Forskel mellem versioner af "Melankoli"

776 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
Om den græske antik.
(Om melankoli som en af de fire kropsvæsker/temperamenter.)
(Om den græske antik.)
'''Melankoli''' kommer af det græske μελαγχολία /melaŋkʰoˡlia/, sammensat af μελαν- /melan/, stammen i μελάς /meˡlas/ "sort" og χολία /kʰoˡlia/, en afledning χολή /kʰoˡlē/, som betyder "[[galde]]", og betegnede i [[antikken]] et af de fire temperamenter, tilbøjeligheden til sortsyn eller nedtrykthed. Udtrykket bruges i dag om forskellige tilstande af nedtrykthed, fx [[depression|depressiv sindsstemning]].
 
==Historie==
I antikken tænkte man sig, at helbredet afhang af, at de fire kropsvæsker var i balance - dvs [[hjerte]]ts [[blod]], [[hjerne]]ns [[slim]], [[lever]]ens gule galde og [[milt]]ens sorte galde. Der findes ingen sort galde, men den blev alligevel beskrevet som «så tyk og klæbrig», at lægerne havde besvær med at tappe den ud. Den utsondrede sorte dampe, som steg op i hjernen og formørkede tankerne. Personen blev bogstavelig talt en sortseer. Denne teori om menneskets helbred holdt sig levende langt ind i 1700-tallet. <ref>Karin Johannisson: ''Melankolske rom'' (s. 31), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2010, ISBN 978-82-02-32188-8</ref>
 
"Hvorfor er alle fremtrædende mænd melankolikere?" spurgte [[Aristoteles]], og knyttede skarpsindighed til nedtrykthed. [[Platon]] kobler i ''Faidros'' melankoli til en guddommelig inspiration, ''mania''. Melankolikeren kunne veksle mellem lys og mørke, hvad vi i dag kalder [[bipolar affektiv lidelse|bipolaritet]]. Den græske lærer Aretaeus skriver på 100-tallet at melankolikerne er "gnavne, nedtrykte, søvnløse...forbander livet og ønsker sig døde...Den ene tror han er en [[spurv]], en hane eller en krukke af [[ler]]," mens andre "tror, de er et sennepsfrø, og ryster af skræk for, at blive plukket op af en høne; andre nægter at slå læns, af skræk for at skabe oversvømmelse." <ref>Karin Johannisson: ''Melankolske rom'' (s. 31-2)</ref>
 
==Henvisninger==
7.645

redigeringer