Content deleted Content added
PHGP (diskussion | bidrag)
PHGP (diskussion | bidrag)
Linje 12:
Kongelaksen er den største af stillehavslaksene. Det hidtil største eksemplar havde en vægt på 57 Kg, men normalt vejer kongelaksen dog "kun" 3-16 Kg og opnår en længde på 75-100cm. Kongelaksen er imidlertid også den mest sjældne stillehavslaks, og udgør således kun 0,4% af den samlede mængde indfangede stillehavslaks. Den begrænsede mængde og kongelaksens rige indhold af Omega 3 fedtsyre, vitamin A, B<sub>12</sub> og D, gør netop denne art til en eftertragtet spise, der er forbeholdt feinschmeckere og gourmetrestaurant. Kongelaksen bliver sædvanligs 5-7 år gammel, hvoraf den tilbringer 4-6 år i havet. I ferskvand kendes Kongelaksen ved kun at forekomme i Yukon River, Kuskokwin River og Cooper River.
 
Kongelaksens har en sølvblå ryg, idet både ryg og hale er mørkspættede. I takt med at Kongelaksen bliver kønsmoden ændre farven sig fra sølvblå til lyserød eller sågar rød. Kødet er rødt og har en fast og saftig konsistens.
 
 
'''Sockeye''' (Oncorhynchus Nerka)
 
Sockeyen er, i sammenligning med sine artsfæller, den mest slanke og langstrukne af stillehavslaksene. Det hidtil største eksemplar havde en vægt på 7 Kg og en længde på 90cm. Normalt vejer sockeyen dog kun 3-4 Kg og opnår en længde på 60cm. Sockeyen bliver sjældent mere end 4 år gammel, hvoraf den tilbringer 2-3 år i havet. Sockeyen er mest udbredt i Alaska og Bristol Bay, hvor den fanges i perioden fra maj til september. Sockeyen udgør ca 24% af den samlede mængde indfangede stillehavslaks. Sockeyen er ligesom kongelaksen rig på omega 3 fedsyre, vitamin A, B<sub>12</sub> og D, hvilket gør den til et godt alternativ til den sjældne kongelaks. Især det japanske køkken er glad for sockeyen, ikke mindst pga. af kødets faste konsistens.
 
Sockeyens flanker er sølvfarvede, mens ryg og hale er blå-sort. Kødet har en meget dybrød farve, hvilket har givet den tilnavnet "den røde laks". Kødets konsistens er meget fast.