Versionen fra 26. dec. 2010, 18:04 redigér 83.91.140.197 (diskussion) uddybning og konsumentbrug vs professionelt brug ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. feb. 2011, 09:44 redigér fjern redigering 212.93.39.27 (diskussion) fra to apostroffer til et gåseøjne tegn. Gå til næste forskel →
Linje 2: Et '''spolebånd''' er et magnetbånd til brug for optagelse af [[lyd]] ved hjælp af en [[båndoptager]]. Magnetbåndet består af magnetisk jernoxid belægning på et langt stykke [[polyester]] (eller [[acetat]] eller [[papir]]) viklet om en [[spole]], der kan have forskellig diameter. De typiske spolebånd har en diameter på 7''" eller 10,5''" (18 eller 26,5 cm), og båndets længde er typisk mellem 1200' og 3600' (370 og 1100 meter). Afhængig af båndets brughastighed, tykkelse, antal spor og eventuelt brug i begge retninger, kan der på et sådant bånd lagres 1-8 timers lydoptagelse. Ved indkøb af rå mængder bånd kan de leveres i større længder på op til 7200'. Den mest normale længde er 3600 fod (540-570 meter) på en 7''" (18cm) spole. Tykkelsen er da 1mil og betegnes oftest LP for Long play. Disse ses dog ofte i flere størrelser mellem 3''" og 7''" på loppemarkeder medens der idag til køb blot findes 5''", 7''" og 10,5''". Disse er oftest ment for professionel brug og medens der oftest kun er 7''" spoler med LP bånd typen i 1/4''" bredde, til kosumentbrug så er der oftest 1/4''", 1/2''", 1''" og 2''" spoler og uden flanger på 1/4''" og 1/2''" i størrelser til 10.5''" eller derover. En flange er en flad metal skive typisk med huller i et mønster som både tjener til at se hvor meget bånd der er på spolen, samt at lette påspoling. Typisk er der tre skruer og møtrikker med skrå kanter således at disse ikke rager ud over flangen når spolen er samlet. Ved brug af et spolebånd skal der i de allerfleste tilfælde også bruges en tom spole. Typiske maskiner har det fulde bånd til venstre for tonehovedbroen og den tomme opsamlingsspole til højre for. Siden kan båndet spoles tilbage, og processen kan gentages, eller ved optagelser i begge retninger vendes begge spoler og igen fyldt spole til venstre og tom til højre og så kan båndet spilles til ende i modsat retning. Professionelt brug udelukker normalt begge retninger. Nogle maskiner til hjemmebrug har mulighed for automatisk at afspille eventuelt indspille båndet i modsat retning, såkaldt autoreverse, uden at man skal vende båndet. Det muliggør længere optagelser med en kort pause hvor retningen ændres. Nogle spole består kun af et navn, hvorpå båndet spoles jævnt, selv ved store hastigheder. Disse kaldes AEG og navet er en anelse mindre i diameter end NAB, disse har deres oprindele og udbredelse i tysk radiofoni. Resten af Europa benytter CINE som minder om en tyndere udgave af film spole ophæng, en tap for centrering og 3 udhæng for at gribe i spolen under bevægelse.

Spolebånd: Forskelle mellem versioner