Wikipedia

Markale-massakren: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m flyttede Markale massakren til Markale-massakren: .. eller uden bindestreg - jvf Kategori:Massakrer
No edit summary
Linje 1:
{{sprog}}
[[Fil:Sarajevo Markt01.jpg|thumb|right|300px|Sarajevos markedsplads Markale på en vinterdag]]
Markale-massakren dækker over to separate massakrer som fandt sted i Sarajevo, hovedstaden i Bosnien-Herzegovina. Begge massakrer fandt sted i byens gamle bydel, på det åbne Markale marked, og begge var udført at de bosniske serberes hær. Serberne holdt byen belejret mellem d. 5. april 1992 og d. 29. februar 1996<ref>http://www.timesonline.co.uk/tol/news/world/europe/article575571.ece</ref>.
Markale – marked i [[Sarajevo]], meget tæt [[Baščaršija]], hvor 115 civile blev dræbt og 234 kvæstet, var ikke ifølge pålidelige kilder begået af [[Republika Srpska|bosnisk-serbiske tropper]].
Den første massakre fandt sted d. 5. februar 1994, hvor 68 mennesker mistede livet og 144 blev såret. Den anden fandt sted d. 28. august 1995, da 37 blev dræbt og 90 såret<ref>http://www.scribd.com/doc/38928955/General-Michael-Rose-Serbs-Responsible-for-Markale-Market-Shelling</ref>. Den sidste massakre var den direkte anledning til NATO's bombardement af de serbiske stillinger. Massakrerne er blot to ud af mange grusomheder, som [[Republika Srpska]]s tidligere præsident [[Radovan Karadžić]] står anklaget for ved det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY) i Haag.
 
== Den første massakre ==
Markale markedsplads blev bombet to gange, først i [[5. februar]] [[1994]], og den anden i [[28. august]] [[1995]]. Markale massakren blev brugt som påskud for [[Operation Deliberate Force|NATO's militære intervention]].
Den første Markale-massakre skete om eftermiddagen d. 5. februar 1994, imellem kl. 12:10 og 12:15, da en 120 mm mortergranat landede midt i folkemængden på den overfyldte markedsplads<ref>http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/3459965.stm</ref>. Redningsarbejdere og FN's personale var hurtigt på stedet for at hjælpe de mange civile ofre. Straks gik de skrækkelige billeder verden rundt<ref>http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/3459965.stm</ref>. Kontroverser opstod da FN's første rapport konkluderede at projektilen kom fra den bosniske hærs stillinger. Tre dage efter massakren bekræftede Michael Rose, chefen for FN's styrke i Bosnien-Herzegovina, således synspunktet overfor general Jovan Divjak, den øverstkommanderende for de bosniske styrker<ref>http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/3459965.stm</ref>. En senere, grundigere, rapport afslørede en fejl i beregningerne, med den konsekvens at det nu var umuligt med sikkerhed at sige hvor projektilet var blevet affyret fra.
I januar 2004 brugte den internationale domstol i Haag for første gang nye beviser i sagen mod general Stanislav Galić, der var øverstkommanderende for de serbiske styrker omkring Sarajevo. Berko Zečević, der er ekspert i ballistik, præsenterede sine og to andres resultater af deres efterforskning i sagen. Deres konklusion var, at projektilet kunne være blevet affyret fra seks forskellige steder, hvoraf de fem var kontrolleret af serberne. Det sjette sted var blevet observeret af FN's styrker som kunne bekræfte at der ikke var blevet skudt fra det pågældende sted den dag. Dermed kunne alle teorier om at den bosniske hær selv havde åbnet ild mod de civile afvises. Kendsgerningen blev yderligere styrket af, at man fandt rester af projektilet på stedet - rester, der kun blev produceret to steder, og begge steder var kontrolleret af serberne. Den endelige konklusion var, at mortergranaten var blevet affyret fra en serbisk stilling i landsbyen Mrkovići, på en bakke nordøst for den gamle by<ref>http://old.balkaninsight.com/en/main/news/25559/</ref>. Stanislav Galić fik en livstidsdom for hans medvirken i forbrydelser mod menneskeheden. Han blev erklæret skyldig i alle de fem tilfælde af drab på civile som han var blevet anklaget for, inklusive de to Markale-bombninger<ref>http://www.icty.org/x/cases/galic/acjug/en/gal-acjud061130.pdf</ref>.
== Den anden massakre ==
Den anden bombning fandt sted d. 28. august 1995, omkring kl. 11 om formiddagen. Denne gang eksploderede der i alt fem granater i området, hvoraf den ene var fatal. En hemmelig FN rapport konkluderede at alle fem projektiler kom fra det serbisk-kontrollerede Lukavica, vest for Sarajevo. På det tidspunkt var det midlertidige ansvar for eventuelle NATO operationer i Bosnien-Herzegovina hos den hovedkommanderende i Sarajevo. Efter at have sikret sig, at FN's tropper i det østlige Bosnien var udenfor risiko for at blive taget som gidsler af serberne, gav han grønt lys til et luftbombardement af de serbiske stillinger omkring Sarajevo<ref>http://srebrenica-genocide.blogspot.com/2005/12/un-report-serbs-responsible-for-1995.html</ref>.
 
