Lensmand: Forskelle mellem versioner

I midten af det 16. århundrede 1561 kom de kgl. privilegerede byer [[købstæderne]] i et underordnelsesforhold til de kongelige lensmænd; de kongelige befalinger bleve hyppig meddelte købstadsøvrighederne gennem [[lensmændene]], der også på Kongens Vegne toge del i købstadsøvrighedens beskikkelse. Den form for regulering supplerede de mange specielle Kongebreve, som blev udstedt af [[Danske Kancelli]]. Lensmændene optrådte på Kongens Vegne; mæglende i byernes tvistigheder, de førte tilsyn med rettens pleje i købstæderne, især hvad de offentlige sager angik, med udrustninger (af Skibe og Mandskab), der vare pålagte købstæderne; dog blev dette sidste også ofte besørget af særlige kommitterede. Ifølge Anordning af 1582 havde de desuden tilsyn med de gejstlige i købstæderne, havde Kirkerne og deres Indtægter i forsvar; fremdeles påså de ifølge særlig befaling, at visse love iagttoges i købstæderne, således om ret Mål og Vægt, Forbud mod Udførsel o. s. vosv.

Selv hvor natteholdet var indskrænket til én nat, ansåes det dog for en betydelig byrde på grund af det store følge, som Kongen førte med sig (ofte c. 200 personer), og som skulde huses og bespises. I en kgl. Anordning fordres således foder til 280 heste. Hvor det kunde ske, søgte købstæderne derfor at præstere en pengesum istedeti stedet: 1561 har således Hjørring præsteret 80 Rd., Skagen og Thisted 150 Rd. hver i stedetforstedet for et hold. Ligeledes måtte købstæderne deltage i at befordre Kongen fra det] ene sted til det andet, især pålå det dem at befordre kongen over vandet. Nattehold måtte præsteres ikke blot til Kongen, Dronningen og deres følge, men også til [[hofsinder]]ne, der bleve sendte ud alene, og de måtte huses og beværtes såvel af købstæderne som af lensmændene. Det var ikke usædvanligt, at følget deelte sig, for at man kunde nyde alle de nattehold, man havde ret til at opkræve.

Lensmanden hæftede personligt for at regnskabet stemmede og var derfor ofte presset til at lægge flere afgifter eller arbejdsbyrder på gårdene for at få sit eget regnskab til at stemme. De lensborge, der var mest eftertragtede at bestyre var - efter Øresundstoldens indførelse - [[Kronborg]] og [[Helsingborg]]. Foruden gårde drev lensmanden også møller og fiskedamme, [[Kongens Møller]] ved Bjergsted fx. Andre årsager var de faktiske misbrug og undertrykkelser, der til dels var foranledigede ved det ubestemte i Landbolovenes affattelse, t. Ex. den almindelige og ubegrændsede [[hørigheds- og lydighedspligt]], som bønderne var underlagt.