Sofisme: Forskelle mellem versioner

74 bytes fjernet ,  for 11 år siden
m
Nogle sproglige forbedringer (forhåbentlig)
mNo edit summary
m (Nogle sproglige forbedringer (forhåbentlig))
'''Sofisme''' var den intellektuel skole eller tradition i [[antikken]]s [[Grækenland]], som de såkaldte 'sofister' stod for. Rent sprogligsprogligt kommer 'sofist' fra ''sophia'', som betødbetyder visdom, hvilket adskilteadskiller sig fra termen 'filosof', som direkte oversat betødbetyder 'ven af visdommen'. DetteDet villevil med andre ord sige, at sofisterne rent faktisk anså demsig selv som en slags gruppe af vismænd i vismandstraditionen, til forskel fra filosofferne, der mere beskedent så sig selv som søgere af visdom (og vished), og som altså ikke på forhånd ville erklære, at de havde fundet den.
 
Sofisterne underviste mod betaling i [[filosofi]] og [[retorik]]. De [[undervisning|underviste]] ikke med det formål at viderebringe bestemte [[værdi (sociologi)|værdier]], men for at lære eleven at argumentere for sine egne [[synspunkt]]er (på en smart og ufin måde siges det ofte). Sofisten [[Protagoras]] skal have sagt at "[[menneske]]t er altings målestok", dvs. at alt er relativt.
[[Sokrates]], som vi kender ham igennem fx [[Platon]], var stor kritiker af sofisterne og bagefter ham også [[Aristoteles]]. Det er nok som et resultat af denne tidlige kritik og Platons enorme succes op gennem [[Europa]]s historie, at vi i dag står med en betydning af 'sofisme' eller 'sofisteri', som nærmest er et skældsord. Dvs. som: slutninger baseret på falsk logik, spidsfindigheder, ordfælder og tom, nytteløs og endda uærlig tænkning.
 
Sofisme er også argumenteringens kunst. Ord kan ord, men substans står over. Derfor sofisme sublim.
[[Kategori:Grækenland i antikken]]
[[Kategori:Filosofi]]
81

redigeringer