Fyrste: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.7.1) (robot Tilføjer: ko:퓌르스트 |
No edit summary |
||
Linje 1:
{{fyrster}}
'''Fyrste''', (latin ''princeps'', gammelhøjtysk [[furisto]], [[tysk (sprog)|tysk]] ''Fürst'')
Principelt er det en betegnelse på en suveræn hersker og ingen egentlig titel ''per se''. En fyrste kan derfor
I dag bruges betegnelsen som titel i [[Andorra]], [[Liechtenstein]], [[Monaco]], [[Tyskland]] og enkelte andre lande i [[Europa]]. Der skelnes mellem suveræne eller forhenværende suveræne fyrster, der har hersket over en stat ([[fyrstendømme]]), og ikke-suveræne fyrster, der blot udgør den højeste klasse af [[adel]]en.
Fyrstetitlen arves i Tyskland primogeniturt, det vil sige
== Historie ==
I oldtidens [[Romerriget|Rom]] var ''princeps séndtus'' en ærestitel, som [[Kejser Augustus|Augustus]] og hans efterfølgere benyttede; derefter betegnes kejserdømmet i dets første periode, da kejseren i det mindste i teorien kun var rigets første embedsmand, som principatet. Hos oldgermanerne omtales fyrster (''principes'' kaldes de af [[Cæsar]] og [[Tacitus]]), der valgtes på folkeforsamlingerne og især synes at have været dommere eller rettere [[lovsigemand|lovsigemænd]]. I den ældre [[middelalder]] betegner udtrykket fyrste eller ''princeps'' i det hele landets fremragende mænd (»rigets bedste mænd«, ''meliores regni'' eller ''terrae''), men efterhånden, som [[lensvæsen]]et udviklede sig, blev
Særlig gælder det i [[Tyskland]], og her fremkom både gejstlige og verdslige fyrster. Til de første regnedes [[ærkebiskop]]per, [[biskop]]per og de [[abbed]]er og [[abbedisse]]r, der var indehavere af rigsumiddelbare [[abbedi]]er. Om kejserens stilling til de gejstlige fyrster drejede sig [[investiturstriden]]; efter [[Reformationen]] gav deres tilstedeværelse anledning til store vanskeligheder. Til verdslige fyrster regnedes [[hertug]]er, [[markgreve]]r, [[pfalzgreve]]r, [[landgreve]]r, [[borggreve]]r og [[Greve (rang)|grever]], forsåvidt de havde deres [[len]] umiddelbart af kejseren. Alle fyrster havde sæde i den tyske [[rigsdag]]. Ud fra de øvrige skilte sig dog i 13. århundrede de
== Fyrstens rettigheder ==
Stillingen som fyrste indebærer/indebar retten til/muligheden for at udøve visse gerninger.
Til de juridiske rettigheder hørte:
|