Les Misérables: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 104:
* '''Jeanne Mathieu''' – Jean Valjeans kone og mor til Jean Valjean og hans storesøster, hun døde af mælke feber da han var en dreng, og efterlod derved hans søster til at opdrage ham.
* '''Jeanne Valjean''' – Jean Valjeans storesøster, en enke med syv børn som tager sig af Jean Valjean efter deres forældres død. Efter at Jean har været indespærret i flere år, hører han at hun er flyttet til Paris, hvor hun arbejder og kun har et barn, den yngste dreng, med sig. Hendes andre seks børns skæbne bliver ikke nævnt.
* '''Mademoiselle Baptisine''' – Biskop MytielsMyriels søster. Hun elsker og ærer sin broder.
* '''Madame Magloire''' – Husholderske for biskoppen og hans søster. Hun er ængstelig ved, at biskoppen lader døren stå åben for fremmede.
* '''Petit Gervais''' – En lille dreng som taber en mønt. Der er to perspektiver på Jean Valjeans møde med ham. I det ene er Valjean stadig en mand med en kriminel tankegang og placerer derfor sin fod oven på mønte og nægter at give den tilbage til drengen, selvom Gervais protesterer. Da drengen flygter fra stedet og Valjean kommer til sine sanser, husker han hvad biskoppen havde gjort for ham, og han skammer sig forfærdeligt over hvad han har gjort og leder forgæves efter drengen. En anden fortolkning af denne scene er at Jean Valjean ikke var klar over at han trådte på mønten og snerrer af Gervais, i den tro at han bare irriterer ham, men opdager senere at mønten var under hans fod og får det forfærdeligt. Uanset hvad, er han ubevæget af drenges beden.
* '''Félix Tholomyès''' – Fantines elsker og Cosettes biologiske far. En rig student, som sætter sin egen glæde og velbefindende over alt andet. Han tænker ikke meget over sit forhold med Fantine, og anser det for værende en ”passerende affærer”affære”. Efter at have gjort Fantine gravid, forlader han hende som en joke. Hugo ender derefter Tholomyès’ involvering i historien ved at sige at ”tyve år senere, under [[Kong Loius Philippe]], var han en fed provins advokat, rig og indflydelsesrig; en klog vælger og ubønhørlig jury; dog altid en mand af glæder.”
* '''Fauchelevent''' – Valjean reder Fauchelevents liv, da Valjean løfter kærren under hvilken han er fanget. Fauchelevent gengælder senere tjenesten ved at give Valjean og Cosette et fristed i klosteret, og ved at give sit navn til brug for Valjean.
* '''Bamatabois''' – En drivert, som chikanerer Fantine og kommer sne ned ad ryggen på hende. Han er også et af jurymedlemmerne ved Champmathieus retssag.
* '''Brevet''' – en eks-fange fra Toulon, som kendte Valjean derdér. I 1823 afsoner han tid i fængslet Arras for en ukendt forbrydelse. Han er den første som påstår at Champmathieu virkelig eer Valjean. VandtVant til at gå med strikkede, ternede seler.
* '''[[Champmathieu]]''' – En vagabond som fejlagtigt bliver anklaget for at været Valjean
* '''Chenildieu''' – En livstids fangelivstidsfange fra Toulon. Han og Valjean var kæde kammeraterkædekammerater i fem år. Han prøvede en gang at fjerne livstids mærket TFP (”travaux forcés à perpetuité” ”tvungen arbejder for livet”) ved at brænde det væk. Han beskrives som en lille, senet, men energisk man.
* '''Cochhepaille''' – Endnu en livstids fange fra Toulon. Han plejede at være en hyrde fra Pyrenæerne, men blev smugler. Han beskrives som stupid og har en tatovering på sin arm, ”1 Marts, 1815”.
* '''Søster Simplice''' – En nonne, som tager sig af Fantine på hendes sygeleje. Hun lyver til Javert for at beskytte Valjean, på trods at sit ry for aldrig at have fortalt en løgn i hele sit liv.
Linje 118:
* '''Toussaint''' – Valjean og Cosettes tjenestepige i Paris. Hun har en mild stammen.
* '''Monsieur Gillenormand''' – Marius’ bedstefader. Som monarkist, er han dybt uenig med Marius i hans politiske synspunkter, og de har flere skænderier. Han forsøger at forhindre at Marius bliver påvirket af dennes fader, en officer i Napoleons hær. Selvom de konstant er uenige i politik, viser han dog sin kærlighed over for sin dattersøn.
* '''Mademoiselle GillenormadGillenormand''' – M. Gillenormands eneste levende datter. Hun bor sammen med sin far. Hendes afdøde halvsøster (M. Gillenormands datter fra et andet ægteskab), var Marius’ mor.
* '''Oberst Geogres Pontmercy''' – Marius’ far og en officer i Napoleons hær. Såret ved Waterloo, tror Pontmercy fejlagtigt at M. Thénardier reddede hans liv. Han fortæller Marius om denne store gæld. Han elsker Marius med hele sit hjerte, og holder øje med ham når M. Gillenormand ikke lader ham besøge Marius.
