Opland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) Udvidet og lettere redigeret |
||
Linje 37:
:"Afgørende for Oplandsomraadernes Grænser for Byer af samme Størrelse eller Ensartethed vil hovedsagelig være Rejsetiden, der som oftest er proportional med Afstanden; dog vil Beboerne i Landdistrikterne f. Eks. Benytte en længere Vej, der har direkte Forbindelse med en By, i stedet for en kortere Vej, der kræver Omstigning."
I lighed med Steenstrup tog også Hinz hensyn til forstæder og til bymæssige bebyggelsers rolle i omsætningen og dermed i beregningen af købstædernes oplandsbefolkning: i alt 27 bymæssige bebyggelser med tilsammen 57.000 indbyggere fik tildelt egne oplande med et samlet folketal på 118.000 indbyggere.
Steenstrups og Hinz‘ analyser blev kommenterede af ''Rudolf Jørgensen'', som gjorde indvendinger imod såvel selve fremgangsmåden som udfaldet. Efter Rudolf Jørgensens opfattelse overbetonede Hinz de offentlige jernbane- og buslinier og overså "Vejføringernes Betydning for Automobil- og Cykle-trafikken, Dagbladenes oplandsskabende Betydning og Placeringen af Statsskoler, offentlige Kontorer og Hospitaler." Med hensyn til selve oplandenes afgrænsninger og beregningerne af oplandsbefolkningernes størrelse og detailomsætningen pr. indbygger fremhævede han, at tallene for eksempelvis Aarhus og Skanderborg, Odense og Faaborg, Esbjerg og Varde tydeligt viste, at de større byers omsætninger var så meget højere end for de mindre, at de udpegede oplande næppe kunne være rigtige: "hvis man sætter den samlede Detailomsætning i Byen (excl. Nærings- og Nydelsesmiddelbranchen) i Forhold til den samlede Indtægt for Skatteyderne i By plus det beregnede Opland. Hvis Oplandstallet var rigtigt, vilde disse Tal staa i nogenlunde samme Forhold til hinanden for de forskellige Byer". Han pegede (sikkert med rette) på, at "Oplandsvilkaarene varierer fra Varegruppe til Varegruppe og fra Køberklasse til Køberklasse. For visse Udvalgsvarers og for de fleste Specialvarers Vedkommende er Indbyggerne i Skanderborg, Faaborg og Varde saaledes sikkert selv Oplandskunder i Aarhus, Odense og Esbjerg. Og visse af de bedst bemidlede Købere i de tre store Byer er uden Tvivl Oplandskunder for hele deres Forbrug af Udvalgsvarer og Specialvarer i de tre store Byer." Det, som Rudolf Jørgensen her havde fat i, er, at der udover udvalgsvareoplandene findes varer, som kræver langt større oplande de de af Hinz fundne - med andre ord: udover dagligvare- og udvalgsvareoplande måtte regnes med specialvareoplande omfattende en hel landsdel. Både Steenstrups og Hinz‘ tal for omsætning pr indbygger udviste så store spring opad for byer med over 20.000 indbyggere i forhold til mindre byer, at dette forekom at være den mest rimelige forklaring. Hinz‘ tal for de mindste byer (under 2.000 indbyggere) kunne i øvrigt antyde, at han havde undervurderet disses oplande.
Spørgsmålet om afgrænsningen af byernes handels- og betjeningsoplande blev først atter optaget omkring 1960 af ''Danmarks Statistik''. I den ledsagende forklaring redegjorde Danmarks Statistik for henholdsvis baggrunden for undersøgelsen og den anvendte fremgangsmåde:
:"Ved de tidligere erhvervstællinger har man som den større geografiske enhed anvendt amterne. Amtsinddelingen svarer imidlertid ikke til en inddeling af landet ud fra økonomiske synspunkter. Amtsgrænserne adskiller således ofte kommuner, der med hensyn til omsætning, beskæftigelse m.m. udgør et fælles område, ligesom der inden for det enkelte amt findes kommuner, der i disse henseender må henføres til forskellige områder. Departementet har derfor i forbindelse med bearbejdelsen af materialet fra erhvervstællingen i 1958 foretaget en undersøgelse af byernes handelsmæssige samkvem med de omkringliggende kommuner.
