Alfred den Store: Forskelle mellem versioner

I Martsmarts [[871]] døde Alfreds bror Æthelred, og Alfred overtog tronen i [[Wessex]], til trods for at Æthelred havde to mindreårige sønner, [[Æthelhelm af Wesssex|Æthelhelm]] og [[Æthelwold af Wessex|Æthelwold]]. DetteDet varskete i overensstemmelse medefter en aftale, som Æthelred og Alfred havde indgået tidligere på året. Brødrene var blevet enige om, at uanset hvilkenhvem af dem, der ville overleveoverlevede krigen, ville denskulle personhan blivevære konge over [[Wessex]] på trods af evt. arvinger. Set i lyset af, at der på dette tidspunkt var en igangværende inversioninvasion af Danskedanske vikinger, og at Alfreds nevøer på dette tidspunkt var meget unge, er Alfreds krav på tronen næppe blevet anfægtet. Senere opstod der spændinger mellem Alfred og hans nevøer, der følte, at Alfred havde arvet tronen uretmæssigt.

Mens Alfred Planlagdeplanlagde sin brors begravelse, besejrede danskerne den engelske hær iuden Alfreds fravær,Alfred på et ukendt sted og igen ved Wiltopn i maj, hvor Alfred var tilstedemed. Nederlaget ved Wilton ødelagede Alfreds forhåbninger om at drive danskerne tilbageud fraaf [[Wessex]], og i stedet for varmåtte han nødt til at indgå fred med de danske [[viking|vikinger]]. Kilderne fortæller ikke, hvadom fredsaftalens vilkår indeholder, men [[Biskop Asser]], overdriver givetvis og gengiver at "hedningerne" var villigvillige til at trække sig tilbage fra [[Wessex]], med Gud som deres garant. En vikingehær forlod godt nok Reading i efteråret 871 for at tage vinter opholdvinterophold i [[London]]. SelvomSelv om hverken [[Biskop Asser|Asser]] ogeller de angelsaksiske krøniker nævner dettedet, betalte Alfred sikkert også penge til Vikingernevikingerne for at forlade landet, ligesom Mercianernemercianerne gjorde det de følgendenæste år.<ref>Abels, Richard, Alfred the Great: War, Kingship and Culture in Anglo-Saxon England (1998), pp. 140-1.</ref>.

Skatte som er blevet dateret tilfra vikingernes besættelse af [[London]] Ii 871/2 er blevet udgravet Ii Croydon, Gravesend, og ved Waterloo Bridge; dissefundene fundtyder på, antyder at omkostningerne i forbindelse medved fredslutningen med vikingerne var noget mere omkosteligebekostelige, end Asser beskriver. I de efterfølgendenæste år, besatte danskerne andre dele af [[England]], og i 876 lykkedes det for [[Guthrum den uheldige]], at slippe forbi den engelske hær og angribe det besatteengelskbesatte område [[Wareham]] i Dorset. Alfred forsøgte at belejre dem, men han var ude af stand til at tilbageerobre Wareham. Derfor forhandlede han fred, som involverede enmed udveksling af gidsler og løfter, som danskerne svor påved en hellig ring, som blev brugt i forbindelse medved dyrkelse af den nordiske gud [[Thor]]. Danskerne brød dogalligevel fredsaftalen og de myrdede alle de engelske gidsler og flygtende i ly af mørket til Exeter, Dovoni Devon. Der belejrede Alfred dem, og da en dansk hjælpeflåde blev ødelagt i en storm, var danskerne nød til at trække sig tilbage til [[Mercia]]. Allerede i 878 vendte danskerne dogde tilbage og angreb [[Chippenham]], en kongelig base, hvor Alfred havde boet underi julen. ”de”De fleste af indbyggerne blev dræbt, undtagen Kong Alfred, og med ham drog en lille gruppe banende fra træ til træ og sump til sump, og efter påsken byggende han et fort i [[Athelney]] i maskenmarsken i Somerset, og fra det,derfra kæmpende han imod fjenden” . Det lykkedes for Alfred at stifte en effektiv modstandsbevægelse mod danskerne og mobilisere de lokale militser fra [[Somerset]], [[Wiltshire]] og [[Hampshire]] fra Fortetfortet på [[Athelney]], en ø i marsken nær [[North Pethertonm]]. En populær legende om Alfred den Store, atsom iværksættegår entilbage effektivtil modstandsbevægelsedet mod12. danskerneårhundredes ogkrøniker, mobilisererfortæller, dehvordan lokalehan militserefter fraflugten fik husly i [[Somerset]] hos en bondekone, [[Wiltshire]]som ikke kendte ham. Hun bad ham holde øje med de brød, som hun var ved at bage på et bål. Alfred tænkte på sine problemer og [[Hampshire]]brødet brændte til stor vrede for bondekonen. Da hun fandt ud af Alfreds identitet, undskyldte hun, men han ville ikke høre tale om det.