Vindenergi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m udvidet artikel |
mNo edit summary |
||
Linje 1:
[[
'''Vindenergi''' er et udtryk for den [[kinetisk energi|kinetiske energi]], som vinden indeholder. Den er en indirekte form der [[solenergi]] og kan derfor betegnes som [[vedvarende energi]] der skåner [[miljø]]et.
Vindenergien er i mange hundrede år blevet udnyttet af [[menneske]]rne. Det begyndte med at udnytte vinden til at fremdrive [[sejlskib]]e eller [[ballon]]er, eller til at udrette mekanisk arbejde ved hjælp af [[vindmølle]]r.
I nutiden omdannes vindenergi til [[elektricitet]] via et vindkraftanlæg, der transducerer en spænding i vindkraftværkets vindturbine.
== Dannelsen af vindenergi ==
[[File:Wind speed climatology.jpg|thumb|200px||Fordeling af vindhastighederne]]
Line 12 ⟶ 15:
Vindens styrke afhænger i de lavere luftlag af hvilke landskabselementer der er i området. Vand, marker, skov eller bebyggelser danner forskellig modstandsgrader, der beskriver luften ved jordoverfladens [[friktion]]. Denne effekt fører til en forringelse af vindhastigheden, afhængig af højden over jordfladen.
[[Fil:Tvindmøllen.jpg|200px|thumb|Et moderne vindkraftværk]]
== Anvendelse ==
Vindenergien er gennem tiderne blevet udnyttet af menneskerne til mange forskellige formål, som f.eks til fremdrift af skibe og balloner og til udnyttelse af mekanisk arbejde ved hjælp af vindmøller.
Efter opdagelsen af elektriciteten og opfindelsen af [[generator]]en lå også tanken om at udnytte vindenergien til fremstilling af elektricitet nær. Med forskning og udvikling inden for vindenergi specialiserede man sig også i opbygningen af vingeformer, og bygningen af store vindkraftanlæg. Siden [[oliekrise]]n i 1970erne er der blevet forsket i alternative muligheder for energiforsyning og dermed også udviklingen af de moderne vindkraftanlæg.
== Vindkraftværkernes historie ==
1891 opførte fysikeren og opfinderen Poul la Cour, "Forsøgsmøllen" ved [[Askov Højskole]] og. omkring 1900 begyndte han at udvikle vinddrevne elværker.
Under [[2. verdenskrig]] var der mangel på kul og olie byggede [[FLSmidth & Co. A/S|F.L. Smidth]] 50 60-70 kW vindmøller til elproduktion. Efter 2. verdenskrig da olie og kul igen blev hovedenergikilden, forsvandt interessen for vindkraft. Kun hos det lille sjællandske elselskab [[SEAS-NVE|SEAS]] på Sydsjælland fortsatte man indtil 1957 at at bygge elproducerende vindmøller. SEAS byggede blandt andet [[Verdens lande|verdens]] første vekselstrømsproducerende mølle Vester Egesborg Møllen ved [[Vester Egesborg Sogn|Vester Egesborg]] i [[Sydsjælland]] og i 1957 [[Gedsermøllen]]. Efterhånden faldt oliepriserne så meget at interessen for vindkraft ebbede ud. Gedsermøllen blev nedlagt i 1967 og generatorhuset og de 3 vinger befinder sig nu på [[Energimuseet]] ved [[Tange Sø]] i [[Midtjylland]].
Fra omkring 1970 blev der i Danmark bygget mange møller på 20-50 kW med 12-15 m rotordiameter og med tårnhøjder på op til 20 m. Særlig efter energikrisen i 1973 var der igen en stigende interesse for vindkraft. Christian Riisager konstruerede og startede Danmarks første egentlige serieproduktion af elmøller. I 1978 blev der opført 5 Riisagermøller. Fra 1979 til 1985 stod der en Riisagermølle på [[Risø DTU|forsøgsstation Risø]], hvor man lavede målinger for at kunne vejlede den nye danske mølleindustri. Møllen er nu udstillet på Energimuseet ved Tange Sø.
1978 indviede skolesamvirket [[Tvind]] ved [[Ulfborg]] i [[Vestjylland]] [[Vindkraftværket Tvindkraft|Tvindmøllen]], som fra fra 1978 til 2000 var Danmarks største vindmølle. Den begyndte at producere strøm i 1978 og var med til at sætte uderligere gang i en egentlig forskning og udvikling inden for [[vindenergi]]. Blandt andet gik Risø i gang med at arbejde med [[aerodynamik]], efter at forskere fra Risø beregnede Tvindmøllens vinger.
