Adolph Frederik Bergsøe: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 1:
'''Adolf Frederik Bergsøe''', ([[7. janjanuar]] [[1806]] - [[16. januar]] [[1854]]) var en dansk [[Statistikstatistik]]er og, [[landsting]]smand og [[forfatter]], søn af lægen ''Johan Frederik Bergsøe'' (d. 1818) og ''Ellen [[Monrad]]'', siden [[24. december]] [[1841]] gift med ''Christiane Marie [[Seidelin]]'', f. [[18. november]] [[1815]], datter af universitetsbogtrykker Seidelin.
 
== BaggrundBiografi ==
 
Bergsøe tog [[juridisk Exameneksamen]] [[1829]] og vandt i [[1836]] [[Videnskabernes Selskab]]s pris for en skildring af grev [[Christian Ditlev Frederik Reventlow]]s virksomhed (2 Bindbind, [[1837]]); han opholdt sig derefter i nogle år i Udlandetudlandet med offentlig understøttelse og holdt efter sin hjemkomst fra [[1840]]-[[1845|45]] [[forelæsning]]er ved [[Københavns Universitet|universitetet]] over [[statsøkonomi]]. forelæsninger
== Baggrund ==
 
I 1845 [[udnævnelse|udnævntes]] han til [[lektor]], [[1848]] til [[professor]]; i 1845 blev han tillige assistent ved [[Kommissionen for det statistiske Tabelværk]] og var fra [[1. Jan,januar]] [[1850]] chef for det statistiske Bureaubureau. I [[1853]] blev han landstingsmand, men kom kun en kort Tidtid til at deltage i det politiske liv, idet han døde i begyndelsen af det følgende år, 16. Jan. 1854.
Bergsøe var søn af lægen Johan Frederik B. (-1818) og Ellen f. [[Monrad]].
 
== Forfatterskab ==
Bergsøe tog juridisk Examen 1829 og vandt i 1836 [[Videnskabernes Selskab]]s pris for en skildring af grev [[Christian Ditlev Frederik Reventlow]]s virksomhed (2 Bind, 1837); han opholdt sig derefter i nogle år i Udlandet med offentlig understøttelse og holdt efter sin hjemkomst fra 1840-45 forelæsninger
ved universitetet over [[statsøkonomi]].
 
Bergsøe har udfoldet en betydelig litterær virksomhed. For ikke at tale om en del æstetiske forsøg, deriblandt en [[novelle]]: "Den hjærteløse skjønne", bearbejdet efter [[Balzac]] (1834), og bogen: "Hvormed skal jeg more mig?" (1842), har han udgivet ikke få statsøkonomiske og statistiske afhandlinger. Blandt disse kan nævnes hans i [[1839]] offentliggjorte motiverede "Udkast til en kreditforening for danske grundbesiddere". Hans værk om [[Reventlow]] giver et væsentligt bidrag til danmarks økonomiske udviklingshistorie, særlig [[landbo]]forholdene i slutningen af [[18. århundrede]].
Han blev 24. Dec. 1841 gift med Christiane Marie [[Seidelin]], f. 18. Nov. 1815, Datter af Universitetsbogtrykker A. S.
 
Blandt disse kan nævnes hans i [[1839]] offentliggjorte motiverede "Udkast til en kreditforening for danske grundbesiddere". Hans værk om Reventlow giver et væsentligt bidrag til danmarks økonomiske udviklingshistorie, særlig [[landbo]]forholdene i slutningen af [[18. århundrede]].
== Videre karriere ==
 
I 1845 udnævntes han til lektor, 1848 til professor; i 1845 blev han tillige assistent ved [[Kommissionen for det statistiske Tabelværk]] og var fra 1. Jan, 1850 chef for det statistiske Bureau. I 1853 blev han landstingsmand, men kom kun en kort Tid til at deltage i det politiske liv, idet han døde i begyndelsen af det følgende år, 16. Jan. 1854.
 
== Forfatterskab ==
 
Disse studier blev atter af betydning ved udarbejdelsen af Bergsøes hovedværk: "Den danske Stats Statistik" (4 Bind, 1844-53). Dette vidtløftige arbejde giver en grundig skildring af Danmarks økonomiske forhold på overgangen fra den [[absolutistisk]]e til den [[konstitutionel]]le tid tillige med en fremstilling af den historiske udvikling.
Bergsøe har udfoldet en betydelig litterær virksomhed. For ikke at tale om en del æstetiske forsøg, deriblandt en [[novelle]]: "Den hjærteløse skjønne", bearbejdet efter [[Balzac]] (1834), og bogen: "Hvormed skal jeg more mig?" (1842), har han udgivet ikke få statsøkonomiske og statistiske afhandlinger. Blandt disse kan nævnes hans i [[1839]] offentliggjorte motiverede "Udkast til en kreditforening for danske grundbesiddere". Hans værk om [[Reventlow]] giver et væsentligt bidrag til danmarks økonomiske udviklingshistorie, særlig [[landbo]]forholdene i slutningen af [[18. århundrede]].
 
Disse studier blev atter af betydning ved udarbejdelsen af Bergsøes hovedværk: "Den danske Stats Statistik" (4 Bind, 1844-53). Dette vidtløftige arbejde giver en grundig skildring af Danmarks økonomiske forhold på overgangen fra den [[absolutistisk]]e til den [[konstitutionel]]le tid tillige med en fremstilling af den historiske udvikling. Netop fordi værket således fremkom i en overgangstid, kom det ikke til at spille den rolle, som det trods flere "snurrigheder" havde gyldigt krav på at spille, i det alle økonomiske forhold i halvtredserne så at sige befandt sig i en fuldstændig revolution, men af denne grund vil værket på den anden side for senere forfattere være af stor værdi ved at give et klart billede af tilstanden, som den var, inden den nyere udvikling tog fart.
 
{{DBL}}