Aser: Forskelle mellem versioner

I [[Grimm]]s ''[[Deutsches Wörterbuch]]'' optræder ordet ''Ans'' (plural ''Ens'') som et navneord, der oversættes med de [[latin]]ske begreber ''tignum, jugum'' ("stav, åg"). Det forekommer i bayerske og tyrolske dialekter, hvor det betyder tøndestave. Ifølge Grimm er dette ord beslægtet med det [[gotisk (sprog)|gotiskgotiske]]e ord ''ans'', som betyder "stråle" og oldnordisk ''ás'' i betydningen "stang, stråle, bjergkæde" ([[Ås (geologi)|ås]]). Grimm mener derudover at ordet etymologisk er identisk med oldnordisk ''áss'' i betydningen "gud".<ref>Som beskrevet i ''[[Deutsche Mythologie]]'': ''Whether because the mighty gods were thought of as joist, rafter and ceiling of the sky, or that the notions of jugum and mountain-ridge were associated with them, for âs is especially used of ''jugum terræ'', mountain-ridge.'' [http://www.northvegr.org/lore/grimmst/002_04.php kap 2]</ref> Han rekonstruerede den oldhøjtyske form ''*ans'', plural. ''*anseis, *ensî''. I sin oversættelse af Yngre edda til amerikansk (1897) konstaterer [[Rasmus B. Anderson]] følgende: "I denne […] betydning, var guderne universets søjler'',<ref>[http://www.gutenberg.org/etext/18947 Rasmus B. Anderson; "The Younger Edda"]; ''in this […] sense, the gods are the pillars of the universe''</ref> ''samt at betydningen bjergkæde kan sammenlignes med [[Strabo]]s omtale af ''Aspargum'' i [[Kaukasus]], som således måske kan oversættes med ''Asborg eller asernes borg'').<ref>med tilføjelsen: ''by those who look for historical fact in mythological tales''. </ref> [[Jordanes]] omtaler [[goter]]nes guder under navnet ''anses''.<ref>"Tum Gothi, magna potiti per loca victoria, jam proceres suos quasi qui fortuna vincebant, non puros homines, sed semideos, id est anses vocavere.'' (kap. 13)</ref>

# (20.) [[Thor|Tor]] overgaar dem alle; han kaldes Asator og Agetor; han er stærkest af alle Guder og Mennesker. Hans Rige hedder [[Trudvang]]e. …

# [[Frigg]] er den højeste. Hun ejer Gaarden [[Fensale]], der er meget prægtig. …

# Den anden er [[Saga (asynje)|Saaga]] hun bor paa Søkkvabekk, og det er et stort Sted. …

# Den tredje er [[Eir]], hun er den bedste Læge. …

# Den fjerde er [[Gefion|Gevjun]], hun er Mø, og hende tjener alle de, der dør som Møer. …

# Den femte er [[Fulla]], hun er ogsaa Mø og har udslagent Haar og Guldbaand om Hovedet; hun bærer Friggs Æske og har Opsyn med hendes Skotøj og er indviet i hendes Lønraad. …

# Den sjette er [[Freja|Freyja]], hun er den ypperste ved Siden af Frigg; hun ægtede en, som hed [[Od|Ôd]];

# Den syvende er [[Sjøvn]]; hun giver meget Agt paa at vende Kvinders og Mænds Hu til Elskov, og af hendes Navn kaldes Elskovshu for "Sjavne". …

# Den 8. er [[Lofn|Lovn]], hun er saa mild og god at paakalde, at hun hos [[Odin|Alfader]] eller Frigg opnaar Tilladelse til at Kvinde og Mand faar hinanden, selv om det i Forvejen er forbudt eller synes ganske forment. Af hendes Navn er dannet "Lov" [Tilladelse] og ligeledes, at hun bliver meget "lovet" [priset] af Mænd.

# Den 9. er [[Vår (nordisk mytologi)|Vaar]], hun hører paa Folks Eder og de Aftaler, som Mænd og Kvinder indgaar med hinanden; derfor hedder de Sager "Varar". Hun straffer dem, der sviger deres Ord.

# Den 10. er [[Var]], hun er vis og spørger gærne, saa at intet kan holdes skjult for hende. Det er en Talemaade, at en Kvinde bliver det "var", som hun faar at vide.

# Den 12. er [[Hlin]], hun er sat til at beskytte dem, som Frigg vil skærme mod Fare. Deraf er den Talemaade, at den, som undgaar, "hleiner".

# Den 13. er [[Snotra]], hun er vis og høvisk, af hendes Navn kaldes den Mand eller Kvinde, som er høvisk-beskeden, for "snotr".

# Den 14. er [[Gna]]a; hende sender Frigg til forskellige Verdner for at udrette hendes Ærinder. Hun ejer en Hest, som kan løbe gennem Luft og over Hav; [...]

* Grimm, ''[[Teutonic Mythology]]'', [http://www.northvegr.org/lore/grimmst/002_04.php ch. 2]

* Motz, Lotte. (1996). ''The King, The Champion and The Sorcerer: A Study in Germanic Myth''. Wien: Fassbaender.

* Munch, P. A. ''Norse Mythology: Legends of Gods and Heroes''. In the revision of Magnus Olsen; translated from the Norwegian by Sigurd Bernhard Hustvedt. New York: The American-Scandinavian Foundation; London: H. Milford, Oxford University Press, 1926.

[[sr:АесирЕсир]]