Forskel mellem versioner af "Johan Frederik Classen"

m
 
== På toppen ==
Den franske [[general]] [[Greve (rang)|grev]] [[Claude Louis de Saint-Germain]], som under forberedelserne til kampen mod Rusland var blevet indkaldt hertil, blev i [[1763]] sat i spidsen for den danske krigsbestyrelse. Landetatens generalkommissariat blev omdannet til et krigsdirektorium, der, efter en tid at have måttet vige for det høje krigsråd under [[prins]] [[Carl af Hessen]], holdt sig ved magten til [[1767]]. Med denne krigsbestyrelse, i hvilken general [[Peter Elias von Gähler]] var et virksomt medlem, stod Classen i et, som det synes, meget fortroligt forhold, og den erhvervede i [[1767]] kongens stadfæstelse på nogle "Preliminair-Puncte" til en kontrakt med ham, hvorefter Frederiksværk og [[Kronborg Geværfabrik]] gratis skulle tilskødes Classen, idet staten endnu samtidig skulle forpligte sig til årlig i 30 år at tage for 120.000 rigsdaler krudt, kanoner og [[gevær]]er m.m. fra de samlede værker. Classens tanke om et stort våbenetablissement syntes herved at skulle blive realiseret.
 
En så stor nådesakt vakte imidlertid opmærksomhed. Mange kræfter kom i bevægelse, og i april [[1768]] nedsattes en stor undersøgelseskommission. Chefen for rentekammeret, grev [[Ditlev Reventlow]], blev dens formand, og væsentlige medlemmer i den var gehejmeråden [[generalintendant]] [[Heinrich Carl von Schimmelmann]] og [[generalprokurør]]en [[Henrik Stampe]]. Kommissionen, der anstillede nogle i
111.163

redigeringer