== Konspirationsteorier ==
Bombningen af det udendørs Markale-marked er en af de mange grusomheder, [[Republika Srpska]]s tidligere præsident [[Radovan Karadžić]] som ansvarlig står anklaget for ved det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY) i Haag.
[[DetRadovan internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien|ICTYKaradžić]] påhar foranledningbedt afen [[Radovanrække Karadžić]]lande har- bedtheriblandt [[Danmark]] - om dokumenter,at som,udlevere han menerdokumenter, der rejserkunne rejse tvivl om skyldsspørgsmålet. DetForsvarsministeriet drejernægtede sigførst omat have dokumenter der var relevante for Karadzics forsvar. Senere måtte man dog erkende, at arkiverne i Forsvarsministeriets departement indeholdt tre relevante dokumenter: en baggrundsorientering om en FN-rapport om bombningendet afførste Markale-markedet i Sarajevo i 1994, hvor 68 mennesker blev dræbtmasakre, en fax med konklusioner på rapporten samt et referat af en samtale mellem Danmarks ambassadør i London og det britiske udenrigsministerium. Af dokumenterne fremgår blandt andet, at [[UNPROFOR]] har været i tvivl om, hvorvidt det var Karadzics bosnisk-serbiske styrker, der affyrede granaten mod Markale-markedet, eller om den var placeret af de [[Bosniakker|bosniske muslimer]] selv. MenStrikt iimod stedetDanmarks forforpligtelse til at udlevere dedokumenterne oplysninger, ministeriet har haft i sagen, hvilket Danmark er forpligtet til- i henhold til ICTY's statut og procesregler, har- [[Forsvarsministeriet#Forsvarsministeriethavde iman Danmark|forsvarsministeriet]]altså valgt at holde dem hemmelige.tilbage<ref>[http://politiken.dk/udland/ECE1048072/danmark-misinformerer-krigstribunal/ Forsvarsministeriet mente ikke, at man havde dokumenter. Men det havde man.]</ref> .▼
 
AdskilligeCees Wiebes, forfatter til bogen "Efterretninger og krigen i Bosnien 1992 – 1995", skriver hvordan "adskillige medarbejdere ved efterretnings- og sikkerhedstjenester fra [[Rusland]], [[Canada]], [[Storbritannien]], [[Danmark]], [[Sverige]], [[Norge]], [[Belgien]] og [[Holland]] fastslog uafhængigt af hinanden, at det i stedet var deden bosniske muslimer selvhær, der havdestod bombetbag markedspladsen.angrebet Bombningenfor afat markedet skulle angiveligt værestille de bosniske muslimers forsøg på at presse det internationale samfund til at gå indserbere i [[Krigenet idårligt Bosnien-Hercegovina|krigen]]lys. "<ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/378849:Udland--Tvivlen-om-markedsplads-massakren-er-vigtig-for-Karadzics-forsvar?article_page=1 Tvivlen om markedsplads-massakren er vigtig for Karadzics forsvar]</ref> De senere ballistiske undersøgelser har dog fastslået, at der næppe kan være tvivl om hvem der affyrede projektilerne, og hvorfra.▼
== Konspirationsteori ==
▲[[Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien|ICTY]] på foranledning af [[Radovan Karadžić]] har bedt [[Danmark]] om dokumenter, som, han mener, der rejser tvivl om skyldsspørgsmålet. Det drejer sig om en baggrundsorientering om en FN-rapport om bombningen af Markale-markedet i Sarajevo i 1994, hvor 68 mennesker blev dræbt, en fax med konklusioner på rapporten samt et referat af en samtale mellem Danmarks ambassadør i London og det britiske udenrigsministerium. Af dokumenterne fremgår blandt andet, at [[UNPROFOR]] har været i tvivl om, hvorvidt det var Karadzics bosnisk-serbiske styrker, der affyrede granaten mod Markale-markedet, eller om den var placeret af de [[Bosniakker|bosniske muslimer]] selv. Men i stedet for at udlevere de oplysninger, ministeriet har haft i sagen, hvilket Danmark er forpligtet til i henhold til ICTY's statut og procesregler, har [[Forsvarsministeriet#Forsvarsministeriet i Danmark|forsvarsministeriet]] valgt at holde dem hemmelige.<ref>[http://politiken.dk/udland/ECE1048072/danmark-misinformerer-krigstribunal/ Forsvarsministeriet mente ikke, at man havde dokumenter. Men det havde man.]</ref>
 
▲Adskillige medarbejdere ved efterretnings- og sikkerhedstjenester fra [[Rusland]], [[Canada]], [[Storbritannien]], [[Danmark]], [[Sverige]], [[Norge]], [[Belgien]] og [[Holland]] fastslog uafhængigt af hinanden, at det i stedet var de bosniske muslimer selv, der havde bombet markedspladsen. Bombningen af markedet skulle angiveligt være de bosniske muslimers forsøg på at presse det internationale samfund til at gå ind i [[Krigen i Bosnien-Hercegovina|krigen]]. <ref>[http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/378849:Udland--Tvivlen-om-markedsplads-massakren-er-vigtig-for-Karadzics-forsvar?article_page=1 Tvivlen om markedsplads-massakren er vigtig for Karadzics forsvar]</ref>
 
== Noter ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Markale-massakren"