Valgkreds: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag)
m flyttede Valgkreds i Danmark1 til Valgkreds: Ikke-dansk del flyttes retur til korrekt titel
EPO (diskussion | bidrag)
Oprydning
Linje 1:
En '''valgkreds''' er et område, hvorfra personer vælges til et [[parlament]] eller anden folkevalgt forsamling, f.eks. [[Folketinget]], [[Europa-Parlamentet]] eller [[kommunalbestyrelse]]r.
 
== Frankrig ==
==Valgkredse i Danmark==
===Valgkredse fra 2007===
På grund af [[Strukturreformen]] blev inddelingen i valgkredse ændret fra januar [[2007]]. Inddelingen er sket på baggrund af forslag som et udvalg med repræsentanter for partierne offentliggjorde den 24. februar 2006. Forslaget blev fremsat i [[Folketinget]] den 5. april af Indenrigs- og Sundhedsministeren og vedtaget i ændret form den 2. juni.
De tre gamle [[landsdel]]e blev afløst af tre nye landsdele. De 17 amts- og storkredse blev afløst af 10 nye storkredse. De 103 opstillingskredse blev afløst af 92 nye opstillingskredse.
 
===A. Landsdel Hovedstaden===
Hovedstaden har i alt 38 kredsmandater og 11 tillægsmandater:
====1. [[Københavns Storkreds]]====
København har 15 kredsmandater.
# [[Østerbrokredsen]] med ca. 51.200 vælgere.
# [[Sundbyvesterkredsen]] med ca. 34.300 vælgere.
# [[Indre Bykredsen]] med ca. 37.600 vælgere.
# [[Sundbyøsterkredsen]] med ca. 36.800 vælgere.
# [[Nørrebrokredsen]] med ca. 52.400 vælgere.
# [[Utterslevkredsen]] med ca. 34.400 vælgere.
# [[Brønshøjkredsen]] med ca. 53.100 vælgere.
# [[Valbykredsen]] med ca. 34.200 vælgere.
# [[Vesterbrokredsen]] med ca. 37.300 vælgere.
# [[Falkonerkredsen]] med ca. 36.800 vælgere.
# [[Slotskredsen]] med ca. 34.900 vælgere.
# [[Tårnbykredsen]] med ca. 39.000 vælgere.
 
I alt: ca. 482.000 vælgere
 
====2. [[Københavns Omegns Storkreds]]====
Københavns Omegn har 11 kredsmandater.
# [[Gentoftekredsen]] med ca. 49.600 vælgere.
# [[Lyngbykredsen]] med ca. 38.200 vælgere.
# [[Gladsaxekredsen]] med ca. 44.900 vælgere.
# [[Rødovrekredsen]] med ca. 46.500 vælgere.
# [[Hvidovrekredsen]] med ca. 36.200 vælgere.
# [[Brøndbykredsen]] med ca. 46.400 vælgere.
# [[Taastrupkredsen]] med ca. 50.700 vælgere.
# [[Ballerupkredsen]] med ca. 49.600 vælgere.
 
I alt: ca. 362.100 vælgere
 
====3. [[Nordsjællands Storkreds]]====
Nordsjælland har 10 kredsmandater.
(Består fra [[Frederiksborg Amt]] og dele af [[Københavns Amt]] (de hidtidige [[Ledøje-Smørum Kommune|Ledøje-Smørum]], [[Værløse Kommune|Værløse]] og [[Søllerød Kommune|Søllerød]] kommuner)).
# [[Helsingørkredsen]] med ca. 44.400 vælgere.
# [[Fredensborgkredsen]] med ca. 45.100 vælgere.
# [[Hillerødkredsen]] med ca. 62.100 vælgere.
# [[Frederikssundkredsen]] med ca. 54.200 vælgere.
# [[Egedalkredsen]] med ca. 53.700 vælgere.
# [[Rudersdalkredsen]] med ca. 54.900 vælgere.
 
I alt: ca. 314.400 vælgere
 
====4. [[Bornholms Storkreds]]====
Bornholm har 2 kredsmandater.
# [[Rønnekredsen]]: (del af [[Bornholms Regionskommune]]) med ca. 16.000 vælgere).
# [[Aakirkebykredsen]]: (del af [[Bornholms Regionskommune]]) med ca. 17.300 vælgere).
 
