Valgmonarki: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m wikilinks |
Pugilist (diskussion | bidrag) udvider lidt om nutidige valgkongedømmer |
||
Linje 1:
I et valgkongedømme bliver [[konge]]n indsat efter et valg. Danmark er et [[arvekongedømme]], hvor magten nedarves jfr. [[Grundloven]]s bestemmelser.
== Valgkongedømmer i nutidige statsdannelser ==
Følgende astater er i dag valgkongedømmer:
* [[Malaysia]], hvor statsoverhovedet (Yang di-Pertuan Agong) vælges for en periode på 5 år. Statsoverhovedet vælges mellem medlemmer af 9 familier.
* [[Cambodia]], hvor kongerne vælges på livstid mellem "Kongelige kandidater", der har arvet denne tittel.
*[[Den hellige stol]], hvor [[Pave]]n vælges mellem [[kardinal]]erne.
Herudover kan [[Andorra]] betegnes det delvist valgkongedømme. Andorras to statsoverhoveder udgøres af en spansk [[biskop]] fra Diócesis de Urgel og siden 1859 den franske konge. Da det franske monarki er ophørt varetages positionen som det franske statsoverhoved i Andorra af den franske præsident. Andorra statsdannelse er derved unik, idet det monark er demokratisk valgt af borgere i en anden stat.
[[Swaziland]] har ligeledes en konstitution, der indeholder elementer af valgkongedømme. Kongen udpeger ikke sin efterfølger, men den kongelige familie vælger, hvilken af kongens hustruer, der skal være "Indovukazi" ("hun-elefant"). Sønnen af denne "Indovukazi" bliver den næste konge. Kongens ældste søn bliver aldrig konge, men har en række andre ceremonielle pligter.
Kongemangten i [[Saudi-Arabien]] går i arv, men er ikke fastlagt ved en formel arvefølge, men baseres på [[konsensus]] mellem kongehusets medlemmer om udpegningen af den næste konge blandt medlemmerne.
[[Kategori:Monarki]]
| |||