Wikipedia

Containment: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m WikiCleaner 0.99 - Artikel har ens noter (Fundet af WP:WPCW)
→‎Inddæmningspolitikken: tilføjelser og noter indsat
Linje 9:
==Korea efter Anden Verdenskrig==
Siden 1910 havde [[Korea]] været en del af det [[Japanske kejserdømme]] som i sommeren [[1945]] brød sammen. Efter [[Anden Verdenskrig]] kom Korea under fælles besættelse af sovjetiske og amerikanske styrker, Sovjet besatte den nordlige del og Amerika den sydlige del. Moskva og Washington blev uden større vanskeligheder enige om, at Den [[38.breddegrad]], skulle fungere som [[demarkationslinje]], indtil der kunne etableres en samlet koreansk regering og besættelsesstyrkerne efterfølgende skulle trækkes ud. Tilbagetrækningen af styrkerne fandt sted i 1948-49, men der var ingen enighed om hvem der skulle lede landet og efter et [[FN]] - godkendt valg fik den amerikanskstøttede Republik Korea kontrollen med den sydlige del og uden valg fik den sovjetiskdominerede Demokratiske Republik Korea magten i den nordlige del af landet<ref> Gaddis(2005), s.58-60</ref>.
|===Inddæmningspolitikken===
I marts 1946 besatte Sovjetiske tropper det nordlige Iran. USA protesterede officielt gennem FN og Sovjetunionen reagerede ved at trække tropperne tilbage. Episoden var medvirkende årsag til, at lederen af en ny planlægningsstab i det amerikanske udenrigsministerium [[George F. Kennan]] forfattede ” the long telegram”, hvori han beskrev den Sovjetiske trussel som en langsigtet strategi, der omfattede gennemførelsen af marxismen – leninismens ideologiske mål.<ref> Kennan (1996), s. 111</ref> Telegrammet er blevet tolket som inspirationen til [[Truman – doktrinen]].<ref>Offner (2002), s. 134</ref> Denne tolkning tilbageviser [[realisme|de klassiske realisters]] opfattelse, at Truman – doktrinens ideologiske manifestationer var en taktisk manøvre, der skulle sikre, at det republikanske flertal i kongressen godkendte bevillingerne til Grækenland og Tyrkiet. Kennan har senere selv betegnet inddæmningspolitikken som en idealistisk inspireret politik snarere end en støtte til Grækenland og Tyrkiet.<ref> Kennan (1996), s. 111</ref> Konsekvensen var imidlertid, at [[USA]] påtog sig at støtte lande som [[Grækenland]] og [[Tyrkiet]] økonomisk og militært, for at undgå kommunistisk indflydelse og på længere sigt en sovjetisk kontrol. I [[Frankrig]] og [[Italien]] forsøgte man ligeledes at holde de kommunistiske partier udenfor regeringsindflydelse. [[Marshall – hjælpen]] var den økonomiske udmøntning af denne strategi, som skulle sikre stabilitet og vækst. Kennan anså selv Marshall - hjælpen for den vigtigste del af ”containment” og fremhæver samtidig, at ”..in 1946 the military aspect of our relationship to the Sovjet Union hardly seemed to come into question at all”<ref> Kennan (1996), s. 113</ref>
[[Stalin]] var overbevist om at en ”anden front” var mulig i Østasien, den skulle oprettes via stedfortrædere, hvilket ville minimere risikoen for [[USSR]]. Stalin mente ikke at amerikanerne ville reagere, fordi de ikke havde gjort noget for at støtte de kinesiske nationalisters kamp mod kommunisterne og [[Mao]] i [[Kina]]. Stalin ønskede at opretholde den [[kommunisme|kommunistiske]] fremdrift, som Maos sejr det foregående år havde igangsat. Kommunistisk sejr i Østasien, skulle kompensere for de Europæiske tilbageslag og fungere som modvægt til USA´s mere og mere åbenlyse forsøg på at indlemme Japan i sit alliancesystem efter krigen <ref name="danstoredanskedk">denstoredanske.dk</ref>.▼
 
USA forsøgte på baggrund af dets inddæmningspolitik overfor Sovjetunionen, at inddæmme unionens ekspansive tendenser. Man støttede lande som [[Grækenland]] og [[Tyrkiet]] økonomisk og militært, for at undgå kommunistisk indflydelse og derved komme under sovjetisk kontrol. I [[Frankrig]] og [[Italien]] forsøgte man at holde de kommunistiske partier udenfor regeringsindflydelse. Lederen af en ny planlægningsstab i det amerikanske udenrigsministerium [[George F. Kennan]] forklarede i en artikel i tidsskriftet ”Foreign affairs” at hovedindholdet i den amerikanske politik overfor Sovjetunionen skulle være en ”…langsigtet, tålmodig, fast og årvågen inddæmning af unionens eventuelle fremtidige ekspansion. På lang sigt kunne USA så fremme en opløsning eller en gradvis nedbrydning af Sovjetunionens magt.”{{km}}
For at fremme USA´s politik blev der taget økonomiske, politiske og militære midler i anvendelse, med en gradvis forskydning mod de militære midler. Kennan ønskede selv at fastholde hovedvægten på de økonomiske midler som i fx [[Marshallplanen]], men han blev fortrængt af både politikere og diplomater der ønskede at bruge militære midler i form af [[NATO]]. Koreakrigens udbrud i juni 1950 udløste en kraftig styrkelse af den militære vægtning.
 
▲Inddæmningspolitikkens midler var indtil 1949 primært økonomisk bistand til genopbygning af de nedslidte økonomier i Europa. Imidlertid satte den Kinesiske revolution i 1949 Asienpolitikken øverst på dagsordenen. [[Stalin]] vartolkede overbevistUSA's ominteresse for Europa som en mulighed for at etablere en ”anden front” var mulig i Østasien,; dendenne skulle oprettes via stedfortrædere, hvilket ville minimere risikoen for [[USSR]]. Stalin mente ikke at amerikanerne ville reagere, fordi de ikke havde gjort noget for at støtte de kinesiske nationalisters kamp mod kommunisterne og [[Mao]] i [[Kina]]. <ref> Gaddis (2005)</ref> Stalin ønskede at opretholde den [[kommunisme|kommunistiske]] fremdrift, som Maos sejr det foregående år havde igangsat. Kommunistisk sejr i Østasien, skulle kompensere for de Europæiske tilbageslag og fungere som modvægt til USA´s mere og mere åbenlyse forsøg på at indlemme Japan i sit alliancesystem efter krigen <ref name="danstoredanskedk">denstoredanske.dk</ref>. For at fremme USA´s politik blev vægten mellem økonomiske, politiske og militære midler gradvis forskudt til fordel for de militære midler. Kennan ønskede selv at fastholde hovedvægten på de økonomiske midler som i fx [[Marshallplanen]], men hans synspunkt blev fortrængt af både politikere og diplomater der ønskede at bruge militære midler i form af [[NATO]]. [[Koreakrigen]]s udbrud i juni 1950 udløste en kraftig styrkelse af den militære vægtning.
 
Oprindelig blev inddæmningspolitikken formuleret med henblik på [[Europa]], men blev også i 1950´erne og 1960´erne brugt til at inddæmme Kina. Efter [[Den kolde krig]]s afslutnings kan det diskuteres om det var de økonomiske og politiske midler eller de militære der viste sig mest virkningsfulde. <ref name="danstoredanskedk"/>
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Containment"