:En indledende undersøgelse viste, at det var muligt gennem interviews af de handlende at foretage en geografisk kortlægning af detailhandelen med sådanne udvalgsvarer som beklædningsartikler, møbler og tæpper. Samtidig kunne ved velvillig bistand fra Danmarks Radio tilsvarende oplysninger tilvejebringes for radio- og fjernsynssalget.
:I løbet af sommeren 1959 har Departementets medarbejdere derefter foretaget interviews hos ca. 1200 virksomheder inden for detailhandelen medmanufaktur og trikotage, herre- og damekonfektion, møbler og tæpper. Virksomhederne er fordelt på næsten samtlige købstæder og visse større bymæssige bebyggelser. Det således indsamlede materiale er suppleret med ovennævnte undersøgelse af radio- og fjernsynssalget, der omfatter alle kommuner.
:Detailhandelen med føde- og drikkevarer samt andre varer i det daglige forbrug har ikke været inddraget i undersøgelsen, da det for disse varer gælder, at indkøbene foretages hos de lokale handlende.
:Udvælgelsen af de virksomheder, der indgik i interviewundersøgelsen, skete på grundlag af erhvervstællingsmaterialet, der indeholdt oplysning om omsætning m.m. for samtlige på tællingsdagen eksisterende virksomheder i de undersøgte brancher. I de fleste byer repræsenterer de interviewede forretninger 80-90 pct. af den samlende omsætning inden for de pågældende brancher.
:Interviewene blev gennemført på den måde, at den adspurgte blev anmodet om på et landkort at angive kundekredsens geografiske udstrækning, hvortil kom supplerende spørgsmål om oplandshandelens andel af virksomhedens samlede omsætning, hvilke blade der annonceredes i m.m.
:På grundlag af de foretagne undersøgelser er samtlige landets kommuner blevet fordelt på 44 handelsområder. De enkelte handelsområder er sammensat af kommuner med det fælles træk, at beboerne hovedsagelig foretager deres indkøb af udvalgsvarer inden for det pågældende område.
:I nogle tilfælde findes der inden for et handelsområde flere indkøbscentre af betydning, og her har man yderligere foretaget en opdeling af området i handelsdistrikter. 25 handelsområder er blevet opdelt, hvorved der er fremkommet i alt 69 handelsdistrikter. 64 distrikter er i deres helhed beliggende inden for samme handelsområde, medens 4 distrikter er fordelt på 2 ellere 3 områder.
:I de handelsområder, hvor der ikke er udskilt handelsdistrikter, gælder det, at forbrugerne i området som hovedregel foretager indkøbene af udvalgsvarer i samme by (områdecentret). I disse handelsområder findes også mindre indkøbscentre, hvorfra forbrugerne i et vist omfang forsynes med udvalgsvarer; omsætningen i disse centre har imidlertid ikke været tilstrækkelig stor til at danne grundlag for en opdeling i distrikter.
:I de handelsområder, der er opdelt i distrikter, er det et karakteristisk træk for handelssamkvemmet, at forbrugerne køber de varer, der ikke føres af de lokale handlende, dels i det nærmeste center (distriktscentret), dels i det større områdecenter. Også i disse handelsområder findes mindre indkøbscentre for udvalgsvarer, der på grund af omsætningens beskedne størrelse ikker er udskilt som distriktscentre.
