Forskel mellem versioner af "Eugenik"

308 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
→‎Historie: Om loven om arvesundhed.
(Om tvangssteriliseringer i Tyskland og Norge.)
(→‎Historie: Om loven om arvesundhed.)
Idéen om at "forbedre folkets arveegenskaber" blev først sat ud i praksis i [[1907]], da steriliseringslove blev vedtaget i staten [[Indiana]], efterfulgt af Danmark i 1929 og [[Tyskland]] i 1933. I [[Europa]] blev det første [[professorat]] i eugenik stiftet i [[London]] i [[1909]]. Progressive briter som [[Keynes]] og Sidney Webb stillede sig også positive. [[USA|Amerikanske]] [[Filantropi|filantroper]] finansierede ikke blot egne laboratorier for eugenik, men i en periode også Kaiser Wilhelm-instituttet i Tyskland. Amerikanske og tyske vitenskabsfolk var tæt forbundet op gennem 1920'erne, og fik et vist gennemslag for eugenik hos politikerne. <ref>Torben Jørgensen: ''Stiftelsen'' (s. 43-4), forlaget Lindhardt og Ringhof, 2005, ISBN 87-595-2255-0</ref> Verdens første institut for racehygiejne åbnede i [[Uppsala]] i [[1922]]. <ref>http://www.hlsenteret.no/kunnskapsbasen/aktor/vitenskap/1101</ref>
 
Begrebet eugenik har siden [[1933]] haft en ubehagelig klang. I racepolitikken, der var en vigtig del af den [[nazisme|nazistiske]] [[ideologi]], lå et ønske om "forædling" af det tyske folk. Dette skulle ske ved eugenik, der konkret betød, at man [[sterilisation|steriliserede]], [[kastration|kastrerede]] eller dræbte mennesker, der var uønskede - herunder [[handicap]]pede, [[homoseksuel]]le, [[jøde]]r og [[sigøjner]]e. I juli [[1933]] indførte Tyskland en lov, der skulle forhindre "arvesygt afkom". Dermed kunne man gennem tvang sterilisere arveligt syge, og loven ramte blinde, døve, misdannede, [[Epilepsi|epileptikere]], [[Schizofreni|schizofrene]] og [[Alkoholisme|alkoholikere]]. Bare i [[1934]] blev der foretaget henved 56.000 tvangssteriliseringer, og alt i alt menes op imod 400.000 personer, dvs 0,7% af den daværende tyske befolkning, at være blevet tvangssteriliseret. I oktober [[1935]] blev "Lov om beskyttelse af det tyske folks arvesundhed" vedtaget. Denne pålagde folk at gennemgå en lægeundersøgelse, før de lov til at gifte sig, sådan at man fik bekræftet om de nu også kunne påregnes at få raske børn, og dermed tilladelse til at indgå [[ægteskab]]. <ref>Karl Chr. Lammers: ''Nazismens epoke'' (s. 284-5), forlaget Schønberg, 2003, ISBN 87-570-1646-1</ref>
I Norge havde Jon Alfred Mjøen fra [[1906]] studeret eugenik på [[Vinderen]] biologiske institut. Hans bror, Alf Mjøen, var leder af Radikale Folkeparti, og foreslog i [[1936]] den tyske rasehygiejniker Alfred Ploetz til [[Nobels fredspris]]. Baggrunden for dr Ploetz' kandidatur var hans bekymring for [[første verdenskrig]]s ødelæggende virkning på befolkningen, <ref>http://www.apollon.uio.no/vis/art/2000/2/rasehygiene</ref> da krigen sendte mændene med de bedste arveegenskaber til fronten og en tidlig død. [[Stortinget]] vedtog i [[1935]] lov om tvangssterilisering, og den eneste, der stemte imod, var ingeniøren Gjert E. Bonde fra det lille Samfundsparti, som i [[Odelstinget|odelstingsdebatten]] udtalte: "Jeg finder, at dette forslag som i dag er lagt frem for Odelstinget, er et af de farligste lovforslag, som overhovedet har set dagens lys i landet." Frem til [[1977]], da loven blev ophævet, var ca 44.000 personer blevet steriliseret i Norge: Psykisk syge, [[tater]]e og "socialt mistilpassede". <ref>Peter Normann Waage: ''Traute Lafrenz og Den hvite rose'' (s. 86), forlaget Schibsted, Oslo 2010, ISBN 978-82-516-2746-7</ref>
Anonym bruger