Opland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) Udvidet og lettere redigeret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) Udvidet og lettere redigeret |
||
Linje 59:
I 1971 tog ''Danmarks Erhvervsfond'' emnet op til fornyet behandling. I 1961 havde Institut for Centerplanlægning gennemført en undersøgelse af indkøbsmønsteret ved at udspørge buschauffører, som betjente busruter omkring Holstebro. Resultatet af denne undersøgelse blev sammenlignet med de undersøgelser, som Hinz og Danmarks Statistik tidligere havde lavet og fandt om Hinz‘ undersøgelse, at "resultatet for Holstebros vedkommende afviger ikke væsentligt fra den afgrænsning, Danmarks Statistik fandt frem til i 1959 i en tilsvarende landsdækkende undersøgelse." En noget sen oprejsning til Hinz! Resultatet af busanalysen "blev en inddeling, som stort set fulgte grænserne for Holstebro handelsdistrikt, som er fastlagt af Danmarks Statistik, dog med en mindre udvidelse af området i den sydlige del af oplandet." Overhovedet viste undersøgelserne, at oplandet for Holstebro (hvis et sådant overhovedet kunne afgrænses) var overordentligt stabilt - selv over et halvt århundrede. At det faktisk forholdt sig således kunne til dels skyldes, at der ikke i den mellemliggende tid var sket ting, der kunne påvirke oplandsforholdene så vidtgående, som fremkomsten af stationsbyerne havde kunnet omkring århundredeskiftet. Vejnettet og busruterne havde været nogenlunde uforandrede. Først med fremkomsten af nye butikscentre, lavprisvarehuse og lignende blev der gjort tiltag for at tiltrække kunder fra andre indkøbssteder.
== Problemerne ved oplandsundersøgelser ==
Spørgsmålet om byerne og deres oplande blev behandlet af markedsøkonomen Ejler Alkjær i fire artikler i årene 1942-1943.
I den første artikel tog han fat om de centrale begreber: "Paa samme Maade som Begrebet Byopland naturligt defineres ved, at Byen er Oplandets Centrum, er Begrebet By blevet søgt klarlagt ved, at det bl.a. fremhæves som et karakteristisk Træk ved Byen, at den er Midtpunkt i et Opland." Han citerede B. Werner: ''Gefle stads handelsomraade'' (Gefle 1932, s. 9): "Det Omraade, indenfor hvilket Summen af de økonomiske Forbindelser med Byen tydeligt viser, at dette Omraade er nærmere forbundet med den paagældende By end med nogen anden By." Endvidere påpegede han, at "ikke alene Købstæderne, men tillige hver eneste Stationsby og Landsby har sit eget Opland. Forbrugernes Indkøb af Fødemidler, Brændsel og andre rent daglige Fornødenheder har jo en saa stor Plads paa Budgettet, at Landboerne oftest vil have størst økonomisk Tilknytning til en nærliggende Landsby eller Stationsby". Alligevel betonede han betydningen af "de Distrikter som ''i visse specielle økonomiske Henseender har en overvejende Tilknytning til en større By'' - en Købstad eller en større Stationsby", med andre ord af oplandene for udvalgsvarer. Efter et historisk rids af det lovbestemte læbæltes oprindelse og ophævelse gik han over til forholdene i samtiden, dvs. mellemkrigstiden, og fremhævede her betydningen af de moderne samfærdselsmidler som indflydende på oplandenes størrelse og form: "Modens Jernbanen gjorde det danske Landomraade til en Trafikenhed, gav den lokaløkonomisk set de Byer, den forbandt, Mulighed for erhvervs- og befolkningsmæssig Fremgang, ligesom den skabte Grundlag for Opblomstring af de Landomraader, den gennemløb. Tillige skabte den en Række nye bymæssige Bebyggelser: Stationsbyerne. Hvor Baneledelsen placerede en Station - og det var ikke altid dér, hvor der laa en gammel Landsby - opstod en ny Byorganisme med Mejeri, Købmandsforretning, Brugsforening, Haandværkere o.s.v." Alkjær afviste, at stationsbyerne havde indflydelse på udvalgsvarehandelen: "Udviklingen har formet sig saaledes, at Stationsbyerne er blevet selvforsynende med Dagligvarer og naturligvis ogsaa har faaet et lille Dagligvareopland, men som Helhed foretages Udvalgsvareindkøbene fortsat i Købstæderne. I hvert fald har kun de allerstørste Stationsbyer faaet deres eget Udvalgsvareopland. Netop de moderne Trafikmidler muliggør jo, at Indkøbsrejserne til Købstaden lader sig gennemføre billigt og bekvemt". Videre: "Automobilismen virker alt i alt centraliserende paa Handelen - nemlig i de større Byer - medens den omvendt har en vis decentraliserende Indvirkning paa Bebyggelsen. Den fremmer saaledes en Randbebyggelse langs Vejene, hvori Tankstationer, Is-Bar‘er og Kiosker indgaar. Den muliggør endvidere, at Folk kan bo i Forstæder eller helt ude i Oplandet og nemt og bekvemt tage til og fra Byen hver Dag og passe deres Arbejde dér. ''Beboelsesoplandet'', som allerede Jernbanerne muliggjorde, og som de endnu i stort Omfang betjener, kan i Kraft af Automobilerne om ikke udvides udadtil, saa i hvert Fald bebygges tættere". Han sluttede sin første artikel med denne betragtning: "Det kan fastslaaes, at det i vor Tid er Byens Tiltrækningskraft, der i første Række er afgørende for Oplandets Udstrækning".
