Peter Andreas Heiberg: Forskelle mellem versioner

Heiberg var allerede under anklage efter den gamle lovgivning og havde under retssagen udgivet tidsskriftet ''Læsning for Publikum'', der var beregnet til at oplyse folk om sagen, samtidig med at det gjorde grin med magthaverne. Efter den nye forordning måtte dette tidskrift dog brat stoppes, da det også stred imod den nye lov.<ref>Povl Ingerslev-Jensen, 1974, s. 225. Ingerslev-Jensen har i sin bog trykt det ikke før offentliggjorte manuskript til de følgende numre af tidsskriftet.</ref> Den nye lov tillod, at han kunne dømmes til landsforvisning, hvis han forhånede eller opfordrede til had mod landets regering. Det var netop, hvad Heiberg havde gjort. Han blev med et lidt tvivlsomme juridiske kneb <ref>Ifølge juristen Th. Thorsteinssons vurdering af sagen i Povl Ingerslev-Jensen, 1974, s. 239-246.</ref> dømt med tilbagevirkende kraft for sine artikler ''Politisk Dispache'' og ''Sprog-Granskning''. Det skete juleaften [[1799]], hvor han fik 24 timer til at forlade landet, han fik dog udskudt sin afrejse til februar på grund af en benskade.

En lignende skæbne ramte digteren [[Malthe Conrad Bruun]] året efter. De endte begge i [[Paris]] . De havde ikke meget til fælles og følte snarere gensidig uvilje. Heiberg så med foragt den førhen så radikale jakobiner Malthe Bruun omfavne den enevældige [[Napoleon]] uden betænkning.