I alt: ca. 33.300 vælgere
 
===B. Landsdel Sjælland-Syddanmark===
Sjælland-Syddanmark har i alt 51 kredsmandater og 15 tillægsmandater:
====5. [[Sjællands Storkreds]]====
Sjælland har 21 kredsmandater.
# [[Lollandkredsen]] med ca. 38.300 vælgere bestående af [[Lolland Kommune]]
# [[Guldborgsundkredsen]] med ca. 49.400 vælgere bestående af [[Guldborgsund Kommune]]
# [[Vordingborgkredsen]] med ca. 35.400 vælgere bestående af [[Ny Vordingborg Kommune|Vordingborg Kommune]]
# [[Næstvedkredsen]] med ca. 59.200 vælgere bestående af [[Ny Næstved Kommune|Næstved Kommune]]
# [[Faxekredsen]] med ca. 42.300 vælgere bestående af [[Faxe Kommune]] og [[Ny Stevns Kommune|Stevns Kommune]]
# [[Køgekredsen]] med ca. 59.200 vælgere bestående af [[Ny Køge Kommune|Køge Kommune]] og [[Ny Lejre Kommune|Lejre Kommune]]
# [[Grevekredsen]] med ca. 49.100 vælgere bestående af [[Greve Kommune]] og [[Solrød Kommune]].
# [[Roskildekredsen]] med ca. 58.600 vælgere bestående af [[Ny Roskilde Kommune|Roskilde Kommune]]
# [[Holbækkredsen]] med ca. 49.000 vælgere bestående af [[Ny Holbæk Kommune|Holbæk Kommune]]
# [[Kalundborgkredsen]] med ca. 62.100 vælgere bestående af [[Kalundborg Kommune]] og [[Odsherred Kommune]]
# [[Ringstedkredsen]] med ca. 43.800 vælgere bestående af [[Ringsted Kommune]] og [[Ny Sorø Kommune|Sorø Kommune]]
# [[Slagelsekredsen]] med ca. 57.000 vælgere bestående af [[Ny Slagelse Kommune|Slagelse Kommune]]
 
I alt: ca. 603.400 vælgere
 
====6. [[Fyns Storkreds]]====
Fyn har 12 kredsmandater.
# [[Odense Østkredsen]] med ca. 48.500 vælgere.
# [[Odense Vestkredsen]] med ca. 41.500 vælgere.
# [[Odense Sydkredsen]] med ca. 49.200 vælgere.
# [[Assenskredsen]] med ca. 30.600 vælgere.
# [[Middelfartkredsen]] med ca. 48.400 vælgere.
# [[Nyborgkredsen]] med ca. 40.500 vælgere.
# [[Svendborgkredsen]] med ca. 55.200 vælgere.
# [[Faaborgkredsen]] med ca. 43.900 vælgere.
 
I alt: ca. 357.800 vælgere
 
====7. [[Sydjyllands Storkreds]]====
Sydjylland har 18 kredsmandater.
# [[Sønderborgkredsen]] med ca. 56.200 vælgere.
# [[Aabenraakredsen]] med ca. 43.400 vælgere.
# [[Tønderkredsen]] med ca. 30.100 vælgere.
# [[Esbjerg Bykredsen]] med ca. 48.600 vælgere.
# [[Esbjerg Omegnskredsen]] med ca. 38.800 vælgere.
# [[Vardekredsen]] med ca. 35.900 vælgere.
# [[Vejenkredsen]] med ca. 49.300 vælgere.
# [[Vejle Nordkredsen]] med ca. 37.100 vælgere.
# [[Vejle Sydkredsen]] med ca. 38.300 vælgere.
# [[Fredericiakredsen]] med ca. 36.700 vælgere.
# [[Kolding Nordkredsen]] med ca. 29.700 vælgere.
# [[Kolding Syd-kredsen]] med ca. 34.100 vælgere.
# [[Haderslevkredsen]] med ca. 41.500 vælgere.
 
I alt: ca. 519.700 vælgere
 
===C. Landsdel Midtjylland-Nordjylland===
Midtjylland-Nordjylland har i alt 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater:
====8. [[Østjyllands Storkreds]]====
Østjylland har 17 kredsmandater.
# [[Århus Sydkredsen]] med ca. 52.700 vælgere bestående af en del af [[Århus Kommune]]
# [[Århus Vestkredsen]] med ca. 54.400 vælgere bestående af en del af Århus Kommune
# [[Århus Nordkredsen]] med ca. 54.800 vælgere bestående af en del af Århus Kommune
# [[Århus Østkredsen]] med ca. 57.900 vælgere bestående af en del af Århus Kommune
# [[Djurskredsen]] med ca. 58.700 vælgere bestående af [[Norddjurs Kommune]] og [[Syddjurs Kommune]]
# [[Randers Nordkredsen]] med ca. 34.200 vælgere bestående af en del af [[Ny Randers Kommune|Randers Kommune]]
# [[Randers Sydkredsen]] med ca. 35.200 vælgere bestående af en del af Randers Kommune
# [[Favrskovkredsen]] med ca. 31.500 vælgere bestående af [[Favrskov Kommune]]
# [[Skanderborgkredsen]] med ca. 57.500 vælgere bestående af [[Odder Kommune]], [[Samsø Kommune]] og [[Ny Skanderborg Kommune|Skanderborg Kommune]]
# [[Horsenskredsen]] med ca. 56.500 vælgere bestående af [[Ny Horsens Kommune|Horsens Kommune]]
# [[Hedenstedkredsen]] med ca. 31.700 vælgere bestående af [[Ny Hedensted Kommune|Hedensted Kommune]]
 
