Zoonose: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 2:
==Historie==
Zoonoserne opstår, når ulige arter har tæt samkvem, fx når mennesker i [[jægerstenalder]]en tog forladte dyreunger med hjem som kæledyr. Visse
Zoonosen [[mæslinger]] har sit ophav i [[kvægpest]] og hvalpesyge. [[Forkølelse]] og [[influenza]] stammer fra [[ænder]], [[gris]]e og [[hest]]e, mens kokopper blev til menneskehedens svøbe, [[kopper]]. Disse sygdomme opstod i [[bondestenalder]]ens små, isolerede samfund, hvor måske 80-90% døde af dem i første omgang, mens resten blev immune. Forskerne mener, at [[tuberkulose]]n bevægede sig fra [[drøvtygger]]e til mennesker i [[egypt]]isk bondestenalder. Spor af tuberkulose er fundet i [[skelet]]ter fra [[Nubien]] og Egypten fra ca 3000 f.Kr. <ref>http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1034196/pdf/medhist00129-0055.pdf (s. 370)</ref> Tuberkulose var kommet til [[Danmark]] ca 500 f.Kr. Zoonosen [[rabies]] blev beskrevet i [[Babylon]] ca 2000 f.Kr. I den urolige [[bronzealder]], hvor lange tørkeperioder tvang kvægejerne ud på vandring med dyreflokkene på jagt efter nye [[græs]]gange, blev smitte fragtet til befolkningsgrupper, der ikke var immune. Ca 400 f.Kr beskrev [[Hippokrates]] virussygdomme som [[fåresyge]] og influenza, samt parasit-sygdommen [[malaria]] og bakterie-sygdommene [[difteri]] og tuberkulose. Befolkningsgrupperne var dog endnu for små til, at kopper og mæslinger var blevet menneskenes faste følgesvende. Det ser ud til, at zoonosernes smittestoffer ''udvikledes'' i bondestenalderen, mens bronzealderens vandringer ''blandede, spredte'' og ''videreudviklede'' dem. <ref>Bergljot Børresen: «Veien til fugleinfluensa», ''P2-akademiet XXXVII'' (s. 84-7)</ref>
|