Siden er møllestørrelserne vokset, så de største møller har effekter på flere MW, rotordiametre på ca. 100 m og tårnhøjder på op til 100 m, i mange tilfælde placeret i vindmølleparker på havet.
Anlæggelse af vindemølleanlæg er i nutiden udsat for [[NIMBY-effekten]], som er et [[akronym]] for "Not In My Back Yard", ikke i min baghave. Fænomenet beskriver modstand mod ændringer af ens nærområde, men ikke mod ændringer i andres nærområde.
== Vindkraftmøllens teknik ==
En moderne vindmølle er en [[transducer]], som omdanner [[vindenergi]] til [[mekanik|mekanisk]] arbejde og efterfølgende til [[elektricitet]] via en [[generator]]. Moderne vindmøller bruges i dag stort set kun til fremstilling af elektricitet; i Danmark spiller de en vigtig rolle i den vedvarende energiforsyning.
Vindmøller har førhen primært været opstillet på landjorden, men inden for de seneste par år er flere [[vindmøllepark]]er blevet oprettet i havet ud for kysten. Fordelen ved havvindmøller er, at placeringen på havet giver en kraftigere og mere jævn vind, og samtidig slipper man for eventuelle protester fra lokale beboere. Til gengæld er strøm produceret fra havvindmøller dyrere, dels pga. større anlægsomkostninger til fundament og havkabler, men også fordi det er vanskeligere at vedligeholde møllerne som udsættes for et stort slid på grund af det barske havmiljø.
De fleste af nutidens møllers vinger roterer mod højre og har tre vinger. Antallet af vinger er et kompromis mellem møllens ydelse, stabilitet og særligt pris. Jo flere vinger en mølle har, desto lavere vindhastigheder kan den arbejde under, da den får et større [[moment]]. F.eks. kræver en en-vinget vindmølle meget store vindhastigheder før den kan begynde at dreje, men da vingerne er den dyreste del af en vindmølle, kan det ikke svare sig at bygge vindmøller med særligt mange vinger. Vindmøller med to vinger er væsentlig mere stabile end en-vingede vindmøller, men møllen udsættes for kraftige belastning når vingerne står lodret og de modsatrettede vinger kan forstærke hinandens rystelser. For en stabil mølle kræves som minimum tre vinger. Flere vinger giver for dyre møller i forhold til gevinsten. Særligt ikke i forhold til at møllerne normalt placeres, hvor lave vindhastigheder sjældent forekommer.
På de moderne vindkraftanlæg kan skråstillingen justeres automatisk, for at få den maksimale vindstrømning omkring vingen og dermed den maksimale ydelse. Det sker ved, at hele vingen drejes om sin egen akse oftest ved hjælp af et hydraulisk system.
En vindkraftværk kan maksimalt tage 59 procent af den [[kinetiske energi]] ud af al vind, der strømmer gennem et areal. Hvis de enkelte anlæg i en vindkraftpark står tæt efter hinanden, vil der være næsten vindstille ved den sidste mølle.
== Vindkraftproduktion ==
Danmark har en førende stilling i produktionen af vindkraftankraftværker. [[Vestas]] er (2006) verdens største producent af vindkraftværker.
Verdens største vindkraftværk (september 2002), en 4,5 MW prototype fra den tyske firma [[Enercon]], står i [[Magdeburg]], Tyskland. Andre kendte vindmøllefabrikanter er [[Siemens Wind Power]] (Danmark), [[GE Energy]] (USA) og [[Gamesa]] (Spanien).
== Se også ==
* [[Vindmølle]]
* [[Energistrategi]]
* [[Distribueret elproduktion]]
== Eksterne kilder/henvisninger ==
{{Commonskat|Windmills}}
* [http://www.molendatabase.com/index.php?formpw=&theme=&taal=deens Mølle database] Samling med 300+ danske vindmøller. (Not working on 1/1/2011)
* [http://www.moelle-forum.dk Dansk Mølle Forum] Hjemmeside for alle interesserede i de gamle vand- og vindmøller.
* [http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/bechs-moelle-i-svaneke Danmarks ældste vindmølle]
* [http://www.folkecenter.net/dk/rd/vindkraft/ Alt om vindmøller fra Nordisk Folke center]
{{Commonscat|Wind farms}}
| |||