Johan Martin Quist: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Fjernet Kategori:Håndværkere (med hotcat); Tilføjet Kategori:Håndværkere fra Danmark (med hotcat) |
lidt mere |
||
Linje 4:
Johan Martin Quist var søn af skomagermester Nicolaj Mathiessen (eller Mortensen) Quist (1716-1804) og Anna Marie Elisabeth f. Engelbrecht (1724-1807). Han lærte murerhåndværket, gennemgik [[Kunstakademiet]]s Bygningsskole under [[C.F. Harsdorff]], vandt [[1773]] den lille og [[1775]] den lille sølvmedalje, samt [[1781]] den lille guldmedalje. Uagtet han endnu i [[1783]], rigtignok uden held, konkurrerede til den store guldmedalje, søgte han [[1782]] om at blive murermester uden mesterstykke. Han opgav dermed kunsten, blev en rig mand ved sit håndværk, gennemløb de militære grader i Københavns Brandkorps og døde som meddirektør ved dette og [[major]].
Johan Martin Quist var en af de københavnske bygmestre, der med beundringsværdig hastighed og effektivitet fik byen genopbygget efter [[Københavns brand 1795|den store bybrand]] i juni [[1795]]. Quist havde Harsdorff som professor og [[Hans Næss]] som informator på Akademiet, og hans beboelsesbygninger er fornemme repræsentanter for den borgerlige klassicisme, som Harsdorff havde indledt. Han var en del af en snæver kreds af Harsdorffs elever, venner fra akademitiden, der kom til at monopolisere opgaven med at genopbygge København. Disse bygmestre,
Quists første kendte byggeri er lystejendommen ''Lykkens Prøve'' på det da nyudstykkede [[Vesterbro (København)|Vesterbro]], der helt i tråd med Harsdorffs egen mønstergård på [[Kongens Nytorv]] blev udført med 4 [[Kannelure|kannelerede]] [[Pilaster|pilastre]] fra [[sokkel (bygningsdel)|sokkel]] til [[gesims]] på det let tilbageliggende midterparti, mens sidefagene blev accentueret af altaner i [[sandsten]] ud for førstesalen. Fem år senere blev landstedet overtaget af den progressive drengeskole [[Christiani Institut]].
|