Troels G. Jørgensen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjet Kategori:Personer fra Frederiksberg (med hotcat) |
udvidet fra Kraks BB |
||
Linje 1:
'''Troels Georg Jørgensen''' ([[22. februar]] [[1874]]
Troels G. Jørgensen var søn af historikeren [[A.D. Jørgensen]], blev student fra [[Schneekloths Skole]] [[1891]] og blev [[cand. jur.]] i [[1897]]. Han vandt [[Københavns Universitet]]s [[Prisopgave|guldmedalje]] i [[1902]] og blev [[dr. jur.]] i [[1905]] på afhandlingen ''Erstatning for Ejendomsafstaaelse''. Jørgensen
Hans udtalelser som højesteretsdommer under [[besættelsen]] i en artikel angående [[kommunistloven]] fra [[1941]] var kontroversielle, idet han mente at denne ikke stred imod [[Grundloven]]. Hans kolleger i højesteret skrev et protestbrev til [[Christian 10.]] i [[1943]], og det følgende år måtte Jørgensen trække sig fra sit embede. Efter krigen blev han stærkt kritiseret i den juridiske litteratur, og han blev eksluderet fra
Troels G. Jørgensen vedblev at forsvare sit standpunkt i de efterfølgende skrifter ''18 Aar af Højesterets Historie'' (1947), ''I Justitias Tjeneste'' (1954) og ''Mit Forfatterskab'' (1962). Heri mener han kun at have handlet i Danmarks interesse og udelukkende havde forsøgt at bevare retsplejen under dansk kontrol, så længe tyskerne havde besat Danmark.
Foruden adskillige værker om sin fader og hans historiske værker, ''A.D. Jørgensen, skildret af en Søn'' i ''Sønderjydske Årbøger'' (1953), ''A.D. Jørgensen og 1864'' (1964) og ''En familieskildring. A. D. Jørgensen som stamfader i 70 året efter hans død'' (1967), har Troels G. Jørgensen fortrinsvis beskæftiget sig med højesterets historie, bl.a. ''Danmark-Norges Højesteret 1790—1814'' (1930) og ''Højesteret fra Grundloven til Retsreformen'' (1951) foruden personalhistoriske skrifter om danske jurister, som f.eks. artiklerne om [[A.F. Krieger]], [[Christian Colbjørnsen]] og [[A.S. Ørsted]] og bøgerne ''A. F. Krieger som jurist'' (1923), ''A.F. Krieger - Juristen - Politikeren — Borgeren'' (1956) og ''[[Andreas Hojer]]'' (1961). Desuden var han redaktør på A.S. Ørsteds ''Skrifter i udvalg'' (1930-36).
Han blev i [[1937]] medlem af [[Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie]]. Han var Storkors af [[Dannebrogordenen]], [[Dannebrogsmand]], formand for værgerådet i Aalborg 1910-14, for huslejenævnet sammesteds 1917-18, for overnævnet i Aalborg 1918-19; formand i nævningeret 1920-25; formand for udvalgene af 1929 og 1936 ang. sagførervæsenets ordning til 1937; formandssuppleant i Voldgiftsret for statstjenestemænd 1931-36; medlem af Retsplejeudvalget 1927-43; formand 1933-43; medlem af [[Overfredningsnævnet]] 1928-36; censor ved universitetets juridiske eksaminer 1930-36; formand i bestyrelsen for [[Kong Christian den Tiendes Fond]] 1940-44, for [[Det Anders Sandøe Ørstedske Prismedalje Legat]] 1933-51 og for [[Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond]] 1939-44
Han var gift 1. gang ([[21. december]] 1905) med Emmy Haagendal (død 1909), datter af [[grosserer]] Rudolph Haagendal (tidl. Meyer) (død 1934) og hustru Betty f. Schmidt (død 1936); 2. gang ([[27. august]] [[1911]]) med Doris Margarethe Gerlach, f. 21. maj, datter af [[generalmajor]] [[A.W. Gerlach]] og hustru Francisca f. Blaunfeldt.
== Kilder ==
* [[Povl Bagge]], ''Nekrolog over Troels G. Jørgensen'' i: ''[[Historisk Tidsskrift]]'', bind 12. række, 5 (1971) 2. Kan læses på [http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=77453 tidsskrift.dk].
* ''[http://www.rosekamp.dk/Kraks_BB_1957/J.htm#J%C3%98RGENSEN%20Troels%20G%20fh.%20h%C3%B8jesteretspr%C3%A6sident,%20dr.%20jur. Kraks Blå Bog 1957]''
{{FD|1874|1970|Jørgensen, Troels Georg}}
| |||