I den anden artikel fremhævedes industriens rolle som årsag til købstædernes befolkningsvækst, men der advaredes tillige imod den ensidige afhængighed af industrien, der i krisetider kan ramme som en boomerang, og derfor betonedes oplandets betydning til modvirkning heraf, lige som en del af industrien havde oplandet som sit forsynings- eller afsætningsområde, blandt andre mindre margarinefabrikker, bryggerier og slagterier. Atter betonedes samfærdselsforholdenes betydning for oplandets størrelse, men desuden fremhævedes den indflydelse, som kunne udøves af dagspressen, telefonbøger, betjeningsoplande for (amts)embedsfolk, politikredses afgrænsning, amtssygehuse, liberale erhverv, slagterier, foderstof- og gødningsforretninger og andre landbrugsindustrielle virksomheder, banker og sparekasser, dyrskuer og andre turistprægede tiltag.
Endelig i den tredie artikel fastslog Alkjær, at "en Bys Opland ... i vore Dage ikke er fast, uforanderligt og skarpt afgrænset, men tværtimod svævende: varierende fra Vare til Vare, fra Branche til Branche og ligeledes fra Tid til anden. En By kan have eet Engrosopland, eet Dagligvareopland, eet Udvalgsvareopland, eet Forlystelsesopland o.s.v., og selv om mange af disse forskellige slags Opland, som hver By faktisk har, i et vist Omfang vil falde nogenlunde sammen, saa er Forholdet dog det, at der mellem Byernes Oplandsomraader ''ikke'' er fast afstukne Grænser, men derimod nogle ret brede Grænsezoner. Her handler nogle i den ene By og andre i den anden, nogle køber visse Varer i den ene By og andre i den anden, nogle holder Avis fra den ene By, men leverer Svin til Slagteriet i den anden. Der er endda Grænsezoner, hvor ikke Alene to Byers, men tre eller fire Byers Oplandsomraader støder sammen, og hvor der derfor er forskellige Købevaner og Tilhørsforhold til Byerne". Alkjær fremhævede her oplandsundersøgelser som den vigtigste fremgangsmåde for at afklare disse spørgsmål og med henvisning til Steenstrups og Hinz‘ analyser fastsloges, at "Oplandsundersøgelser maa og skal udføres i Marken". Alkjær gjorde der efter en del ud af hvilke spørgsmål, der kunne give nyttige oplysninger dels om oplandets afgrænsning, dels om årsagerne hertil. Han bragte tillige eksempler på udfaldet af sådanne undersøgelser, men noget landsdækkende billede gaves ikke.
Endelig gav Alkjær i en artikel om stationsbyernes oplandsforhold på tilsvarende vis som tidligere for købstædernes vedkommende en omtale af forhold, der indvirkede på disses oplandsforhold, men heller ikke her gav han noget landsdækkende billede.
Kernen i Alkjærs artikler kan sammenfattes således:
#mange forhold indvirker på samspillet mellem et handelsknudepunkt og dets omgivelser, dets opland;
#oplande er ikke entydige, men kan veksle fra vare til vare, fra branche til branche og så videre;
#oplande kan påvirkes ved markedsføringsindsats;
#en sikker bestemmelse af oplandsforhold kan alene ske ved undersøgelser "i marken", det vil sige ved spørgeundersøgelser.
Det kan af Alkjærs betragtninger ligeledes udledes, at det oplandsbillede, der tegner sig ved undersøgelser, i nogen grad beror på hvilke emner (varer eller tjenesteydelser), der gøres til genstand for undersøgelse.
== Noter ==
| |||