Jylland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: cs |
No edit summary |
||
Linje 3:
'''Jylland''' er den eneste del af [[Danmark]] der er landfast med resten af [[Europa]]. Jylland har ikke nogen fast grænse mod syd. Alt efter sammenhæng og synspunkt kan Jyllands sydlige grænse antages ved [[Elben]], [[Ejderen]], [[Dannevirke]], den nuværende dansk-tyske grænse eller ved [[Kongeåen]].
Ordet Jylland kommer fra
Historisk inddeles den jyske halvø i Hertugdømmet [[Holsten]], syd for [[Ejderen]], Hertugdømmet [[Slesvig]] eller [[Sønderjylland]],
[[Sønderjylland]] bruges således dels om hele [[Slesvig]], dels om [[Nordslesvig]],
[[Nørrejylland]] inddeles normalt i [[Nordjylland]], [[Midtjylland]], [[Østjylland]], [[Vestjylland]] og [[Sydjylland]]. Grænserne mellem disse områder er også flydende og der hersker usikkerhed om, hvorvidt [[Sønderjylland]] i betydningen [[Nordslesvig]] skal regnes med til [[Sydjylland]].
Den danske del af Jylland nord for den nuværende dansk-tyske grænse omfatter 29.777 km² og udgør dermed mere end 2/3 af det samlede danske areal. Fra Skagen i nord til grænsen i syd er der
Linje 18:
Det jyske landskab er præget af de omgivende have samt den såkaldte ''istidsrand''. Hermed betegnes den linie, hvortil isen nåede under den seneste [[istid]]. Linien går nord-syd op gennem midten af Jylland og drejer derefter stik vest omkring ved [[Viborg]].
Området vest for isranden er udjævnet af smeltevandet fra isen
Ned gennem midten af Jylland, nogenlunde sammenfaldende med isranden går den [[Midtjyske Højderyg]]. Den danner [[vandskel]], så [[bæk]]ke og [[å]]er løber ud til havet i øst og vest herfra. Højderyggen og vanskellet har fra gammel tid haft stor betydning for den jyske infrastruktur. Ved at følge vandskellet kunne man undgå, at skulle krydse fjorde og åer. Af den grund ligger de fleste østjyske købstæder ved bunden af en fjord. På den måde kunne de ligge tæt ved vandskellet og alligevel have forbindelse til havet.
|