Adolph Frederik Bergsøe: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 1:
'''Adolf Frederik Bergsøe'''
Bergsøe tog [[juridisk
▲== Baggrund ==
I 1845 [[udnævnelse|udnævntes]] han til [[lektor]], [[1848]] til [[professor]]; i 1845 blev han tillige assistent ved [[Kommissionen for det statistiske Tabelværk]] og var fra [[1.
== Forfatterskab ==▼
▲Bergsøe tog juridisk Examen 1829 og vandt i 1836 [[Videnskabernes Selskab]]s pris for en skildring af grev [[Christian Ditlev Frederik Reventlow]]s virksomhed (2 Bind, 1837); han opholdt sig derefter i nogle år i Udlandet med offentlig understøttelse og holdt efter sin hjemkomst fra 1840-45 forelæsninger
Bergsøe har udfoldet en betydelig litterær virksomhed. For ikke at tale om en del æstetiske forsøg, deriblandt en [[novelle]]: "Den hjærteløse skjønne", bearbejdet efter [[Balzac]] (1834), og bogen: "Hvormed skal jeg more mig?" (1842), har han udgivet ikke få statsøkonomiske og statistiske afhandlinger
Blandt disse kan nævnes hans i [[1839]] offentliggjorte motiverede "Udkast til en kreditforening for danske grundbesiddere". Hans værk om Reventlow giver et væsentligt bidrag til danmarks økonomiske udviklingshistorie, særlig [[landbo]]forholdene i slutningen af [[18. århundrede]].
▲I 1845 udnævntes han til lektor, 1848 til professor; i 1845 blev han tillige assistent ved [[Kommissionen for det statistiske Tabelværk]] og var fra 1. Jan, 1850 chef for det statistiske Bureau. I 1853 blev han landstingsmand, men kom kun en kort Tid til at deltage i det politiske liv, idet han døde i begyndelsen af det følgende år, 16. Jan. 1854.
▲== Forfatterskab ==
Disse studier blev atter af betydning ved udarbejdelsen af Bergsøes hovedværk: "Den danske Stats Statistik" (4 Bind, 1844-53). Dette vidtløftige arbejde giver en grundig skildring af Danmarks økonomiske forhold på overgangen fra den [[absolutistisk]]e til den [[konstitutionel]]le tid tillige med en fremstilling af den historiske udvikling.
▲Bergsøe har udfoldet en betydelig litterær virksomhed. For ikke at tale om en del æstetiske forsøg, deriblandt en [[novelle]]: "Den hjærteløse skjønne", bearbejdet efter [[Balzac]] (1834), og bogen: "Hvormed skal jeg more mig?" (1842), har han udgivet ikke få statsøkonomiske og statistiske afhandlinger. Blandt disse kan nævnes hans i [[1839]] offentliggjorte motiverede "Udkast til en kreditforening for danske grundbesiddere". Hans værk om [[Reventlow]] giver et væsentligt bidrag til danmarks økonomiske udviklingshistorie, særlig [[landbo]]forholdene i slutningen af [[18. århundrede]].
{{DBL}}
|