I alt: ca. 525.100 vælgere
 
====9. [[Vestjyllands Storkreds]]====
Vestjylland har 14 kredsmandater.
# [[Struerkredsen]] ([[Lemvig Kommune|Lemvig]] og [[Struer Kommune]]r med ca. 33.700 vælgere).
# [[Skivekredsen]] ([[Skive Kommune]] med ca. 36.100 vælgere).
# [[Viborg Vestkredsen]] (del af [[Viborg Kommune]] med ca. 35.500 vælgere).
# [[Viborg Østkredsen]] (del af [[Viborg Kommune]] med ca. 30.700 vælgere).
# [[Silkeborg Nordkredsen]] (del af [[Silkeborg Kommune]] med ca. 30.100 vælgere).
# [[Silkeborg Sydkredsen]] (del af [[Silkeborg Kommune]] med ca. 31.700 vælgere).
# [[Ikastkredsen]] ([[Ikast-Brande Kommune]] med ca. 28.500 vælgere).
# [[Herning Sydkredsen]] (del af [[Herning Kommune]] med ca. 30.300 vælgere).
# [[Herning Nordkredsen]] (del af [[Herning Kommune]] med ca. 30.500 vælgere).
# [[Holstebrokredsen]] ([[Holstebro Kommune]] med ca. 41.700 vælgere).
# [[Ringkøbingkredsen]] ([[Ringkøbing-Skjern Kommune]] med ca. 41.800 vælgere).
 
I alt: ca. 370.600 vælgere
 
====10. [[Nordjyllands Storkreds]]====
Nordjylland har 15 kredsmandater.
# [[Frederikshavnkredsen]] ([[Frederikshavn Kommune|Frederikshavn]] og [[Læsø Kommune]]r med ca. 50.400 vælgere).
# [[Hjørringkredsen]] ([[Hjørring Kommune]] med ca. 50.500 vælgere).
# [[Brønderslevkredsen]] ([[Brønderslev Kommune|Brønderslev]] og [[Jammerbugt Kommune]]r med ca. 55.500 vælgere).
# [[Thistedkredsen]] ([[Thisted Kommune|Thisted]] og [[Morsø Kommune]]r med ca. 51.200 vælgere).
# [[Himmerlandkredsen]] ([[Vesthimmerlands Kommune|Vesthimmerland]]s og [[Rebild Kommune]]r med ca. 48.900 vælgere).
# [[Mariagerfjordkredsen]] ([[Mariagerfjord Kommune]] med ca. 31.000 vælgere).
# [[Aalborg Østkredsen]] (del af [[Aalborg Kommune]] med ca. 54.000 vælgere).
# [[Aalborg Vestkredsen]] (del af [[Aalborg Kommune]] med ca. 46.000 vælgere).
# [[Aalborg Nordkredsen]] (del af [[Aalborg Kommune]] med ca. 46.000 vælgere).
 
I alt: ca. 433.500 vælgere
 
== Opgørelse af valget ==
Storkredsene er opdelt i 92 '''opstillingskredse'''.
Når ordet ''valgkreds'' bruges uden nærmere angivelse, henviser det ofte, men ikke altid, til disse opstillingskredse. Bemærk at en kandidat opstiller i en bestemt opstillingskreds, men kan vælges af alle vælgere i hele den storkreds som pågældende opstillingskreds hører til. Hvis en kandidat får stemmer nok i sin storkreds, vinder kandidaten et såkaldt '''kredsmandat''', som der er 135 af. Kredsmandaterne følger med andre ord ikke opstillingskredsene, med den følge at nogle opstillingskredse kan få to eller flere mandater valgt ind, mens andre ingen får, alt afhængig af stemmernes fordeling.
 
Lykkes det ikke en kandidat at få et kredsmandat, har kandidaten mulighed for at vinde et '''tillægsmandat''' (hvis han er opstillet for et parti, og partiet har fået stemmer nok i hele landet). De 3 landsdele anvendes til at beregne fordelingen af tillægsmandaterne.
 
Hvert 5. år fastsættes det ud fra folketal, vælgertal og areal hvor mange mandater der vælges i hver landsdel og i hver storkreds. [[Bornholms Storkreds]] er forlods sikret mindst 2 kredsmandater.
 
== Valgkredse før 2007 ==
Indtil [[Strukturreformen]] [[1. januar]] [[2007]] benyttedes begreberne '''amtskreds''', '''storkreds''' og '''opstillingskreds''' i forbindelse med [[Folketingsvalgene|folketingsvalg]] i [[Danmark]].
 
