Versionen fra 15. jan. 2011, 14:51 redigér Saddhiyama (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 14.332 edits m wikilink ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. feb. 2011, 01:22 redigér fjern redigering Xqbot (diskussion \| bidrag) 137.061 edits m robot Ændrer: fa:سنگ رشید; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 12: I juli 1799 var en gruppe franske soldater i færd med noget byggearbejde ved Fort Julien i nærheden af havnebyen [[Rachîd (Rosetta)\|Rachîd]] (af franskmændene kaldet ''Rosette'') i [[Nilen\|nildeltaet]]. Under nedbrydning af en gammel mur opdager den vagthavende ingeniørofficer Pierre Bouchard, at der i muren er indfældet en sort stele, som er dækket med inskriptioner. Det viser sig, at inskriptionerne er delt i tre afsnit: øverst en tekst med hieroglyffer, i midten en tekst med kursiverede tegn, som minder lidt om arabisk, og nederst en tekst på græsk. Videnskabsmændene oversætter den græske tekst, som viser sig at være et dekret fra [[farao Ptolemæus V]] (regerer fra 205 f. Kr. - 180 f. Kr.) til sine undersåtter, skrevet af en egyptisk [[præst]] i [[Memphis (Egypten)\|Memphis]] i 196 f. Kr. Man formoder, at det er den samme tekst, der er skrevet på stenen med hieroglyffer. Imidlertid når de franske videnskabsmænd ikke langt med tydningen af stenen, inden de må overlevere den til englænderne. I [[1802]] efter fredsslutningen bliver stenen, som er 118 x 77 x 30 cm og vejer 3/4 ton, overført til [[British Museum]], hvor den har befundet sig siden. De franske videnskabsmænd havde imidlertid kopieret stenens inskriptioner, som hurtigt blev genstand for indgående studier af den [[akademisk]]e verden. En af de mange, som kaster sig over tydning af Rosettestenen, er den engelske fysiker [[Thomas Young]]. I en alder af 14 år beherskede han græsk, [[latin]], [[fransk (sprog)\|fransk]], [[Italiensk (sprog)\|italiensk]], [[hebræisk]], [[aramæisk]], [[syrisk]], [[arabisk (sprog)\|arabisk]], [[persisk]], [[Tyrkisk (sprog)\|tyrkisk]] og [[etiopisk]]. Herudover studerer han [[Lægevidenskab\|medicin]] og [[botanik]]. I [[1814]] bliver Young opmærksom på, at mange grupper af hieroglyffer er omgivet af en oval, en såkaldt [[~~Kartouche\|~~kartouche]]. Den minder om et et navneskilt, men er egentlig en løkke af reb, som skal beskytte den navngivne person mod farlig magi og trolddom. Han er klar over, at de "indrammede" hieroglyffer har en særlig betydning - muligvis navnet på den farao, som forekommer i teksten. Da han kan finde Ptolemæus' navn i den græske skrift, formoder Young, at det er hans navn. Dette viser sig senere at være et gennembrud. Desværre forfølger Young ikke denne linje, da den ikke passer med antagelsen om, at hieroglyfferne er et billedsprog - og ikke [[Fonetik\|fonetisk]] baseret. Han mener, at forklaringen på skrivemåden for Ptolemæus er, at denne farao jo ikke er af egyptisk oprindelse. Young indstiller sine forsøg på tydning af skrifterne. Jean-François Champollion besøger ofte [[Louvre\|Louvre Muséet]], hvor han får tilladelse til at studere den kopi af Rosettestenens inskriptioner, som befinder sig der. Som 19-årig bliver han udnævnt til assisterende professor i oldtidshistorie. Champollion får nu tid til at fordybe sig i studier af det koptiske sprog og de egyptiske hieroglyffer. Linje 52: [[et:Rosetta kivi]] [[eu:Rosetta Harria]] [[fa:سنگ ~~رزتا~~رشید]] [[fi:Rosettan kivi]] [[fr:Pierre de Rosette]]

Rosettestenen: Forskelle mellem versioner