge var fjorten år.
Henrik blev kronet [[25. juli]] [[1547]] i [[katedral]]en i [[Reims]], og hans regeringstid prægedes af krigen mod [[Østrig]] og den voldsomme forfølgelse af de [[protestant]]iske [[hugenotter]]. Kongen lod dem brænde levende, eller lod deres [[tunge]] skære ud som straf for deres tro. Mistanken alene kunne føre til [[fængsel]] på livstid.
[[Fil:Diane de Poitiers6.jpg|thumb|left| Diane de Poitiers, ca. 1525]]
Året efter indledte Henrik et forhold til den 35-årige enke, [[Diane de Poitiers]]. De havde indtil da haft et nært venskab, og hun havde omfavnet ham offentligt den dag, han blev sendt til Spanien. Diane blev Henriks mest betroede person ved hoffet, og i de næste 25 år opnåede hun stor indflydelse og underskrev endda kongelige dokumenter. Mod denne meget selvsikre, modne og intelligente kvinde, havde Katarina ingen chance for at konkurrere.<ref>Arnold-Baker: ''The companion to British history'', s. 254.</ref> Diane insisterede dog på, at Henrik tilbragte tilstrækkelig tid med Katarina til at producere tronarvinger.<ref>Prinsesse Michael af Kent: ''The Serpent and The Moon: two rivals for the love of a Renaissance king''</ref>
 
Da Henriks storebror, [[Frans 3. af Bretagne|Frans]], døde i [[1536]] efter en tenniskamp, blev Henrik tronfølger. Han efterfulgte sin far på sin 28 års fødselsdag og blev kronet til konge af Frankrig den [[25. juli]] [[1547]] i Notre-Dame Katedralen i [[Reims]].
Henrik udviste også stor strenghed mod samtidens [[læge]]r, da han udstedte følgende forordning: "Når arvingerne anklager lægen for et familiemedlems død, vil kongen oplyses om dette, og som ved ethvert andet [[mord]] vil retfærdighed ske fyldest. En læge, der er ansat hos en familie, er forpligtet til at smage på patienternes [[afføring]] og udføre enhver anden tjeneste, ellers kan han anklages for at have forårsaget deres død." <ref>Louis-Sébastien Mercier: ''Tablå over Paris'' (s. 127), forlaget Unipub, Oslo 2010, ISBN 978-82-7477-336-3</ref>
 
== Regeringstid ==
Henrik var en entusiastisk jæger og deltog gerne i [[turnering]]er. Under den konkurrence, som arrangeredes den [[1. juli]] [[1559]] for at fejre en fredsordning med ærkefjenden [[Habsburg]] og datteren [[Elisabet af Frankrig|Elisabets]] giftermål med [[Filip 2. af Spanien]], fik han et stykke af [[Gabriel Montgomery]]s (kaptajn for kongens skotske livgarde) lanse ind gennem øjet og ind i hjernen. Kongen led frygteligt af skaderne og døde [[10. juli]] [[1559]].
HenrikHenriks blevregeringstid kronet [[25. juli]] [[1547]] i [[katedral]]en i [[Reims]], og hans regeringstidvar prægedespræget af krigen mod [[Østrig]] og den voldsomme forfølgelse af de [[protestant]]iske [[hugenotter]]. Kongen lod dem brænde levende, eller lod deres [[tunge]] skære ud som straf for deres tro. Mistanken alene kunne føre til [[fængsel]] på livstid.
 
