Antvorskov Kloster: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 14:
[[1584]] var ombygningen - ved hvilken kirketårnet var blevet forsynet med et meget højt [[Spir (bygningsdel)|spir]] - for så vidt fuldendt, at [[herredag]]en kunne holdes i juli måned, hvorefter Frederik 2. lod sin søn prins [[Christian 4.|Christian (4.)]] hylde i [[Ringsted]]. Prinsen sattes i august i skole i [[Sorø]], og Frederik 2. - der i december for længere tid tog ophold på Antvorskov Kloster, kunne her føre tilsyn med sin søns opdragelse. April [[1585]] udsteder han et [[åbent brev]], hvorved det under straf af en færdig [[okse]] forbydes at kalde ''"vort og kronens kloster Antvorskov"'' ved klosters navn ''"eller ved andet navn end vort og kronens slot, Antvorskov Slot"''.
 
Antvorskov klosters glansperiode som kongeligt slot var kun kort. Den var forbi med Frederik 2.s død, som indtraf på Antvorskov Kloster [[4. april]] [[1588]]. Efter kongens død blev Antvorskov lavet om til et kongeligt [[fadebur]]slen. Christian 4., hvis nybygninger snart måtte stille Antvorskov Kloster i skygge, opholdt sig kun her på gennemrejse og undertiden, når smitsom syge gjorde opholdet andensteds på [[Sjælland]] utilrådeligt. [[1619]] holdtes af den grund herredagen på Antvorskov Kloster. I slutningen af Christian 4.s regering synes Antvorskov Kloster at være kommet stærkt i forfald; under [[Karl Gustav-krigene|Svenskekrigen]] [[1657]]-[[1660|60]] blev det yderligere medtaget. Kirken blev lukket [[1684]], de kirkesøgende henvistes til [[Sankt Peders Kirke (Slagelse Kommune)|Skt. Peders Kirke]] i Slagelse. En bedre tid syntes at oprinde for Antvorskov Kloster, da [[Frederik 4.]] i [[1703]] gjorde lenet til et [[grevskab]] for sin hustru [[til venstre hånd]], [[Elisabeth Helene von Vieregg]]. Hun døde imidlertid året efter, efterfulgt i 1704 af hendes søn og arving, Frederik, hvorfor grevskabet gik tilbage til kronen.
 
== Grevskabet Antvorskov ==
Antvorskov Kloster, der fra [[1662]] var blevet bolig for [[amtmand]]en over [[Antvorskov Amt]].
En bedre tid syntes at oprinde for Antvorskov Kloster, da [[Frederik 4.]] i [[1703]] gjorde lenet til et [[grevskab]] for sin hustru [[til venstre hånd]], [[Elisabeth Helene von Vieregg]]. Hun døde imidlertid året efter, efterfulgt i 1704 af hendes søn og arving, Frederik, hvorfor grevskabet gik tilbage til kronen.
, var i perioden [[1717]]-[[1763]]et af landets 12 [[rytterdistrikt]]er. Indtægterne fra disse distrikter var det økonomiske grundlag for den nationale hær, og soldaterne blev indkvarteret på det gamle slot. Kirken åbnedes på ny [[1722]].
 
Antvorskov Kloster, der fra [[1662]] var blevet bolig for [[amtmand]]en over [[Antvorskov Amt]], var i perioden [[1717]]-[[1763]]et af landets 12 [[rytterdistrikt]]er. Indtægterne fra disse distrikter var det økonomiske grundlag for den nationale hær, og soldaterne blev indkvarteret på det gamle slot. Kirken åbnedes på ny [[1722]].
 
Men i [[1774]] blev Antvorskov solgt på auktion og delt op i ni [[herregård]]e. [[Antvorskov (hovedgård)|En af disse]] førte navnet videre indtil [[1806]], hvor den blev delt op i mindre enheder. Af klosterbygningerne er der i dag stort set intet tilbage, da de sidste rester forsvandt [[1816]], men nogle tilknyttede bygninger af [[munkesten]] fra [[1100-tallet]] blev genfundet i [[1887]] og henligger som ruiner på tomten.