Fysiokrater: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Eksterne henvisninger: indsat eksterne henvisninger |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 1:
[[Fil:François Quesnay.jpg|thumb|right|225px|Den franske fysiokrat [[François Quesnay]]<br />1694–1774]]
'''Fysiokraterne''' (græsk) var en gruppe [[Frankrig|franske]] [[naturret]]sfilosoffer, som spillede en betydningsfuld rolle i [[oplysningstiden]], i [[1700-tallet]].
Som alternativ til den rådende [[Merkantilisme|merkantilistiske]] politik argumenterede fysiokraterne for fri [[konkurrence]] uden statsindgreb. Fysiokraterne betragtede [[økonomi]]en som et selvregulerende system (græsk: ''physis'' = natur og ''kratos'' = styre). De betragtede [[landbrug]]et som den eneste produktion, der reelt kunne forøge en [[stat]]s [[rigdom]].
Under sit besøg i [[Paris]] i [[1760'erne]] blev [[Adam Smith]] inspireret af fysiokraterne. Det var denne inspiration, han senere udmøntede i hovedværket ''Om nationernes velstand'' fra [[1776]], ''An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations''.
== Oprindelse ==
Fysiokraterne, tilhængere af fysiokratiet (naturens herredømme) er betegnelsen for en i midten af 18. århundrede opstået og i alt væsentligt endnu før den franske revolution afsluttet retning eller skole inden for den samfundsvidenskabelige tænkning og politik. Retningens ophavsmand, fører og betydeligste ånd var lægen og socialfilosoffen Francois Quesnay, og den tog sit udgangspunkt i de af ham første gang i artiklerne ''Fermiers'' og ''Grains'' i den store "''Encyklopædi''" fremsatte anskuelser, som atter havde deres rod i den nærmest foregående tids naturfilosofi, navnlig således som denne blev formuleret af [[Hume]]. Fysiokraterne forfægtede, at naturlovenes gyldighed også måtte udvides til at gælde menneskesamfundene; denne opfattelse gennemfører de i deres forklaring såvel af de retslige, moralske og politiske som af de sociale og økonomiske forhold, og den resumeres som i et program i følgende motto, forfattet af Quesnay til det af hans elev [[Dupont de Nemours]] 1767 udgivne udvalg af hans værker: ''Ex natura jus, ordo et leges, ex homine arbitrium, regimen et coercitio''.
Ordet fysiokrati findes første gang benyttet på titelbladet til dette samleværk, og benævnelsen findes ikke anvendt før 1799. Selv kaldte retningens talsmænd sig ''économistes'' (samfundsøkonomer) og som sådanne betegnede de en skarp opposition mod merkantilismen og dens beskyttelsespolitik. Fysiokraterne opnåede at få en virkelig epokegørende betydning ved at forberede det endelige gennembrud af den helt systematiske og selvstændige økonomiske videnskab, der fandt sted med Adam Smith.s ''Wealth of Nations'' (''Nationernes Velstand'', 1776) - et værk, som direkte støttede sig på og fortsatte ikke mindre deres frigørende kritik end deres positive forslag til økonomiske og politiske reformer.
== Hovedtanker ==
Fysiokratisme’s grundsætninger forelå første gang programmæssig udviklet i Quesnay’s skrift ''Tableau économique'' (Versailles 1757); de var i det væsentlige følgende:
#ene og alene ved at øge udbyttet af jorden vil man være i stand til at forøge nationalvelstanden;
#[[industri]] og [[handel]] forøger varernes værdi kun med arbejdsomkostningerne. Da de i sig selv intet overskud afgiver, er de uproduktive;
#da alene jordens udnyttelse — det vil i videste forstand sige alle naturalnæringsveje — frembringer et virkeligt overskud (''produit net'') som samfundets vinding, bør den hele beskatning falde tilbage på dette; en eneste skat ilagt grundejendommen, al rigdoms kilde, er derfor at anbefale;
#en kunstig opdreven forøgelse af landets møntforråd fører kun til dettes nedgang i værdi, må derfor frarådes; og endelig
#da samfundets økonomiske forhold er underkastet faste, almengyldige, efter deres væsen uforanderlige naturlove, kan ethvert indgreb fra samfundsmagtens side i det økonomiske liv for at modvirke disse love kun virke hæmmende eller skadelig; heraf fysiokraternes, angivelig af Gournay formulerede maksime: ''laissez faire, laissez passer!'' (produktion og handelsomsætning bør foregå frit!).
