Forskel mellem versioner af "Hornslet Kirke"

27 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
m (→‎Den ældste historie: henvisninger)
=== Epitafier ===
[[Fil:Hornslet Kirke Epitafium.jpg|thumb|right|150px| Epitafium over den lærde Holger Rosenkrantz (1574-1642) og Sophie Brahe (1578-1646)]]
* Epitafiet i korets nordside er udført som en art mindemonument i [[1584]] over [[Erik Ottesen Rosenkrantz (hofmesterf. ca. 1427)|Erik Ottesen Rosenkrantz]] († ca. [[1503]]) og [[Otte Nielsen Rosenkrantz]] († [[1477]]), henholdsvis [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz (f. 1523)|Jørgen Ottesen Rosenkrantz’]] oldefader og tipoldefader. Monumentet er opbygget således, at tre hermefigurer bærer et vældigt, rundbuet gavlfelt, i hvis midte man ser et ovalt relief med en dommedagsscene. Mellem hermefigurerne ses indskriftstavler for de to mænd.
* [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz (f. 1523)|Jørgen Ottesen Rosenkrantz]] selv indrettede sit gravkapel ved koret som minde for ham og hustruen [[Dorthe Lange]]. I gulvet ses en gravsten, der viser ægteparrets 32 anevåben. Et skelet holder en skriftplade, der har citater fra [[Salomons visdom]]. Om denne sten er hugget i Jørgens egen levetid er usikkert. Hans dødsdato er nævnt på stenen, men hvor hustruens Dorthe Langes dødsdato senere har skullet tilføjes, findes der stadig blot en tom plads. Udover stenen ser man på kapellets østvæg et prægtigt alterlignende træepitafium efter katolsk forbillede. Det består af et midterparti med en rundbuet afslutning i toppen. Motivet er Jesu opstandelse. På sidefløjene ser man til venstre Jørgen Rosenkrantz med sine to sønner, Otte og Holger. På den højre side ser man Dorthe Lange og datteren Margrethe. Endelig er der på kapellets vestvæg en malet indskriftstavle i træ. Den bærer Jørgens 16 anevåben samt en række vers på latin og jysk, der omhandler døden og henstiller til besøgende at bevare stedet i fred.
* Den lærde [[Holger Rosenkrantz (f. 1574)|Holger Rosenkrantz]], søn af bygherren Jørgen, døde i [[1642]]. Fire år senere døde hans kone [[Sophie Axelsdatter Brahe]] ligeledes. Efterkommerne rejste nu et monument over dem, men nu i den moderne [[barok]]stil. Det er udført i sandsten, og har en central, rektangulær indskriftstavle, flankeret af to rækker med hver 16 anevåben på hver side. Rammen udgøres af doriske søjler på høje postamenter, ægyptiske obelisker og foroven et topstykke med englefigurer og tykke blomsterguirlander. I midten af topstykket sidder et ovalt maleri malet på kobber. Det viser ægteparret Holger Rosenkrantz og Sophie Brahe med foldede hænder, og i baggrunden skimtes den korsfæstede Jesus. Hvem der malede dette fremragende billede har der været mange gisninger omkring. Hofmaleren [[Karel van Mander]] er et bud, Århus-kunstneren [[Johan Jørgensen Kulbars]] et andet. Selve stenhuggerarbejdet tilskrives Peder Clausen, en billedhugger i Århus.
1.997

redigeringer