Henrik udviste også stor strenghed mod samtidens [[læge]]r, da han udstedte følgende forordning: "Når arvingerne anklager lægen for et familiemedlems død, vil kongen oplyses om dette, og som ved ethvert andet [[mord]] vil retfærdighed ske fyldest. En læge, der er ansat hos en familie, er forpligtet til at smage på patienternes [[afføring]] og udføre enhver anden tjeneste, ellers kan han anklages for at have forårsaget deres død." <ref>Louis-Sébastien Mercier: ''Tablå over Paris'', (s. 127), forlaget Unipub, Oslo 2010, ISBN 978-82-7477-336-3.</ref>
==Død==
[[Fil:Tournament between Henry II and Lorges.jpg|thumb|left|Den fatale turnering med Henrik 2. og [[Gabriel Montgomery]]]]
Henrik var en entusiastisk jæger og deltog gerne i [[turnering]]er. Under den konkurrence, som arrangeredes denDen [[130. julijuni]] [[1559]] blev der afholdt konkurrencer og turneringer for at fejre enfreden ved Cateau-Cambrésis fredsordningindgået med ærkefjenden [[Habsburg]] ogsamt datteren [[Elisabet af Frankrig|Elisabets]] giftermål med [[Filip 2. af Spanien]],. fikUnder hanen etaf stykketurneringerne blev kongen dødeligt såret af en lanse ført af [[Gabriel Montgomery]]s (kaptajn for kongens skotske livgarde). lanseLansen indtrængte gennem øjet og ind i hjernen. KongenTil ledtrods frygteligtfor afden skadernekongelige ogkirurg [[Ambroise Paré]]s anstrengelser, døde kongen den [[10. juli]] [[1559]] af [[sepsis]].<ref>[http://www.1911encyclopedia.org/Henry_II_Of_France Classic Encyclopedia Web, Based on 1911 Edition of the Encyclopaedia Britannica]</ref>
 
Da Henrik lå på sit dødsleje, bestemte Katarina suverænt, hvem der kunne få adgang til kongen. Og selv om han gentagne gange spurgte efter elskerinden, [[Diane de Poitiers]], nægtede Katarina hende adgang. Efter Henriks død bortviste Katarina Diane fra hoffet.
 
Henrik blev efterfulgt af sin søn, [[Frans 2. af Frankrig|Frans den 2.]], der døde det følgende år og blev efterfulgt af sine to brødre. Deres mor fungerede som regent. De fyrre år, der fulgte efter Henriks død, blev en turbulent tid for Frankrig, hvor [[Protestantisme|protestanter]] og [[Katolicisme|katolikker]] udkæmpede en bitter [[Den Franske Religionskrig|religionskrig]].
[[Fil:Heinrich II Katharina von Medici 1.jpg|thumb|left| Gravmæle over Henrik den 2. og Katarina af Medici]]
 
== Børn ==
Henrik og Katharina fik følgende børn:
* [[Frans 2. af Frankrig|Frans den 2.]] (1544–1560), fra 1559 konge af Frankrig, gift med [[Maria Stuart|Maria Stuart]]
* [[Elisabeth af Valois]] (1545–1568), gift med [[Filip 2. af Spanien|Filip den 2.]], konge af Spanien
* [[Claudia af Valois]] (1547–1575) gift med hertug [[Karl 3. af Lothringen]]
* Ludvig (3. februar 1549–1550)
* [[Karl 9. af Frankrig|Karl den 9.]] (1550–1574), fra 1560 konge af Frankrig
* [[Henrik 3. af Frankrig|Henrik den 3.]] (1551–1589), fra 1574 konge af Frankrig
* [[Margrethe af Valois]] (1553–1615), gift i 1572 med [[Henrik 4. af Frankrig|Henrik af Navarra]], konge af [[Navarra]], fra 1589 konge af Frankrig som Henrik den 4.
* [[Frans Herkules]] (1555–1584), hertug af Alençon og Château-Thierry, greve af Perche, greve af Mantes, greve af Meulan (1566–1584), hertug af Évreux og greve af Dreux (1569–1584), greve af Maine, hretug af Anjou, Touraine og Berry (1576–1584)
* Johanna (24. Juni 1556–24. Juni 1556)
* Victoria (24. Juni 1556–26. Juli 1556)
 
== Henvisninger ==
<References />
 
{{Arvefølge|[[Franske regenter]]|[[Frans 1. af Frankrig]]<br />[[1515]]-[[1547]]|[[Frans 2. af Frankrig|Frans 2.]]<br />[[1559]]-[[1560]]}}
{{Commonscat|Henry II of France}}
== Fodnoter ==
{{Kongestub}}
<References />
 
 
== Litteratur ==
* Arnold-Baker, Charles: ''The companion to British history'', Routledge, 1996.
* Mercier, Louis-Sébastien: ''Tablå over Paris'', forlaget Unipub, Oslo 2010. ISBN 978-82-7477-336-3
* Prinsesse Michael af Kent: ''The Serpent and The Moon: two rivals for the love of a Renaissance king'', Simon and Schuster 2004. ISBN 0-743-25104-0
* Tazón, Juan E.: ''The life and times of Thomas Stukeley (c.1525-78)'', Ashgate Publishing Ltd, 2003.
 
{{FD|1519|1559}}