Regeringen havde, ifølge fysiokraterne, at indskrænke sig til at befæste og opretholde den indre og ydre sikkerhed, betrygge frihed og ejendomsret samt at fjerne skrankerne for de økonomiske kræfters uhæmmede udfoldelse. De fordrede i overensstemmelse med disse grundsætninger ophævelse af alle, først og fremmest indre, toldgrænser, lige som også af privilegier, monopoler og de fra [[lensvæsen]]et nedarvede byrder. Politisk og socialt banede de vej for [[liberalisme]]n, økonomisk for [[industri]]systemet, i de internationale forhold for tanken om at søge stridigheder mellem de ulige nationer udjævnede ved en voldgiftskendelse af en samtlige stater overordnet domstol. Fysiokraternes anbefalinger var således i vid udstrækning rettede mod de vanskeligheder, som fandtes i det samfund, hvor teorierne udvikledes. Lige som fysiokraterne første gang samlede de økonomiske og sociale foreteelser under een synsvinkel, opstillede de også først læren om, at harmonien mellem samfundets og individets interesser af sig selv fremkaldes i det til sin fri udvikling overladte samfund; de kom herved ikke alene i stærk modstrid med den herskende konservative, merkantilistiske magtpolitik, men også med [[Rousseau]]’s og [[Hobbes]]’ radikale samfundsteorier. Fysiokraterne har ved deres konkrete undersøgelser grundlagt befolkningslæren, ligesom de ved deres nye, samfundsmæssige synspunkter må siges at være forløbere for den moderne socialvidenskab, sociologien.
== Betydning ==
Fysiokraternes lære havde allerede hos Quesnay udviklet til noget så nær fuldstændig, systematisk afsluttethed; og så ubetinget blev denne lære antaget af hans tilhængere, at disse af modstandere spottende kaldtes en ''secte'' (fx Voltaire’s satire i ''L’homme aux quarante ecus''). De mest fremtrædende fysiokrater var, ved siden af Quesnay — som forøvrigt selv ikke udfoldede nogen ivrigere propaganda for sine knapt formulerede læresætninger — Dupont de Nemours, [[Mirabeau den Ældre]], [[Mercier de la Riviére]], [[Le Trosne]], [[Saint-Peravy]] og [[Abbed Baudeau]]; den sidste fik navnlig betydning ved sit tidsskrift ''Ephémérides du Citoyen'', retningens vigtigste organ. [[Turgot]] stod fysiokraterne nær, men hævede sig både i sine skrifter og i sin praktiske reformpolitik ud over skolens, af en temmelig stram doktrinarisme indsnævrede ramme. Uden for Frankrig fandt fysiokraterne ikke mange tilhængere; de mest bekendte af disse er schweizeren Iselin, af tyskere Schlettwein, der satte [[markgreve]] Karl Frederik af Baden i forbindelse med de toneangivende franske fysiokrater, Mauvillon og Schmalz, af italienere Neri, Delfico og Gennaro. I England, hvor Adam Smith snart efter fysiokraternes blomstringstid på en epokegørende måde overvandt deres ensidighed, fandt de ingen jordbund. Derimod er det muligt, at fysiokraterne har inspireret til de danske landboreformer.
== Litteratur ==
*Erik Oxenbøll: ''Dansk økonomisk tænkning'' (Københavns Universitet, Institut for Økonomisk Historie; Publikation nr 10, København 1977)
== Se også ==
Line 14 ⟶ 40:
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_0118-PDF/nto_0118_86280.pdf Hector Estrup: "Velfærd og politik" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Bind 118; 1980)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_nrk_0007-PDF/nto_nrk_0007_91942.pdf A. P.-St. (anmeldelse af): "Quesnay. ''Oeuvres économiques et philosophiques de F. Quesnay, fondateur du Systeme physiocratique. Accompagnées des éloges et d'autres travaux biographiques sur Quesnay par différents auteurs. Publiées avec une introduction et des notes par Auguste Oncken, professeur d'économie politique à l'université de Berne''. Francfort s. M., Joseph Baer & Cie. 1888." (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Ny række, Bind 7; 1889)]
* [http://runeberg.org/nfbi/0096.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan (1908), bind 9, sp. 160-161; opslag: Fysiokrater]
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0220.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind IX (1919), s. 205-206; opslag: Fysiokrater]
[[Kategori:Økonomisk historie]]
| |||