:Det er vanskeligt at sondre mellem varer, der typisk forhandles i henholdsvis distrikts- og områdecentrene, idet der ofte kun vil være tale om en deling mellem forskellige kvaliteter inden for samme varegruppe; endvidere kan forholdene være forskellige i de enkelte områder og distrikter. Det kan dog anføres som en tendens, at almindelige metervarer og trikotagevarer samt radio- og fjernsynsapparater købes i distriktscentret, medens møbler, tæpper og konfektion, især damekonfektion, købes i områdecentret. Dette handelsmønster skyldes ikke så meget, at "områdevarerne" ikke føres af handlende i distriktscentrene, som det forhold, at områdecentrene byder på et større udvalg af disse varer.
:I områdecentrene foregår også en betydelig handel med "distriktsvarer", bl.a. fordi disse centre betjener et vis opland som distriktscentre, og fordi forbrugerne uden for distriktet, når de handler i områdecentret, i et vist omfang samtidig indkøber varer, de også kunne have købt i distriktscentrene.
:Med hensyn til afgrænsningen af områderne og distrikterne har det for den overvejende del af kommunerne ikke været vanskeligt at afgøre tilhørsforholdet. I de kommuner, hvor der var tvivl om tilhørsforholdet, f.eks. fordi de ved interviewundersøgelsen indsamlede oplysninger fra konkurrerende byer ikke korresponderede, har man på forskellig måde indhentet supplerende oplysninger, bl.a. ved henvendelse til de kommunale myndigheder.
:Det forhold, at kommunerne er anvendt som den mindste geografiske enhed, medfører, at den enkelte kommune i alle tilfælde som en helhed er henført til et handelsområde og -distrikt. Det gælder således også de - forholdsvis få - kommuner, der består af lokaliteter med forskelligt handelsmæssigt tilhørsforhold.
:Endelig skal det bemærkes, at man ved afgrænsningen af de enkelte områder, som foran nævnt, har taget udgangspunkt i de typiske træk i handelssamkvemmet. Herved er der ikke givet udtryk for det forhold, at en del forbrugere lejlighedsvis indkøber udvalgsvarer uden for deres område; disse indkøb foretages især i de meget store centre som Hovedstaden, Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg."
Udfaldet af denne undersøgelse blev siden udnyttet i landsplanarbejdet, hvor man begyndte at skelne mellem område-, egns- og landsdelscentre, og der gennemførtes i løbet af 1960-erne et stort antal analyser af udbuddet af tjenesteydelser, hvilket dog ikke bragte ændringer i den gennemførte opdeling i handelsområder og handelsdistrikter.
I 1971 tog ''Danmarks Erhvervsfond'' emnet op til fornyet behandling. I 1961 havde Institut for Centerplanlægning gennemført en undersøgelse af indkøbsmønsteret ved at udspørge buschauffører, som betjente busruter omkring Holstebro. Resultatet af denne undersøgelse blev sammenlignet med de undersøgelser, som Hinz og Danmarks Statistik tidligere havde lavet og fandt om Hinz‘ undersøgelse, at "resultatet for Holstebros vedkommende afviger ikke væsentligt fra den afgrænsning, Danmarks Statistik fandt frem til i 1959 i en tilsvarende landsdækkende undersøgelse." En noget sen oprejsning til Hinz! Resultatet af busanalysen "blev en inddeling, som stort set fulgte grænserne for Holstebro handelsdistrikt, som er fastlagt af Danmarks Statistik, dog med en mindre udvidelse af området i den sydlige del af oplandet." Overhovedet viste undersøgelserne, at oplandet for Holstebro (hvis et sådant overhovedet kunne afgrænses) var overordentligt stabilt - selv over et halvt århundrede. At det faktisk forholdt sig således kunne til dels skyldes, at der ikke i den mellemliggende tid var sket ting, der kunne påvirke oplandsforholdene så vidtgående, som fremkomsten af stationsbyerne havde kunnet omkring århundredeskiftet. Vejnettet og busruterne havde været nogenlunde uforandrede. Først med fremkomsten af nye butikscentre, lavprisvarehuse og lignende blev der gjort tiltag for at tiltrække kunder fra andre indkøbssteder.
== Noter ==
| |||