Forskel mellem versioner af "Sikringsanlæg"

10.544 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
udvidet denne artikel!
(udvidet denne artikel!)
* Når en togvej er sat, og et tog har fået et signal til at køre på en bestemt togvej, låses alle sporskifter og andre objekter indtil toget er kommet ud af den togvej som er sat, eller signalet er taget tilbage og en bestemt tid er gået, så der er mulighed for, at toget kan standse uden at passere signalet.
 
== TyperTidlig af sikringsanlæganlæg ==
 
De første sikringsanlæg blev installeret på meget trafikkeret strækninger. Første i anlæg Danmark var [[Klampenborgbanen|København-Klampenborg]] i 1878, hvor stationerne blev sikret med centralaflåsning af sporskifter og med linieblok imellem stationerne for at kunne håndtere den store udflugtstrafik til [[Dyrehaven]] om søndagen.
Sikringsanlæg ved jernbanen kan opdeles efter den anvendte teknik i mekaniske sikringsanlæg (findes ikke mere i drift i Danmark), elektromekaniske sikringsanlæg, relæ- hhv. relægruppeanlæg og (fuld)elektroniske sikringsanlæg. Der kan også ske funktionsmæssig opdeling i stationssikringsanlæg hhv. strækningssikringsanlæg (linieblok).
 
== Mekaniske sikringsanlæg ==
 
Et simpel mekaniske anlæg af svingbuk typen, der var almindelig på sidebanerne. Her var det kun var det normalt kun signalerne uden for stationen som blev betjent med trådtræk. Sporskifterne blev betjent ved at bringe nøgler til/til anlægget ved at gå/løbe/cykle, hvor sporskiftet blev låst op, når de skulle omstilles. Nøglerne sad i svingbukken når der skulle sættes togveje og signaler for indkørsel. Svingbukken var normalt sat udendørs. Der er kun normalt kun signaler uden for station til at angive om tog må køre ind eller igennem stationen. Udkørsel sker normalt ved at stationsbestyreren giver tillade til videre kørsel ved hjælp af håndsignal.
 
På mere trafikkeret stationer var anlægget sat ind i en kommandopost enten ved en tilbygning ved stationen eller i bedst fald i stationskontoret – alt efter pladsforholdene tillod. Sporskifter i togveje var normalt centralbetjent og kunne stilles fra centralapparatet via trådtræk. Andre sporskifter var centrallåst og kunne låses op med trådtræk, så de ved rangering skulle kunne omstilles lokalt . Og her kunne også være sporskifter som var nøglelåst. Her skulle der tages en nøgle ud af centralapparatet og bringes ud til sporskiftet og nøglen skulle tilbage igen efter brug.
 
Når en togvej skulle sættes – når et tog skulle køre ind, ud eller igennem en station - låses alle sporskifte i togvejen i den stilling som togvejen forudsætter. Når sporskifterne er låst, låses togvejen så sporskifterne ikke kan omstilling, der ikke kan sættes andre togveje som berører togvejen og håndtag til signaler frigives. Når toget har passeret, sættes signalerne på stop, togveje og sporskifte kan derefter frigives.
 
Denne låsning af en togvej sker ved at der trækkes såkaldt lineal. Den lineal kan kun flyttes hvis sporskifterne er i den rette position for togvejen, ved at tilhørende håndtag og nøgler er i den rette plads. Og når en togvej skal trækkes tilbage skal håndtag til signal være på plads – dvs. sat på stop.
 
På større stationer kan man ikke nøjes med et apparatet – Det er begrænset for hvor langt en trådtræk kan være imellem en signalpost til et signal eller et sporskifte – og man skal helst kunne virtuelt se om et spor er frit eller ej. Opgaverne er fordelte på 2 eller flere signalposter og en kommandopost. Kommandoposten kunne være på en af signalpostener, men den kan også være i stationskontoret eller på en parron. Afhængighederne imellem posterne sker normalt med elektriske felter til at blokker eller frigiv togveje. Der er på større stationer også signaler til udkørsel.
 