Danmark (fraregnet [[Færøerne]] og [[Grønland]]) var opdelt i 3 [[landsdel]]e: København-Frederiksberg, Øerne og Jylland. Landsdelene var inddelt i 17 valgkredse som hed '''storkredse''' i København-Frederiksberg, og '''amtskredse''' i resten af landet.
 
Amts- og storkredsene var igen opdelt i 103 '''opstillingskredse'''.
 
De enkelte valgkredse og deres mandattal fra år [[2000]] var:
 
===Landsdel København-Frederiksberg===
København-Frederiksberg har i alt 14 kredsmandater og 4 tillægsmandater:
*[[Søndre Storkreds]]: 4 kredsmandater
*[[Østre Storkreds]]: 6 kredsmandater
*[[Vestre Storkreds]]: 4 kredsmandater
 
===Landsdel Øerne===
Øerne har i alt 57 kredsmandater og 16 tillægsmandater:
*[[Københavns Amtskreds]]: 14 kredsmandater
*[[Frederiksborg Amtskreds]]: 9 kredsmandater
*[[Roskilde Amtskreds]]: 5 kredsmandater
*[[Vestsjællands Amtskreds]]: 8 kredsmandater
*[[Storstrøms Amtskreds]]: 7 kredsmandater
*[[Bornholms Amtskreds]]: 2 kredsmandater
*[[Fyns Amtskreds]]: 12 kredsmandater
 
===Landsdel Jylland===
Jylland har i alt 64 kredsmandater og 20 tillægsmandater:
*[[Sønderjyllands Amtskreds]]: 7 kredsmandater
*[[Ribe Amtskreds]]: 6 kredsmandater
*[[Vejle Amtskreds]]: 9 kredsmandater
*[[Ringkøbing Amtskreds]]: 7 kredsmandater
*[[Århus Amtskreds]]: 16 kredsmandater
*[[Viborg Amtskreds]]: 6 kredsmandater
*[[Nordjyllands Amtskreds]]: 13 kredsmandater
 
==Valgkredse i andre lande==
===Frankrig===
[[Frankrig]] inddeles i 577 valgkredse, heraf 570 i det egentlige Frankrig og 7 i de oversøiske departementer og territorier. Hver valgkreds vælger ét medlem til [[Nationalforsamlingen]] i [[Paris]].
 
=== Norge= ==
Til valg til [[Stortinget]] i [[Oslo]] virker hvert [[fylke]] som valgkreds med nogenlunde samme funktion som danske stor- og amtskredse.
 
=== Storbritannien= ==
[[Storbritannien]] er opdelt i 646 valgkredse. I hver kreds vælges ét medlem til Underhuset i [[Det britiske parlament|parlamentet]] i [[Westminster]] i [[London]]. Valgkredsene fordeler sig med 529 i [[England]], 59 i [[Skotland]], 40 i [[Wales]] og 18 i [[Nordirland]].
 
=== Sverige= ==
Ved valg til [[Riksdagen]] i [[Stockholm]] udgør hvert [[län]] en valgkreds, undtagen i [[Stockholms län]], [[Västra Götalands län]] og [[Skåne län]], som er opdelt i henholdsvis 2, 5 og 4 valgkredse. Valgkredsene har nogenlunde samme funktion som danske stor- og amtskredse.
 
=== Tyskland= ==
[[Tyskland]] er opdelt i 299 valgkredse. I hver kreds vælges ét medlem til [[Forbundsdagen]] i [[Berlin]]. Derudover vælges 299 mandater efter [[forholdstalsvalg]], der fordeles så de skævheder som valget i enkeltmandskredse giver anledning til, udjævnes. Valgkredsene varierer i antal fra 2 i [[Bremen]], den mindste [[delstat]], til 64 i [[Nordrhein-Westfalen]], den største.
 
=== USA= ==
Til valg i [[Repræsentanternes Hus]] i [[USA]]s kongres er hver [[delstat]] indelt i et antal valgkredse der er proportionalt med delstatens indbyggertal. I de befolkningsmæssigt mindste delstater udgør hele delstaten én valgkreds, mens den befolkningsrigste delstat, [[Californien]], er opdelt i 53 valgkredse. Hver valgkreds vælger ét medlem til Repræsentanternes Hus.
 
[[Kategori:Politiske valg|*]]
==Eksterne kilder/henvisninger==
*[http://147.29.40.91/_LINK_0/0&ACCN/B20050019805 Bekendtgørelse om fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg]
*[http://147.29.40.91/_LINK_0/0&ACCN/A20060129229 Folketingsvalgloven]
 
{{Valg}}
 
[[Kategori:Folketingsvalgkredse|*]]
 
[[ca:Circumscripció electoral]]