* '''Ma’am Bougon''' (Virkelige navn Madame Burgon) – Udlejer i Gorbeau Huset
* '''Mabeuf''' – en ældre kirkeopsynsmand. Han var vennerven med Oberst Pontmercy, og bliver vennerven med Marius efter Oberstens død. Han hjælper Marius med at lære hans fars identitet og intentioner at kende. Han har en stor forkærlighed for planter og bøger, men ender med at være nødt til at sælge sine bæger på grund af fattigdom. Fordi han føler at aktalt håb er ude, slutter han sig til studenterne i oprøret. Han bliver skudt og dræbt på toppen af barrikaden, da kanhan rejser deres flag.
* '''Magnon''' – Forhenværende tjenestepige hos M. Gillenormand og ven af Thénardier. Hun har modtaget børnepenge fra M. GillenormadGillenormand til sine to ulegitimeillegitime sønner, som hun påstår han er far til. Da hendes sønner dør i en epidemi, erstatter hun dem med Thénardiers to yngste sønner således at hun kunne beskytte sin indkomst. Thénardier får en portion af betalingerne. Hun bliver senere arresteret for at havde haft en påstået indblanding i røverigetrøveriet i Gorbeau Huset.
* '''To små brødre''' – Thénardiers to unavngivne yngste sønner. Thénardiers sender deres sønner til Magnon for at erstattet hendes to sønner, som døde af sygdom. Da Magnon arresteres, giver en skomager drengene en seddel skrevet af Magnon med en adresse hvor henhvorhen de skal gå. Uheldigvis bliver seddelen revet fra dem på grund af et stærkt vindpust. Ude af stand til at finde stedet, ender de med at leve på gaden. De løber snart ind i deres bror Gavroche, som giver dem midlertidig ly og støtte. De to drenge og Gavroche ved ikke at de er i familie. Umiddelbart efter Gavroches død ved barrikaden, bliver de to drenge sidst set i Luxemborg Haverne hvor de henter og spiser kasseret brød fra et springvand. Deres skæbner efterlades ukendt.
* '''Azelma''' – Thénardiers yngste datter. Sammen med sin søster Éponine, er hun forkælet som barn, og lider samme lasede og fattige skæbne som sin familie da hun bliver ældre. Hun tager og del i sin fars kriminelle handlinger. I modsætning til sin søster, er Azelma ikke afhængig og frygtsom. Hun viser heller ikke nogen trodsighed mod sin fader (dette vises ved at, inden Valjean og Cosettes velgørenheds visit, da hendes fader siger at hun skal slå hånden gennem ruden i deres lejlighed, for at få dem til at virke mere fattige, gør det uden at modsige ham. Hun gør det dog først efter kort varigt at have tøvet). Efter det mislykkede tyveri af Valjean, ses hun ikke igen før på Marius og Cosettes bryllups dag, hvor hun og sinehendes forældre er klædt ud som ”masker” til [[hvide tirsdag]]. I slutningen af romanen er Azelma den eneste af Thénardier børnene, som vi ved ikke dør, og rejser med sin far til Amerika.
* '''[[Patron-Minette]]''' – En kvartet af banditter, som hjælper Thénardier med at lokke Valjean i et baghold i Gorbeau Huset og det spolerede indbrud i Rue Plumet. Banden består af Montparnasse, Claquesous, Babet og Gueulemer Claquesous. Gueulemer Claquesous flygter fra den vogn, der skal transportere ham til fængslet efter Gorbeau røreviretrøveriet og slutter sig til revolutionen under dække af navnet ”Le Cabuc”, men bliver henrettet af Enjolras for at havde skudt på en civil.
* '''Brujon''' – en røver og forbryder. Han tager del i forbrydelser sammen med M. Thénardier og Patron-Minette banden (så som Gorbeau røveriet og det forsøgte indbrud i Rue Plumet).
* '''Venner af ABC''' – En gruppe revolutionære studenter. De kæmper og dør ved oprøret i Paris mellem d. 5 og d.6 juni 1832. De ledes af Enjolras og andre af de vigtigste medlemmer er Courfeyrac, Combeferre, Jean Prouvaire, Feuilly, Bahorel, Laigle (også kaldet Bossuet; staves til tider L’Aigle, Lesgle, Lègle eller Lesgles), Joly og Grantaire.<ref>[[s:Les Misérables/Volume 3/Book Fourth/Chapter 1]]</ref>
* '''Grantaire''' – En alkoholisk student som, til forskel fra de andre revolutionære, ikke tror stærkt på ABC samfundets sag, men associerer sig med dem, fordi han beundrebeundrer, elsker, og nærenærer stor respekt for Enjolras. I romanen sammenlignes deres forhold til hinanden med det [[Pæderasti|pæderastiske]] forhold mellem [[Orestes]] og Pylades. Grantaire henrettes sammen med Enjolras.
 
== Modtagelse af Kritikerne ==