Mindaugas af Litauen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m +kat litauere|storfyrster
m småret
Linje 35:
Mens Mindaugas ti-årige regeringstid var præget af forskellige statsbygnings aktiviteter, fortsatte hans konflikter med familien og de øvrige hertuger. Det vestlige Litauen gjorde modstand Mindaugas' regeren, samtidigt blev hans landvindinger i de sydøstlige områder angrebet af [[tatarer]]ne. I [[1261]] brød Mindaugas med den Liviske Orden, og opgav sandsynligvis kristendommen. I [[1263]] blev Mindaugas myrdet af hans nevø, [[Treniota]], og en anden rival, hertug Daumantas. Hans tre efterfølgere blev også myrdet. Fejderne ophørte først da [[Traidenis af Litauen|Traidenis]] fik titlen som Storhertug ca. 1270.
 
Selv om hans ry var uafklaret i de følgende århundreder, og hans efterkommere ikke gjorde sig bemærket, vandt han anerkendelse i det 18 og 1900-tallet. Mindaugas var den eneste konge af Litauen<ref name=dubonis/>. De fleste af Storhertuger af Litauen, fra [[JogailaVladislav 2. Jagello af LitauenPolen|Jogaila]] og fremefter, regerede som [[konge]]r af [[Polen]], men titlerne forblev adskilte.
 
Nu betragtes Mindaugas som grundlæggeren af den litauiske stat og den, der stoppede tatarernes fremmarch mod [[Østersøen]]. Han får æren af international anerkendelse af Litauen, og at forbinde Litauen med den vestlige civilisation<ref name=dubonis/><ref name=barana/>.