Til de mekaniske anlæg kunne der tilføjes ekstra funktioner, som til nutildags er standard eller forbedret på anden vis. De mest almindelige funktioner var fx at man kunne blokere et håndtag til en sporskifter, hvis der er vogne eller lokomotiver ved den, så et sporskrifte ikke blev omlagt imens den blev passeret af et tog. Ellers kunne være rækkefølgeapperater, som gjorde at håndtering af bevægelser af tog kun kunne sket i bestemt rækkefølge. Og automatisk stopfald – dvs. efter et tog har passeret et signal, gik det automatisk på stop.
 
Mekaniske sikringsanlæg findes ikke mere i drift i Danmark, men i fx Tyskland er det stadig i drift både på større og mindre stationer.
 
== Elektromekaniske sikringsanlæg ==
 
Elektromekaniske sikringsanlæg er en videre udvikling af de mekaniske anlæg. I stedet for trådtræk sker styring af signaler og sporskifter elektrisk. Enten ved motorer eller på nye anlæg som lyssignaler. Det mest almindelige til at sikre afhængigheder imellem signaler og sporskifter var mekaniske låsning – linealer som i mekaniske anlæg. Senere typer have elektrisk låsning, fx de anlæg der var i [[Fredericia Station|Fredericia]] og [[Århus H|Århus]].
 
Type 1912 var den mest almindelig type af elektronisk anlæg. sammen type 1946, der er en videreudvikling af type 1912. Type 1946 blev udviklet efter krigen, og blev brugt erstatning af anlæg der var krigskadet og enkelte nyanlæg. Elektromekaniske anlæg findes stadig på stationerne i [[Randers Station|Randers]], [[Horsens Station|Horsens]], [[Hjørring Station|Hjørring]], [[Hillerød Station|Hillerød]], [[Skørping Station|Skørping]] og [[Struer Station|Struer]].
 
== Relæbaseret sikringsanlæg ==
 
Den næste generation af sikringsanlæg er baseret på relæer. Specielt de først anlæg bygger på de samme principper som de mekaniske og elektromekaniske anlæg. Men de er normalt indrettet med flere funktioner. Fx kan de fleste anlæg fjernstyres, så man kan betjene flere stationer fra en enkelt fjernstyringscentral. Typen er meget fleksibel – fra de mindre station til nogen af de største. Ulempen er at ved større anlæg er omkostningerne til projektering meget høje og komplekse, da alle mulighederne af togveje, som man ville bruge, skulle implementeres i anlægget. Men fordi det har været en simpel type af sikringsanlæg, har man brugt typen ved nyanlæg på mindre stationer indtil 1990'erne og over halvdelen af de nuværende anlæg på danske stationer er baseret på denne her type anlæg.
 
Type 1953 er grundtypen og bruges på større stationer, Type 1954 bruges på mindre stationer specielt på enkelt sporet strækninger. Type 1953/1954 er en kombination af de andre typer, som bruges mest på mindre stationer på dobbeltsporet strækninger.
 
== Sikringsanlæg baseret på relægrupper ==
 
Ved større anlæg var der problemer med at relæanlægget var meget komplekse og dyre. Derfor var de det næste trin at bygge anlæg efter et andet og mere simpel princip – man have en gruppe af relæer som styret et objekt: et sporskifte, spor eller et signal. Disse standardiseret grupper af relæer blev forbundet af ledninger, der afspejler spornettet på en station. Fordelen er at det er nemmere at projektere anlægget – relægrupperne kommer direkte fra fabrik og er klar til brug. Ulempen er at prisen på relægrupperne er høje. Så det kan bedst betale sig at bruge typen på de større stationer. Typen er sidste installeret på Ringsted Station. På S-banen er typen sidst installeret på [[Gentofte Station]] og alle stationer på [[Ringbanen]]. Denne type er findes på de fleste strækninger på S-banen og på mange stationer specielt på de dobbeltsporet baner.
 
Type 1964 blev udviklet til større stationer, type 1969 bruges på [[S-bane]]rne og type 1972 på mellemstore stationer på fjerntogsnettet.
 
== Fuldelektronisk sikringsanlæg ==
 
Næste generation af anlæg skulle baseret på computere.
 
Første type i Danmark – DSB type 1977 – var et forsøg på at udvikle et dansk sikringsanlæg baseret på computere. Dog er det ikke helt en fuldelektronisk anlæg – det er stadig en del funktioner som varetages af relæer og løste ikke de bindinger, der var til relæbaseret anlæg. Denne type blev første installeret på strækningen fra Vejle til og med Holstebro. Senere blev på strækningen [[Lille Syd|Roskilde-Køge-Næstved]] på mellemstationer med undtagelse af [[Køge Station|Køge]] installeret i en forbedret udgave af typen.
 
Efterfølgende typer af er mere af logikken flytte over i computeren. Der er en central del, som håndtre logikken og enheder ude ved sporene, som håndtere styring af signaler, spor og sporskiftere. Efter den kapacitet den centrale enhed har, kan den styre en stor område med mange stationer. Fx bliver [[Hobro Station|Hobro]] og [[Fårup Station|Fårup]] stationer håndteret i samme anlæg.
 
Efter hvad for en leverandør er der en eller flere computere, der varetager håndtering af operationerne. Hvis der er kun en computer, programmeres 2 programmer af 2 uafhængig designs, hvor resultatet af disse programmer sammenlignes inden de sendes videre ud. Hvis 2 programmer er enige sendes ordre til de enheder som styrer sporskifter og signaler. Hvis der er et system med flere centrale computere, behandler de alle ordre og hændelser i computerne og inden en ordre kan blive udført bliver resultatet sammenlignet og de forskellige computer skal være enige, hvis der er 2 computere og 2 af dem skal være enige, når der er 3 computer i sikringsanlægget.
 
Den type som bruge i Danmark - DSB type 1990 - er et produkt fra [[Bombardier]] - Ebilock 850. Den er af gruppen af anlæg, der kun har en computer, hvor der er 2 programmer, som skal komme til samme resultat inden en ordrer udføres. Den type bruges på stationerne [[Hobro Station|Hobro]] og [[Århus H]], samt strækningerne ved [[Storebæltsforbindelsen]] og [[Øresundsforbindelsen]].
 
I forbindelse med at [[Arriva]] skulle overtage trafikken på bl.a. strækningen [[Herning-Skjern Jernbane|Herning-Skjern]], måtte man udskifte anlægget i Borris, da Arriva ville bruge stationen til krydsninger og stationen have et mekaniske anlæg i brugt som sidste sted i Danmark og dette anlæg ikke kunne fjernstyres. Til erstatning for dette mekaniske anlæg, blev valgt en simpel computerstyret anlæg baseret på PLC teknik. Denne anlægstype er senere også taget i brug på alle togfølgestationer på Grenå-banen.
 
== Fremtiden ==
 
Den computerstyret anlægstypen 1990 er gået ud af produktion og de typer, som afløser dem, er ikke blevet tilpasset til danske formål. Og hvis de nye type skal bruges, skal der indkøbes i stor omfang for at kunne forsvare omkostningerne til tilpasning til danske forhold og den tunge godkendelsesproces.
 
Relæanlæg er blevet svære at håndtere, da man i andre brancher har forlagt relæteknologien. Relæer produceres ikke i samme omfang som tidligere og der bliver ikke uddannet folk i uddannelses­systemet, som kan vedligeholde dem.
 
Men det nye anlæg til [[Ringsted Station]], som blev taget i brug i 2007, blev der valgt relægruppeanlæg, da det var den eneste type som kunne leveres og var godkendt. Man var i Danmark kommet ind i blindgyde – der skulle ske noget.
 
Derfor blev der i 2007 besluttet, at alle [[BaneDanmark]]s anlæg skal udskiftes til nye typer af anlæg, for at komme over på en ny generation af anlæg. Ved samme lejlighed, når er i gang, har man valgt at togkontrolsystemet skal udskiftes til [[European Rail Traffic Management System|ERTMS]]/[[European Train Control System|ETCS]] level 2 på fjernbanerne og vil lave helt nye sikkerhedsregler, så man bliver mere uafhængige af specielt danske regler. Det forventes at de første anlæg sættes i drift omkring 2015 og at projektet er færdig omkring 2021.
 
== Se også ==